Aktørernes dom over ti års blå forskningspolitik

TILBAGEBLIK: Aktørerne ser tilbage på VK-regeringens forskningspolitik siden 2001. Der er bred enighed om, at universitetsreformen var en positiv oplevelse, men der gives også hug for dårlige studieforhold. Læs aktørernes samlede dom her.
10 år med den VK-ledede regering er overstået. Nu skal den nye S-SF-R-regering tage tøjlerne og vise vejen.

Altinget | Forskning og Innovation har i anledning af regeringsskiftet bedt en række væsentlige aktører give deres vurdering af den blå regerings forskningspolitik i perioden siden 2001.

Vi har spurgt: Niels Lykke Jensen, afdelingschef i Akademikernes Centralorganisation, Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef i Dansk Industri, Jens Oddershede, formand for Rektorkollegiet og Bjarne Lundager Jensen, vicedirektør i tænketanken DEA.

Læs her i overbliksform, hvad de har fundet særligt positivt og negativt igennem de sidste ti år, og hvad de samtidig forventer af den nye regering.

Læs også, hvilke borgerlige politikere der, ifølge aktørerne, fortjener en særlig tak.

Niels Lykke Jensen, afdelingschef i Akademikernes Centralorganisation.

Negativt:
"
Der er to store ting. Hele forudsætningen for universitetsreformen var, at man kunne decentralisere mere. Desværre kørte hele bogholdermentaliteten i alt for stor udstrækning videre, og det har ført til en lidt syg kultur, hvor man i stedet for at jagte forskningsgennembrud i stedet jagter bevillinger fra hus til hus. Denne tankegang om, at kontrol er bedre end tillid, det var en skidt ting."

"Så må man også sige, at der har været et utilstrækkeligt fokus på betydningen af uddannelserne. Den våde forskning (natur, sundhed, teknik) har fået meget bevågenhed, men nogle af de områder, der har været nødlidende, har fået for lidt i de politiske initiativer. Taksterne bliver skåret hvert år, og specielt de laveste takster er så lave, at man ikke kan være det bekendt over for de studerende."

Positivt:
"Det positive har været, at det er lykkedes at skabe en bred alliance og finde pengene til en markant vækst i midlerne til forskning og universiteterne, specielt i perioden 2006 til og med foråret 2010. Der sluttede det så også og begyndte at gå baglæns."

"At regeringen og forligspartierne sagde, at det her er noget, vi er nødt til for at klare os på lang sigt. Det var klogt, for gevinsterne ved forskning kommer måske først 10-15 år efter, man har investeret. Så i forhold til politikeres normalt korte investeringshorisont var det godt."

"Selve grundtænkningen, at vi havde brug for mere bæredygtige universiteter, var også god. De reformer, vi fik i perioden 2002 og fremefter, også med Socialdemokraternes medvirken, det var kloge og brede reformer."

Borgerlig politiker, der fortjener ros:
"Nu får Anders Fogh Rasmussen jo skyld for mange ting, også at vi ligger, som vi har redt. Men det, at han tager til Kina i starten af sin regeringsperiode og ser skriften på den kinesiske mur i forhold til Danmark. Det er det, der gør, at han sætter sig i spidsen for globaliseringsarbejdet og siger, det her skal være et kollektivt projekt. Det var jo ikke Helge Sander, men statsministeren der satte sig i spidsen for det. Den periode fra 2004-5 og fremefter til globaliseringsrådet er færdigt, det er flot arbejde."

Budskab til ny regering:
"
Selvom økonomien er strammere nu, så bør man udvise politisk mod og lederskab ved at indkalde til forhandlinger om en ny globaliseringspulje. Så kunne man begynde at planlægge på universiteterne og i forskningsmiljøerne, så man kan komme op i den næste fase."

"Der kommer rigtig mange Ph.D.'er ud i de her år, fordoblingen er ved at slå igennem. Vi har rigtig mange forskningstalenter, men det er ved at sande til mht. til, at de kan få en karriere, og det private erhvervsliv er også stoppet med at efterspørge i den størrelsesorden. Så vi kommer simpelthen til at stå med en brændende platform, hvis der ikke meget hurtigt under den nye regering bliver indkaldt til drøftelser om en ny globaliseringspuljeaftale."

