Debat

Dansk Folkeparti: Teknologi som vejen til større frihed

DEBAT: Mange ældre og handicappede har et ønske om at kunne forblive længst muligt i eget liv og ønsker hjælp til, at funktionstab erstattes. Det bør der fokuseres på, mener Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti.

Teknologi kan hjælpe med at finde mere tid til de ældre, skriver Jens Henrik Thulesen Dahl (DF).
Teknologi kan hjælpe med at finde mere tid til de ældre, skriver Jens Henrik Thulesen Dahl (DF).Foto: /ritzau/Finn Frandsen
Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Uddannelses- og forskningsordfører

I forbindelse med fordelingen af forskningsreserven er der mange ønsker.

Et af de temaer, som jeg mener, at det er relevant at tage op, er, hvordan vi understøtter den fremtidige udvikling af vores velfærdssamfund. Hvordan arbejder vi med teknologi på en måde, så det giver mere velfærd og mere værdi på en gang.

Vi står i dag overfor en af de største udfordringer for vores velfærdssamfund i og med at den demografiske udvikling peger i retning af, at vi om få år er rigtig mange ældre. Ældre, der i stigende grad har en forventning om at kunne fortsætte med at leve et liv med fuld selvbestemmelsesret – også på trods af både funktionelle og kognitive sygdomme og lidelser.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Du kan kommentere indlægget i bunden. Vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.
Debatindlæg kan sendes til: [email protected]

Søren J. Damm, debatredaktør.

Vi ved i dag, at kroniske lidelser og forskellige demenssygdomme bliver en del af mange ældres hverdag. Er der nogen mulighed for, at vi kan anvende den teknologiske forskning til at løse dette fremtidige velfærdsproblem?

Blive i eget liv

Vi har på mange områder udviklings- og demonstrationsprogrammer (for eksempel EUDP, GUDP), som skal trække på den brede forskning og derudfra vise, hvordan resultaterne kan udnyttes i praksis.

Vi står i dag overfor en af de største udfordringer for vores velfærdssamfund i og med at den demografiske udvikling peger i retning af, at vi om få år er rigtig mange ældre.

Jeg mener, at vi skal overveje et program på velfærds- og sundhedsområdet, som kunne hedde ”Teknologi og frihed”. Mange ældre og handicappede har et ønske om at kunne forblive længst muligt i eget liv og ønsker hjælp til, at funktionstab erstattes.

Hjælp og pleje udføres i høj grad i dag i form af kompenserende pleje ved at plejepersonalet, der kommer i borgerens hjem eller på plejecentre og institutioner rundt omkring, hjælper borgeren med at udføre personlig hygiejne, med at spise og lignende.

Det er en løbende diskussion, hvordan vi sikrer ressourcer til at opretholde et tilstrækkeligt serviceniveau. Hvordan giver vi den nødvendige hjælp og omsorg?

Kan man forestillede sig, at der kunne skabes et hjem, som teknologisk afhjælper den enkeltes nedsatte funktionsevne? Så den enkelte borger med en funktionsnedsættelse kan gå i bad, når vedkommende har lyst, kan gå på toilettet ved egen hjælp eller hjulpet af en teknologisk løsning, kan spise selv eller næsten selv.

Kan man forestille sig et hjem indrettet med velfærdsteknologiske løsninger, der er i stand til at kompensere for den enkelte borgers fysiske og kognitive funktionstab. Således at det er muligt at forblive i eget hjem langt længere?

Kan man oven i købet forestille sig, at hvis den enkelte gerne vil spise sammen med andre eksempelvis venner, familie eller bekendte, så kunne en robothjælper hjælpe ud i en selvkørende taxa og på den måde fragte den enkelte sikkert derhen, hvor det ønskes.

Teknologi vil frigive ressourcer

Det enkelte menneske ville få en frihed til at gøre, hvad han eller hun ønskede – uafhængig af andre. Oven i dette vil teknologien kunne frigive ressourcerne til, at der kan være medarbejdere, der kan indgå i sociale sammenhænge sammen med den ældre eller handicappede, hvis de har brug for det.

Nogen vil nu sige, at det bliver en kold verden – en verden uden varme hænder. Men jeg vil argumentere for, at det tværtimod vil give mulighed for mere nærvær – mere omsorg. Vi skal se omsorg som en værdi i sig selv – og ikke noget, som også lige foregår samtidig med hjælp til toiletbesøg.

Vi skal skille den hjælp, som handler om at kompensere for funktionstab, fra den menneskelige kontakt og sikre, at den menneskelige kontakt opretholdes, også selvom funktionstabet afhjælpes teknologisk.

Jeg så gerne, at vi understøttede en forskning i, hvordan vi kunne bygge det intelligente hjem, som af sig selv kunne kompensere for funktionstab. Som kunne hjælpe den demente med at huske – kunne sige, at nu skal du huske at tage gryden af varmen, for din mad er færdig.

Som kunne hjælpe den svækkede ældre med at komme op og i tøjet. Som kunne hjælpe med at bevare værdigheden for den funktionssvækkede. Derfor skulle et centralt element også være den etiske dimension i brugen af teknologien.

Hvordan skulle et sådant hjem fungere, for at det understøttede det gode liv. Så det ikke blev overvågning og en kold maskingørelse af verden. Men en værdig og omsorgsfuld hjælp til et bedre liv.

Derfor titlen Teknologi og Frihed. Teknologi som vejen til større frihed. Vejen til et mere værdigt liv.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Henrik Thulesen Dahl

MF (DD)
civilingeniør (Aalborg Uni. 1985)

0:000:00