Dansk Erhverv om placering af uddannelser: Undgå hurtige fiks

DEBAT: Debatten om uddannelsesdækning i Danmark er velkommen, for uddannelsers placering betyder noget. Men DE ønsker sig et grundigt analysearbejde frem for måltal og quickfixes, skriver Mads Eriksen fra Dansk Erhverv.

Af Mads Eriksen
Uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv

Debatten om udflytning er nået til uddannelsessektoren, og det er meget velkomment.

Det er vigtigt, at virksomheder i hele Danmark kan få de medarbejdere med de kompetencer, som de har behov for.

Vi skal dog holde tungen lige i munden og ikke gøre debatten til en kamp mellem land og by.

Ringere jobvækst i provinsen
Lad os først slå fast − adgang til talent er helt afgørende for at drive og udvikle en virksomhed. Da mobiliteten på tværs af landet er til at overse, så betyder lokal adgang til talent en hel del.

Tænketanken DEA lavede i oktober 2018 en analyse, der viste, at en ingeniørvirksomhed taber ti procent jobvækst ved at bo på Vestsjælland i stedet for i hovedstadsområdet på grund af den ringere adgang til uddannet arbejdskraft.

Det viser både, hvor vigtig uddannelse er, men også at uddannelsernes placering betyder en hel del.

Problemstillingen om udflytning er således ganske reel, men løsningen kan desværre ikke skrives som en hurtig bullit i et valgprogram.

For det første er kvaliteten det afgørende. Vi kan ikke smøre uddannelses- og forskningsmiljøer ud som et tyndt lag leverpostej over danmarkskortet.

Der er brug for et stærkt fagligt miljø bag en videregående uddannelse, og det skaber man ikke fra den ene dag til den anden. Manglende uddannelsesdækning et sted i Danmark kan derfor ikke uden videre løses ved at rykke at par koloner i et Excel-ark.

For det andet er det vigtigt at skelne mellem universitetsuddannelser og professions- og erhvervsakademiuddannelser.

Det kendetegnende for universitetsuddannelserne er, at de er forskningsbaserede og dermed koblet op på et forskningsmiljø.

De professionsrettede uddannelser er alle med obligatorisk praktik og tættere på de virksomheder og det konkrete jobmarked, som der uddannes til.

På universitetsniveau er det naturligt, at forskningsmiljøerne centres om de store byer, så der sikres et solidt forskningsmiljø.

Jeg medgiver dog, at der kan være eksempler, hvor det af erhvervsmæssige årsager giver mening at være mere til stede lokalt – det kunne være inden for landbrug, fiskeri eller offshore.

Skal vi have lærere i Vestjylland, er det dog vigtigt, at de kan uddannes i Nørre Nissum, på samme måde som vi skal have handelsøkonomer i Hobro. Erhvervsakademier og professionshøjskoler har derfor en meget vigtig rolle i bestræbelserne på at have et sammenhængende Danmark.

Analysearbejde efterlyses
En helt anden ting er, at en uddannelse ikke er meget værd uden studerende.

Vi kan have mange ønsker til de unge, men sidst, jeg tjekkede var stavnsbåndet afskaffet og de unge i besiddelse af et stort ønske om selvbestemmelse over eget liv. Nye uddannelsespladser lokalt skal derfor ikke blot være attraktive for virksomhederne, men også for de unge.

I Dansk Erhverv er vi meget optagede af, at vores medlemmer har de bedst mulige forudsætninger for at drive deres virksomhed – i hele Danmark. Derfor hilser vi også debatten om national uddannelsesdækning velkommen.

I stedet for måltal eller quickfixes ønsker vi et grundigt analysearbejde. Hvordan ser uddannelsesdækningen ud i dag? Hvor er de største mangler? Er der lokale erhvervsstyrkepositioner, som måske ligefrem kan bære et forskningsmiljø?

Sidst, men ikke mindst – hvad kan de nye teknologier? Der bliver hele tiden bedre og bedre undervisningsteknologi til rådighed – måske svaret på uddannelsesdækningen slet ikke drejer sig om flere bygninger med undervisningslokaler.  

Forrige artikel Erhvervsskolerne: Er udflytning virkelig de unges behov? Erhvervsskolerne: Er udflytning virkelig de unges behov? Næste artikel HK: Stresspanelets anbefalinger er useriøse og tilfældige HK: Stresspanelets anbefalinger er useriøse og tilfældige
SU til EU-borgere splitter rød blok

SU til EU-borgere splitter rød blok

STUDERENDE: Hverken SF eller Radikale melder sig under Socialdemokratiets faner for at gøre det sværere for EU-borgere at få adgang til SU. Til gengæld er Enhedslisten klar til at gå dansk enegang og afprøve det ved EU-domstolen.