Dansk Fysisk Selskab: Grundforskningen tager kun kort tid at ødelægge

Stigende brug af øremærkede midler
Når man så desuden siden 2016 har medtaget alle EU bevillinger i den ene procent, så betyder det, at når fremragende danske forskningsmiljøer hiver milliardbeløb hjem fra EU, så modregnes de i Finansministeriet året efter for at ramme præcist 1,0 procent af BNP.

Dermed får alle andre forskere tilsvarende mindre at forske for. Det er et demotiverende nulsumsspil, der giver misundelse og mistro. Hvorfor ikke i stedet følge EU-midler op med en tillægsbevilling?

Det gør de for eksempel i Norge. Samtidig må vi påpege, at netop EU – i det kommende rammeprogram for Horizon Europe – anbefaler at bruge 1,25 procent af BNP til offentlig forskning.

Det er hermed tid til at gøre op med at bruge 1,0 procent BNP som et loft. Vi skal sigte mere ambitiøst. Det første skridt er logisk. Et budget for forskning og udvikling må og skal ikke indeholde noget, som ikke kan budgetteres. Her tænker vi naturligvis på EU-midler og kommunale og regionale midler. Hvis man gransker finansloven, kan man hverken finde det ene eller det anden.

Vi ser også med bekymring på den stigende brug af øremærkede midler. Senest lyder oplægget til forhandlingerne, at endnu flere midler hives ud af forslaget til finansloven. Pengene, der kommer ind i forskningsreserven, kommer primært fra offentlige fonde.

Kan ikke beholde vores konkurrencedygtighed
Her risikerer midlerne at blive kastet rundt i en stoleleg med kort tidshorisont og få tildelt øremærker under snævre kategorier for at tilfredsstille forskellige parter.

Det vil skade den grundforskning, som fysikken er en del af. Den kan man ikke mikrostyre med en kort tidshorisont. Bevares, fysikere bidrager gerne til den korte tidshorisont, for eksempel med sygdomsmodeller og databehandling under den nuværende pandemi, samt til den grønne omstilling over en lidt længere tidshorisont.

Men fysikken er et område, der har en meget lang tidshorisont, og Danmark kan ikke beholde sin internationale konkurrencedygtighed med den nuværende udvikling. Derfor er det vigtigt, at basisbevillingerne til universiteterne styrkes. Det er nemlig det eneste langsigtede, som universiteterne kan regne med.

De øremærkede midler bør udgøre en mindre fraktion af konkurrenceudsatte bevillinger, der er til rådighed i de offentlige fonde. Dette må være målet med de kommende års finanslove.