"Vi synes også, der skal nedsættes en uddannelseskommision, som kan se på alle kvalitetsproblemerne, hvor mange skal have hvilke uddannelser, hvad kan man gøre for at få drengene igennem uddannelsessystemet? Der er virkelig basis for at gøre noget, hvis man lavede en sammenhængende analyse og forslag."

Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef i Dansk Industri.

Negativt:
"Den meget stærke fokus på forskning har fået uddannelse til at stå lidt i skyggen. Det bliver vigtigt, at uddannelse kommer mere på dagsorden, det er trods alt gennem dygtige kandidater, at forskningen først og fremmest kommer i spil i samfundet."

"Det har også været uheldigt, at erhvervsrettet forskning på forunderlig vis i debatten er kommet til at betyde en modsætning til grundforskning. Det har intet hold i virkeligheden, men betyder desværre, at en række politikere er skræmt fra ordet strategisk forskning - som i bund og grund bare betyder, at vi sætter os et overordnet og langsigtet mål for forskningen - det kan f.eks. være at løse klimaudfordringen, skaffe rent vand, sikre mad til alle, fastholde produktion i Danmark osv."

"Når man så også evner at tænke disse udfordringer/mål sammen med et solidt erhvervspotentiale, så bliver forskningen i praksis et vækstlokomotiv."

Positivt:
"Der er sket en utrolig positiv udvikling i universitetsverdenen de sidste ti år. Vi har fået universitetsloven, der fik skabt mere strategisk og langsigtet ledelse af universiteterne. Der er skabt fusioner med stærkere forskningsmiljøer og grundlag for nye samarbejder. Og så har man helt afgørende vist politisk vilje til at tænke langsigtet og løfte forskningsinvesteringerne markant."

Borgerlig politiker, der fortjener ros:
"
Tidligere videnskabsminister Helge Sander. Under Helge Sander fik universiteterne en helt ny rolle i samfundet, og stort set alle er i dag enige om, at universiteterne skal være med til at skabe fremtidens vækst. Helge Sander har også formået at lave fantastiske reformer i brede forlig. Det fortjener han stor ros for."

Budskab til ny regering:
"
Få styr på de fremadrettede forskningsinvesteringer. Der skal laves en ny ambitiøs og langsigtet investeringsplan for den danske forskningsindsats. Vi skal også have en ny målsætning på uddannelsesområdet med fokus på flere højtuddannede inden for områder, hvor samfundet har behov, og så skal vi have endnu mere fokus på kvaliteten. Det globale videnskapløb vindes ikke bare med flere hjerner - det skal også være de skarpeste."

"Ét sted at starte er jo at give universitetsstuderende et anstændigt antal undervisningstimer. Kvikke, videbegærlige unge mennesker, der spises af med 4-6 timers undervisning om ugen er simpelthen spild af talent. Det må vi gøre bedre."

Jens Oddershede, formand for Rektorkollegiet.

Negativt:
"Den største skuffelse har nok været de friheder, jeg havde troet, man ville give til universitetssektoren. De kom ikke helt på samme måde som forventet. Jeg synes, vi er blevet reguleret og kontrolleret meget mere, end jeg havde troet en borgerlig liberal regering ville gøre. Særligt i slutningen af denne regeringsperiode oplevede jeg, at de har trukket lidt i land med deres intentioner om øget frihed til sektoren."

"Desuden har de haft store udfordringer på det internationale område. Der er blevet sagt meget om, at man ville styrke Danmarks placering internationalt. Men de tiltag, der reelt er gennemført, både at tiltrække internationale studerende ved hjælp af gebyrer osv., de tiltag har trukket i den modsatte retning. På det område synes jeg ikke, at man har levet op til de forventninger, jeg ville have til en ekspansiv politik."

Positivt:
"Der er mange positive ting, man kunne fremdrage, men det, jeg finder mest positivt, er den meget store reform, der er sket af universitetssektoren - den nye universitetslov med fusionsbølgen i 2007. Begge dele har været med til at styrke universiteterne."

