A-kasse: Stop tilsmudsning af akademikere

Af Michael Valentin
Administrerende direktør, Akademikernes A-kasse

Det er altid nemt at skyde skylden på andre, når man er utilfreds med det, man har. Således gælder det også for akademikerne, der som gruppe må tage en del verbale tæv, fordi de såkaldte kloge-Åger ofte bebrejdes for at være både overuddannede og forkælede.

Jeg mener ikke, at hverken at det ene eller det andet gør sig gældende. Uden en veluddannet befolkning var Danmark aldrig blevet det velstående land, det er i dag. Og forkælet er man sjældent, når man som den gennemsnitlige akademiker lægger både mange arbejdstimer og år på arbejdsmarkedet.

Kloge hænder
Derfor skurrer det også i mine ører, når kritikken over akademikerne hagler ned. For dels er præmissen for anklagerne fuldstændig forfejlet. Dels kommer kritikken rettet mod akademikerskaren på et tidspunkt, hvor det netop er kommet frem i Altinget, at 1,9 milliarder kroner målrettet erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse ganske enkelt står og ... ja, står.

Viden og vækst hænger lige så naturligt sammen som hoved, hjerte og hånd.

Michael Valentin
Administrerende direktør, Akademikernes A-kasse

Det er penge, der er tiltænkt fremtidens kloge hænder. Og det er penge, som lige nu alene plejer støvmidernes interesser. Det er svært ikke at lade sig provokere en anelse af et faktum som dette.

Og det er ganske enkelt uddannelses-rindalisme, når den hidtidige ambition, om at også smedens sønner og døtre skulle kunne blive akademikere, er endt med, at akademikere bliver fremstillet som de skyldige i, at der ikke er tilstrækkeligt med dygtige faglærte i Danmark. Dette budskab fremgik således af et debatindlæg i Jyllands-Posten tidligere på året, hvor formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, var pennefører.

Hvis ikke det var en grotesk misforståelse, at det pludselig skulle være akademikernes skyld, at der på sigt mangler kloge hænder, ville det være hylende morsomt.

Forudsætning for hinanden
Men jeg vil gerne minde om, at akademikere, faglærte og ufaglærte er hinandens forudsætninger og ikke modsætninger. Og sådan kan det forhåbentligt fortsætte med at være.

Det kræver blot, at vi holder blikket rettet mod sagens kerne, dropper tilsmudsningen af hinanden og finder fælles fodslag i, at vi ganske enkelt har brug for hinanden. For viden og vækst hænger lige så naturligt sammen som hoved, hjerte og hånd.