Debat

Akademikerne: Diktat fra Christiansborg får ikke bachelorer i arbejde

TEMADEBAT: Hvis ambitionerne om et arbejdsmarked for bachelorer skal blive til virkelighed, så skal Søren Pind (V) følge Universitetsudvalgets råd og gøre retskravet mere fleksibelt, skriver Lars Qvistgaard. 

Ud over et mere fleksibelt retskrav, så er et fremtidigt arbejdsmarked for akademiske bachelorer også afhængigt af, at virksomhederne efterspørger de nyuddannedes arbejdskraft, skriver Lars Qvistgaard.
Ud over et mere fleksibelt retskrav, så er et fremtidigt arbejdsmarked for akademiske bachelorer også afhængigt af, at virksomhederne efterspørger de nyuddannedes arbejdskraft, skriver Lars Qvistgaard.Foto: Ulrik Jantzen
Anders Brønd Christensen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lars Qvistgaard
Formand for Akademikerne

I Danmark har vi et veletableret arbejdsmarked for professionsbachelorer, mens det langtfra er tilfældet for de akademiske bachelorer.

Dette forhold har optaget Universitetsudvalget, og derfor kredser flere af udvalgets anbefalinger om, hvordan universitetsbachelorer bliver motiverede til at bruge deres nyerhvervede faglighed på arbejdsmarkedet.

Akademikerne støtter dette mål, hvis det sker gennem større fleksibilitet i uddannelsesstrukturen.

Fakta
Deltag i debatten! 
Skrive til [email protected]

Jeg er glad for, at et enigt Universitetsudvalg anbefaler, at bachelorernes nuværende retskrav på optagelse på den naturlige kandidatoverbygning bliver forlænget til at gælde i to-tre år.

Det er til forskel fra i dag, hvor retskravet kun gælder for bachelorer, der umiddelbart fortsætter til kandidaten.

Vi kan med en forlængelse af retskravet skabe den nødvendige og ønskede fleksibilitet uden at give køb på uddannelsernes akademiske faglighed.

Lars Qvistgaard
Formand for Akademikerne

Den manglende fleksibilitet 
Akademikerne har længe påpeget, at det nuværende retskrav er for ufleksibelt.

Det har betydet, at dygtige og ambitiøse bachelorer har fravalgt muligheden for at tage et job og udbygge deres erfaring, da de har været bange for, at det så ville betyde, at de ikke kunne få lov at færdiggøre deres uddannelse på kandidatniveau.

Det er en skam, og derfor er det glædeligt, at Universitetsudvalget har givet sin tilslutning til, at retskravet skal forlænges.

En øget fleksibilitet i 3+2-strukturen vil netop kunne skabe en stærkere vekselvirkning mellem universitetsuddannelse og arbejdsmarked. Det vil helt sikkert betyde, at vi får endnu dygtigere kandidater, der i højere grad lever op til samfundets og erhvervslivets stigende kompetencekrav.

Men udviklingen af et akademisk bachelorarbejdsmarked er ikke alene et spørgsmål om at skabe øget fleksibilitet i universiteternes uddannelsesstruktur.

Et arbejdsmarked for akademiske bachelorer skal udvikles – det kan ikke dikteres ved lov. Det kræver, at arbejdsgiverne efterspørger den arbejdskraft, som akademiske bachelorer repræsenterer.

Ellers vil de bachelorstuderende ikke kunne se, hvorfor de skal bruge et par år på arbejdsmarkedet. Og universiteterne skal kunne håndtere, at flere bachelorer vælger at stå af og kommer tilbage igen til universitetet efter et antal år på arbejdsmarkedet med praksiserfaring i bagagen.

Faglighed i højsædet
Uanset vores bestræbelser på at øge studiernes fleksibilitet er det helt afgørende, at vi ikke går på kompromis med kvaliteten af de akademiske uddannelser. Vi skal fastholde, at universitetets hovedopgave er at uddanne kandidater til højeste internationale niveau.

Det kræver, at vi også fremover ser bacheloruddannelserne og de respektive kandidatoverbygninger som et samlet uddannelsesforløb med en indlagt faglig progression, der sikrer, at kandidaterne opnår et fagligt niveau på netop kandidatniveau.

Jeg køber derfor ikke præmissen om, at et akademisk bachelorarbejdsmarked kun kan udvikles ved at omkalfatre de akademiske bacheloruddannelser. Vi kan med en forlængelse af retskravet skabe den nødvendige og ønskede fleksibilitet uden at give køb på uddannelsernes akademiske faglighed.

For universiteterne skal jo netop ikke til at uddanne professionsbachelorer. Det er de så meget bedre til på professionshøjskolerne og erhvervsakademikerne.

Universiteterne skal udbyde forskningsbaserede bacheloruddannelser, der klæder de studerende fagligt på til at kunne gennemføre kandidatoverbygningen. Det er helt fint, hvis flere studerende vælger at stå af med deres opnåede bachelorgrad i et antal år, og hvor nogle måske endda aldrig vender tilbage til universitetet for at tage kandidatgraden.

Det er den enkeltes valg og beslutning.

Jeg er meget enig i den tilgang, som Universitetsudvalget har anlagt i forhold til, hvordan et akademisk bachelorarbejdsmarked kan udvikle sig på sigt. Efter Universitetsudvalgets veloverståede arbejde er det forventningen, at uddannelsesminister Søren Pind (V) inden for nærmeste fremtid fremlægger regeringens udspil.

Det ser vi fra Akademikerne frem til med forventningen om, at ministeren har lyttet til sit udvalgs anbefalinger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Qvistgaard

Direktør, Præsteforeningen, fhv. formand, Akademikerne
cand.jur. (Københavns Uni. 1995), MPG (2015)

Søren Pind

Bestyrelsesformand, Danish Cyber Defence, formand, The Danish Ronald Reagan Society, fhv. uddannelses- og forskningsminister, MF (V)
cand.jur. (Københavns Uni. 1997)

0:000:00