Forskningsråd forlanger skarpere prioritering
Jørgen Skadhede
JournalistKonkurrence mellem universiteterne er godt, men skarp prioritering er bedre for lille Danmark. Sådan lyder hovedbudskabet i den nye årsrapport fra Danmarks Forskningspolitiske Råd (DFR).Det er nødvendigt at optimere ressourcerne, hvis hovedsigtet er dansk forskning i international klasse. Det får vi ikke ved at smøre bevillingerne så tyndt ud som i dag.
Asbjørn Børsting
Formand for Danmarks Forskningspolitiske Råd
Hvis vi skal kunne levere forskning og uddannelse i international topklasse, er det nødvendigt at samle kræfterne inden for de forskellig forskningsområder. Derfor er der behov for flere fusioner og mere arbejdsdeling mellem universiteterne, mener DFR.
Rådet ser en bekymrende tendens til, at universiteterne efter den seneste fusionsrunde opbygger parallelle enheder inden for både forskning og uddannelse.
Glasuren smøres for tyndt ud
Det er simpelthen nødvendigt at prioritere kvalitet uafhængigt af geografi og andre uvedkommende ting, står der i årsrapporten.
Om universiterne generelt
At der træffes en beslutning om tidspunkt og et endeligt mål for, hvornår alle aspekter af fusionsprocessen skal være færdige, herunder den række justeringer og trimninger, der fortsat udestår at træffe beslutning om at gennemføre.
At der skal ske en prioritering og profilering af det danske universitetslandskab, så universiteterne anvender de nationale forsknings- og uddannelsesressourcer på den bedste mulige måde for at sikre international gennemslagskraft.
At universiteterne sikres større grad af autonomi ved at kunne foretage langsigtede økonomiske prioriteringer samt at kunne disponere over bygningsmassen selv.
At forskningsfriheden bør sikres ved, at forskere tildeles en grundbevilling, hvoraf der er afsat tid til de projekter, som forskeren alene forfølger af nysgerrighed ud fra eget valg af emne og metode uden hensyn til det øvrige universitets prioriteringer og strategier.
Om humaniora
At der sker en prioriteringsproces i dansk humanistisk forskning. Der bør ske en styrkelse af de områder, der kan dokumentere et højt internationalt kvalitetsniveau. De områder, der ikke kan dokumentere høj international kvalitet og som ikke har et tilstrækkeligt studenterefterspørgselsniveau, bør ikke prioriteres.
En undtagelse herfor bør være dér, hvor der i samspil med aftagere identificeres et veldefineret samfundsefterspurgt videnberedskab inden for det humanistiske forskningsfelt, hvor samfundet har behov for viden i en dansk kontekst.
Den humanistiske forskning, der foregår i små og begrænsede forskningsmiljøer uden for universiteterne, skal knyttes tæt sammen med universitetsmiljøer med henblik på at styrke forskning og forskeruddannelse på området. Det gælder for den forskning, der foregår ved professionshøjskolerne og for nogle institutioner under Kulturministeriet.
Der skal ske en fokusering af sprogforskningen blandt de små sprogfag uden tilstrækkelig kritisk masse. Her bør universiteterne gives mulighed for at lave "joint programmes" med gode internationale universiteter, således at den studerende kan tage dele af sin uddannelse ved en udenlandsk institution med medfølgende finansiering og dele ved et dansk universitet. Derved kan forskningsmiljøerne fokusere og prioritere sprogforskningen på de små fag til de absolutte styrkeområder og alene levere den forskningsbaserede undervisning her.
Forskning
