AU og Studenterråd: Lov om dobbeltuddannelse skader mere, end den gavner

DEBAT: Nyt lovforslag om begrænsning af dobbeltuddannelser kan skabe flere problemer, end det løser. Afbrudte uddannelser, udskudt studiestart og fastlåste studerende er mulige konsekvenser, skriver prorektor på Aarhus Universitet, Berit Eika og Mahin Doost, næstformand i Studenterrådet, Aarhus.

Af Berit Eika og Sana Mahin Doost
Hhv. prorektor på Aarhus Universitet og næstformand i Studenterrådet 

I sidste uge blev et nyt lovforslag, som skal begrænse muligheden for, at man kan tage mere end én uddannelse, diskuteret i Folketinget. Det har skabt uro og bekymring hos mange studerende, der lige nu ser lyset slukke for de muligheder, de troede, de havde.

Det er helt relevant at diskutere spørgsmålet om det hensigtsmæssige i dobbeltuddannelser, men spørgsmålet er, om regeringens forslag løser problemet eller i virkeligheden skaber et nyt og større problem?

Set fra de studerendes og universitetets side er det ikke gavnligt for hverken samfundet eller den enkelte at indføre et rigidt system, som forhindrer unge mennesker i at skifte spor. Alle erfaringer viser, at uanset hvor godt de unge orienterer sig, og hvor godt uddannelsesinstitutionerne oplyser og vejleder, vil nogen uundgåeligt vælge forkert.

Mange bliver også klogere på sig selv, egne kompetencer, ressourcer og muligheder undervejs i deres uddannelse – som det er med så mange andre forhold i livet. De fleste vælger deres ægtefælle med omhu, og alligevel bliver mange skilt.

Det er heller ikke uset, at en politiker skifter parti eller standpunkt efter at være blevet valgt ind i Folketinget. Vi bliver alle klogere og flytter os, og det bør der være plads til – også i uddannelsessystemet.

Måske udskyder flere studiestarten
Bliver den nye lov gennemført, vil det formentlig få nogle uheldige konsekvenser, som man bør have for øje. Tag bare de unges valg af uddannelse. Det er i forvejen et meget svært valg, som nu kun vil blive sværere, fordi det bliver definitivt.

Man kan frygte, at det vil få flere til at udskyde studiestarten, og dermed spænder lovforslaget ironisk nok ben for regeringens strategi om at få de studerende hurtigere i gang.

Derudover er der grund til at stille spørgsmålstegn ved de beregninger og forudsætninger, der ligger til grund for i lovforslaget. Målet er at få de studerende ud på arbejdsmarkedet. Men risikoen er, at de studerende i stedet vælger at afbryde deres uddannelse for at holde døren åben til deres drømmestudie.

Det kan vi lige nu se på de mange henvendelser, studievejledningen på Aarhus Universitet får. Det kan eksempelvis være tandplejeren, der ønsker at kvalificere sig til tandlægestudiet. Eller den studerende på bioinformatik, der bruger det som springbræt til at læse medicin.

Man kan sagtens diskutere, om det er en hensigtsmæssig måde at kvalificere sig til en studieplads – men i givet fald ligger udfordringen ikke i spørgsmålet om dobbeltuddannelser, men i en diskussion af optagelseskrav.

Faktum er, at nogle studerende har rettet deres uddannelsesvalg ind efter, at de kan tage én uddannelse og fortsætte på en anden. Det er langt fra givet, at de kommer ind på deres drømmestudie, så hvis flere som følge af det nye lovforslag vælger at afbryde deres uddannelse, er der en overvejende risiko for, at vi får en gruppe unge mennesker helt uden uddannelse. Det vil være en meget stor omkostning – både for samfundet og den enkelte!

At man åbner en kattelem for dem, der vælger en uddannelse, samfundet efterspørger, er principielt en fornuftig tanke. Men allerede nu kan vi se, at uddannelserne begynder at søge om at blive undtaget fra reglen, så hvordan anvender man fornuftige kriterier, der ikke skaber et undtagelsernes bureaukrati?

Hvis vi opretter en ny uddannelse i dialog med aftagerne, fordi der er et stort behov for kompetencerne på arbejdsmarkedet, så vil uddannelsen først kunne blive undtaget ti år efter de første studerende har gennemført uddannelsen.

Endelig er der tale om et meget omfattende indgreb over for en gruppe, der ifølge oplysningerne i lovforslaget er relativt lille. Ifølge ministeriets opgørelse fremgår det, at 2.200 studerende i 2014 påbegyndte en uddannelse, som er omfattet af lovforslaget om dobbeltuddannelser.

Mange får job, der endnu ikke eksisterer
Når man tænker på, at der i samme år blev optaget godt 64.000 studerende på landsplan, er der tale om en forholdsvis lille procentdel. Og nogle af de 2.200 studerende vil endda fremadrettet blive optaget alligevel, da de har valgt en uddannelse nummer to, som erhvervslivet efterspørger, eksempelvis it- og ingeniøruddannelser.

De må derfor på sigt forventes at blive undtaget. Dermed vil reduktionen i de omkostninger, man forsøger at nedbringe, i realiteten blive endnu mindre.

Alt i alt er det relevant at spørge, om der kunne være en anden og mindre firkantet vej til at stoppe spekulationer i dobbeltuddannelser, som er til større gavn både for den enkelte studerende og samfundet. Vores bud vil være at sætte endnu mere målrettet ind i vejledningen af de studerende.

Den administrative byrde vil være væsentligt mindre omfattende, og sandsynligheden for en effekt er stor. Det er i den sammenhæng værd at huske på, at de unge kerer sig meget om deres valg af uddannelse og både lytter til gode råd og vejledning.

Det er også værd at fremhæve, at vi i Danmark udmærker os ved, at mere end 80 procent gennemfører en uddannelse. En af grundene kan være, at vi i dag har et fleksibelt uddannelsessystem, hvor folk har mulighed for at skifte spor og vælge om. Det skal vi værne om.

Sidst, men ikke mindst, bør vi tage et kig i krystalkuglen. For nyligt havde Aarhus Universitet besøg af formand for fondsbestyrelsen i World Economic Forum, Jim Hagemann Snabe. I sit oplæg refererede han til, at 65 procent af de børn, der i dag går i vores daginstitutioner, vil få et job, som ikke eksisterer i dag.

Det er med til at understrege den omskiftelige verden, vores børn og unge uddanner sig i – her skal vi have et smidigt system, der giver dem mulighed for at tilpasse sig forandringerne, ikke et, der forhindrer dem i at følge med udviklingen.

Forrige artikel Debat: Udenlandske studerende straffes af regeringens symbolpolitik Debat: Udenlandske studerende straffes af regeringens symbolpolitik Næste artikel CBS-forsker: Det her står der i CBS-rapporten CBS-forsker: Det her står der i CBS-rapporten
Kåre Mølbak er Mette Frederiksens corona-spåmand

Kåre Mølbak er Mette Frederiksens corona-spåmand

PORTRÆT: Imens Søren Brostrøm er blevet en folkehelt, har Statens Serum Instituts faglige direktør Kåre Mølbak stort set undgået rampelyset. Det på trods af, at han er en af regeringens centrale rådgivere, og ham, der i sidste ende er ansvarlig for de data, Mette Frederiksen handler på.