Danmark skal blive bedre til at eksportere uddannelser

En af de største barrierer for uddannelseseksport er det mind-set, der er på mange danske uddannelsesinstitutioner.

Stina Vrang Elias
Adm. direktør for DEA

Af Stina Vrang Elias
Administrerende direktør for tænketanken DEA 

De asiatiske lande har for tiden et skarpt øje rettet mod den danske uddannelsesmodel, hvor vekseluddannelse, projekt-pædagogik og tværfaglige læringsprincipper er nogle af adelsmærkerne.

Derfor besøgte en vietnamesisk uddannelsesdelegation for nyligt Danmark for at se på blandt andet danske erhvervsuddannelser.

Besøget dannede rammen om fornyelsen af den eksisterende samarbejdsaftale mellem Vietnam og Danmark, Memorandum of Understanding.

Der er ingen tvivl om, at opmærksomheden og de gode intentioner er til stede, men er vi også klar til at udnytte potentialet i øget eksport af de populære danske uddannelser til det asiatiske marked?

Uddannelse kan blive Dammarks nye bacon
Som det er i dag, er der kun få danske uddannelsesinstitutioner, der benytter sig af muligheden for at tjene penge på uddannelse i udlandet.

Med regeringens internationaliseringsstrategi "Øget indsigt gennem globalt udsyn" fra juni 2013 er der kommet øget fokus på, hvordan de danske uddannelsesinstitutioner kan bidrage til øget dansk vækst og forbedret konkurrenceevne gennem internationale aktiviteter.

Én ting er at arbejde for en øget international indsats på de danske uddannelsesinstitutioner – en anden er at drøfte, om der er et potentiale for at skabe profit via eksport af vores uddannelser.

Uddannelseseksport kan ses som en forlængelse af den internationalisering af vores uddannelser, som længe har stået højt på dagsordenen i Danmark.

Udveksling af studerende, samarbejde med internationale forskere og undervisere og international praktik – alle disse ting giver værdi for uddannelsesinstitutionerne og sikrer, at vi giver de studerende de internationale kompetencer, der er så vigtige for, at Danmark kan klare sig i den øgede globale konkurrence.

Noget tyder på, at vi i Danmark har mulighed for at tage del i et eksporteventyr i milliardklassen.

Men vi er stadig på begynderstadiet, og der er en række barrierer, der skal overvindes, hvis uddannelse skal blive Danmarks nye bacon.

Mind-set blokerer for eksporteventyr
En af de største barrierer for uddannelseseksport er det mind-set, der er på mange danske uddannelsesinstitutioner.

Vi er ganske enkelt ikke vant til at tænke vores gratis-ydelser kommercielt. Der er naturligvis nogle uddannelsesinstitutioner, som er godt i gang – men de er få.

Der er da heller ikke mange incitamenter til at tænke i uddannelseseksport – og en række institutioner kan ikke se, at der nogen steder i deres formålsparagraf er tænkt på, at man skulle tænke deres ydelser kommercielt.

En anden udfordring er den danske lovgivning. Selvom en del lovmæssige barrierer, særligt på de videregående uddannelser, er fjernet, så forhindrer lovgivningen stadig blandt andet efterskoler og ungdomsuddannelser at sælge undervisning til udlandet.

Og så har vi behov for mere viden om, hvad der faktisk efterspørges på det internationale uddannelsesmarked.

Er det vores pædagogiske metoder eller vores viden inden for velfærdsløsninger, fødevarer, sundhed og grøn teknologi?

Endelig mangler vi eksempler på business cases, der for alvor genererer markant indtjening på at eksportere uddannelse.

Vi har ikke råd til ikke at tænke kommercielt omkring vores uddannelsesinvestering. Uddannelse kan blive et af Danmarks største eksporterhverv.

Men det kræver et nyt mind-set og en samlet indsats, hvis vi skal blive bedre til at sælge vores uddannelseskoncepter og undervisningssystemer til resten af verden.