Halsboe-Jørgensen om Brexit: Vi mister en stærk forskningspolitisk allieret

BREXIT: Danmark og Storbritannien arbejder normalt for, at EU's forskningsstøtte skal gå til de bedste universiteter. Den alliance går en usikker fremtid i møde.

Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Chris Lehmann

Når Storbritannien udtræder af EU i slutningen af i år (ifølge den nuværende tidsplan), betyder det omvæltninger i den danske og europæiske universitetsverden. Det vil påvirke både britiske studerende i Danmark og danske studerende i Storbritannien, ligesom EU's forskningsprogrammer også vil blive påvirket.

Hvordan fremtiden for forskningsverdenen ser ud efter 1. januar 2021, afhænger dog af, hvordan EU's budgetforhandlinger lander, og hvilken aftale for tilknytning til EU Storbritannien får forhandlet hjem.

"Nu er der en lidt længere tidshorisont, men det eneste, vi er enige med Storbritannien om, er, hvad der skal ske indtil 1. januar 2021. Vi har kun overgangsaftalen. Jeg kan reelt ikke svare på, hvordan vi kommer til at samarbejde om uddannelse og forskning efter 1. januar," siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og fortsætter:

Dokumentation

Brexit-status

Den britiske regering har i denne uge standset sine forberedelser på et no-deal-scenarie fra 1. februar 2020, i forventning om at aftalen, der sikrer en overgangsperiode indtil udgangen af 2020, bliver vedtaget.

Det betyder, at britiske forskere og universiteter fortsat kan deltage i EU's rammeprogrammer som Erasmus+ og Horizon 2020 på lige fod med EU's fuldgyldige medlemslande indtil udgangen af året.

Hvad der sker derefter, er uvist.


Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00