Virksomheder kan ikke overskue junglen af innovationspuljer

INNOVATION: Der findes op mod 200 offentlige puljer til at støtte innovationstiltag i virksomhederne. Men den nye viden kommer ikke tilstrækkeligt ud i de små og mellemstore virksomheder, fordi de ikke kan finde rundt i junglen.
Jørgen Skadhede
Der bliver årligt brugt milliarder af skattekroner på projekter, der skal sætte gang i virksomhedernes innovation. Men hele innovationssystemet er alt for uoverskueligt for de små og mellemstore virksomheder at finde rundt i, skriver Erhvervsbladet.

Der findes ifølge bladet op mod 200 støtteordninger i dag, som er fordelt på flere forskellige ministerier, styrelser, regioner og EU.

Og den jungle har mange mindre og mellemstore virksomheder svært ved at finde rundt i. Knap 40 procent af 147 virksomheder i en undersøgelse foretaget i ErhvervsBladets ErhvervsPanel kan ikke nævne én eneste pulje eller ordning til fremme af innovation. Og 95 procent af virksomhederne kender maksimalt til fem ordninger.

"Virksomhederne kender ikke til offentligt finansierede støtteordninger. Det er ærgerligt og spild af vores ressourcer. Det kalder på, at det offentlige bliver markant bedre til at markere, hvad det har på hylderne. Ellers spilder vi de mange millioner, som er inde i systemet," siger Christian Ohm, chefkonsulent i Dansk Erhverv til ErhvervsBladet.

Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00