Dansk Erhverv: Kvalitet i uddannelser er også et job bagefter

Af Mette Fjord Sørensen
Uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv 

Det nuværende taxametersystem er relativt simpelt med faste takster. Dog er det ikke altid, at udgifterne og taksterne hænger sammen, og derfor afventer vi med spænding konklusionerne fra den omkostningsanalyse, som regeringen har igangsat. For koster studerende nummer 12 det samme som studerende 122? Nok ikke. Ligeledes er det interessant at se, om analysen også giver os svar på, om der er en sammenhæng mellem de forskellige takster og institutionernes udgifter, altså om taxametret er omkostningsnært.  

Selv om det nuværende system er relativt enkelt, så har det ikke fokus på at fremme kvaliteten, da der er ikke et direkte incitament i bevillingssystemet til at have fokus på kvalitet. Det store spørgsmål er derfor også, hvordan man måler kvalitet i uddannelser, hvis målet ikke skal reduceres til et outputmål, som for eksempel antal bestående eksamener? Der er mange bud – herunder de studerendes evaluering af undervisningen, bonusordninger knyttet til resultatkontrakterne på uddannelsesinstitutionerne og faglighedstaxameter.

Uddannelse skal give vækst og viden
Uanset løsningen bør en del af målet være, at uddannelser skaffer jobs. Derfor har Dansk Erhverv spillet ind med et beskæftigelsestaxameter.

I dag har uddannelsesinstitutionerne grundlæggende ikke et ansvar i forhold til, om deres studerende har de efterspurgte kompetencer med i bagagen, når de forlader erhvervsakademierne, professionshøjskolerne eller universitetet. Uddannelsesinstitutionernes får derimod en bonus, hvis deres studerende gør uddannelserne færdig inden for normeret tid. Derved er der et direkte incitament til at ”presse” de studerende til at gøre deres uddannelser færdig så hurtigt – men færdige til hvad?

Grundlæggende må ansvaret for at gøre sin uddannelse færdig på normeret tid ligge hos de studerende. Men ansvaret for, at uddannelsernes indhold og kvalitet klæder de studerende på til deres kommende arbejde – det må til dels ligge ved uddannelsesinstitutionerne. Udfordringerne er, at uddannelsesinstitutionerne ikke har et økonomisk incitament til at påtage sig det ansvar. Heldigvis påtager langt størstedelen af uddannelsesinstitutionerne sig det ansvar og er i løbende kontakt med aftagerne, men det er problematisk, at den nuværende styringsmekanisme, altså taxametret, ikke  tager højde for det.

Kobling til arbejdsmarkedet
Beskæftigelsestaxameteret eller beskæftigelsesbonussen er ikke specielt populær og mødes ofte med modargumenter om, at uddannelsesinstitutionerne ikke har mulighed for at påvirke konjunkturerne, og vi ved ikke, hvilke kompetencer der bliver efterspurgt om 10 år.

Med regeringens dimensioneringsmodel har man ledighedsstatistikker, og disse kan danne grundlaget for en beskæftigelsesbonus. På den måde kan man kombinere dimensioneringen og give uddannelsesinstitutionerne et fingerpeg om, hvorvidt indholdet i uddannelserne anses for relevant på arbejdsmarkedet.

Mette Fjord Sørensen
Uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv

Nej, selvfølgelig kan man ikke påvirke konjunkturerne, det skal bonusordningen også tage højde for. Med regeringens dimensioneringsmodel har man ledighedsstatistikker, og disse kan danne grundlaget for en beskæftigelsesbonus. På den måde kan man kombinere dimensioneringen og give uddannelsesinstitutionerne et fingerpeg om, hvorvidt indholdet i uddannelserne anses for relevant på arbejdsmarkedet. Ligeledes kan man ved hjælp af data se, hvor der er vækstområder, og hvor der er mangel på forskellige uddannelsesgrupper.

Koblingen til arbejdsmarkedet er afgørende, hvis vi fortsat skal have vækst i vores samfund.