Akademikere sidder tungt på eksterne bestyrelsesposter

Universitetsreformen i 2003 betød eksternt bestyrelsesflertal på universiteterne. Reformen skulle styrke universiteternes samspil med resten af samfundet.

Men langt de fleste eksterne bestyrelsesmedlemmer har fortsat en baggrund, der er forankret på universiteterne. 41 af 45 eksterne medlemmer (91 pct.) har således en kandidatgrad.

Dermed sidder akademikerne tungt på de afgørende eksterne bestyrelsesposter, viser Altingets gennemgang af bestyrelserne.

Næsten kun akademikere
Blandt de blot fire medlemmer, som ikke har en kandidatgrad, finder man den tidligere direktør i Aalborg Industries diplomingeniør Freddy Frandsen fra Aalborg Universitets bestyrelse. Derudover er der tale om den tidligere formand for Dansk Landbrug, Peter Gæmelke fra Københavns Universitet, der er uddannet landmand og merkonom.

Dertil kommer kun to medlemmer, som ikke har en videregående uddannelse. Det er den tidligere landbrugskommissær i EU Mariann Fischer Boel (V) fra Aarhus Universitet, og erhvervsmanden Carl Christian Nielsen fra Syddansk Universitet.

Få humanister, mange DJØF'ere
Ser man nærmere på de eksterne medlemmers uddannelsesmæssige baggrund, springer det i øjnene, at der er forholdsvist få humanister (kun 8), mens de samfundsfaglige (primært DJØF-uddannede) udgør næsten halvdelen med 20 medlemmer.

En aldrende flok
Et gennemgående træk ved de eksterne bestyrelsesmedlemmer er, at de er ganske gamle. Gennemsnitsalderen er hele 59 år. Mange af medlemmerne er således folk, som har trukket sig tilbage fra topposter og nu ernærer sig som professionelle bestyrelsesmedlemmer i en høj alder i en slags jobmæssig retræte-tilværelse.

Det gælder eksempelvis for den 66-årige Freddy Frandsen og 67-årige Mariann Fischer Boel samt den 65-årige RUC-formand Christian S. Nissen, der tidligere var generaldirektør i DR.

Næsten ingen udlændinge
Desuden er det bemærkelsesværdigt, at der blot er sølle fire udenlandske bestyrelsesmedmedlemmer (8,8 pct.), når man tænker på, hvor stærkt internationaliseringen ellers påvirker universiteternes forskning og uddannelser.

Kun Københavns Universitet, RUC, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet har hver et enkelt udenlandsk bestyrelsesmedlem.

Næsten lige kønsfordeling
Når det gælder den omstridte kønsfordeling, er der flest mænd. Men faktisk også overraskende mange kvinder. Universiteternes bestyrelser er således mere repræsentativt sammensat end bestyrelserne i resten af erhvervslivet, og ligestillingen er slået mere igennem i bestyrelserne end i forskningen.

I universitetsbestyrelserne er fordelingen 60 procent mænd og 40 procent kvinder, uanset om man regner de interne medlemmer med eller ej.

Derimod er kun cirka hver fjerde danske universitetslektor og lidt mere end hver tiende professor en kvinde.