"Desuden vil jeg også nævne, at vi i denne regeringstid har fået den største forøgelse af forskningsbevillinger til universiteterne, som vi har fået i alle de mange år, jeg har været med. Det har været en sektor med en betydelig vækst og med et stort fokus på, at universiteterne skulle bidrage til at løse Danmarks udfordringer i fremtiden."

Borgerlig politiker, der fortjener ros:
"Jeg er ikke meget for at fremhæve enkeltpersoner, for der er flere, som har bidraget til udviklingen. Statsministeren er i høj grad afgørende for regeringens indsats, men jeg har ikke lyst til at fremhæve nogen anden i regeringen."

Budskab til ny regering:
"Jeg håber, den nye regering vil fortsætte den ekspansionspolitik på forskningsområdet, som den gamle har lagt op til, og som gik lidt i stå i de senere år. Jeg har en forventning om, at den nye regering vil have mere fokus på at øge indsatsen på uddannelsessiden. Det er en forventning, jeg støtter på deres udmeldinger, og som, jeg også mener, er rigtig. Derudover håber jeg, at nogle af de restriktioner, vi ser særligt på de internationale områder, bliver fjernet igen."

Bjarne Lundager Jensen, vicedirektør i tænketanken DEA.

Positivt:

"Helt overordnet, at regeringen fra sin begyndelse fik sat fokus på, at forskning også skal medvirke til at skabe vækst, og at øget videnproduktion er helt afgørende for Danmarks fremtid."

"Ledelsesreformen på universiteterne fra 2003 var med til at skabe nogle mere tidssvarende rammer for ledelse og strategiske beslutninger på forskningsområdet. Dernæst at regeringen sammen med S og R fulgte ambitionerne op med øgede midler via globaliseringsforliget. Og så vil jeg også nævne, at man med beslutningen om universitetsfusionerne i 2007 i det store hele har medvirket til større og fagligt stærkere universiteter og forskningsmiljøer i Danmark."

Negativt:
"Forskning er afgørende for Danmark, men desværre er forskningen både i den politiske debat og på universiteterne kommet til at overskygge udviklingen af vores uddannelser, hvilket har givet et økonomisk og kvalitetsmæssigt efterslæb, som den nye regering kommer til at forholde sig til."

"Og så er det især skuffende, at intentionerne om selvstyrende universiteter aldrig for alvor er udmøntet i praksis. På den ene side har universiteterne fået selveje og egne bestyrelser, mens de på den anden side stadig betragtes som statslige institutioner, der detailstyres i alt for vidt omfang. Man kan sige, at regeringen har talt om tillid til universiteterne, men ikke selv i tilstrækkelig grad har udøvet den."

Borgerlig politiker, der fortjener ros:
"Helge Sander har på godt og ondt personificeret forskningspolitikken op gennem 00'erne. Hans person og politiske initiativer har ofte delt vandene, og især Penkowa-sagen har ikke pyntet på cv'et."

"Men det aftvinger alligevel respekt, at han gennem ni år som minister var med til at sætte og fastholde forskningen på det politiske landkort. Bl.a. har han stået fadder til flere store reformer, der vil stå tilbage som modige og måske epokegørende. Så Sander fortjener ros for sin politiske indsats."

Budskab til ny regering:
"Hvis jeg skal nævne bare tre budskaber til den nye regering, så er det, at der hurtigt findes en afklaring på, hvordan globaliseringsmidlerne kan fornyes, og at vi samtidig sætter højere ambitioner end blot at leve op til Barcelona-målsætningen om at bruge 1 pct. af BNP på offentlig forskning."

"Dernæst at den nye regering bør lave en klar strategi for, hvordan Danmark som forskningsland manifesterer sig internationalt. Det bør være højt på dagsordenen til det danske EU-formandskab i 2012."

"Desuden vil vi fremhæve, at en ny regering må sætte skarpt fokus på at skabe videregående uddannelser af højere kvalitet. Det kræver bl.a., at vi samler ansvaret for erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter i ét ministerium for at få skabt sammenhæng og kvalitet på uddannelserne."

Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00