Danske Universiteter: Der bliver brug for dialog

Af Susanne Bjerregaard
Direktør i Danske Universiteter

Mit første udkast til dette indlæg var primært en ros til vores nye minister for hans efterhånden mange tilsagn om dialog. Esben Lunde Larsen (V) har jo brugt de første to måneder som minister på at love dialog med universiteterne.

Men på en eller anden måde kommer det til at klinge lidt hult på baggrund af lørdagens bastante udmeldinger om massive besparelser på de ’kornfede’ universiteter.

Reform en snubletråd, besparelser en glidende tackling
Jeg havde planlagt, at fokus skulle være på fremdriftsreformen. For der er behov for at tage et grundigt kig på den reform, som er ved at lægge administrationen ned på landets universiteter. Studerende skal tvangstilmeldes fag og eksaminer. Uden at få mulighed for at melde sig fra, selv når de opgiver at møde frem.

Men mens fremdriftsreformen kan kategoriseres som en kraftig snubletråd, er udsigten til besparelser på de danske universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier en glidende tackling med knopperne forrest.

De 3,3 milliarder kroner tages direkte fra Danmarks allervigtigste ressource i fremtiden: de studerende. Personligt kan jeg ikke lade være med at blive trist over, at den nye minister er klar til at ødelægge over 15 års bred politisk enighed om at satse på viden, uddannelse og forskning.

Kvaliteten står for skud
Den bebudede besparelse vil komme til at ramme kvaliteten på uddannelserne. Man kan ikke finde i omegnen af en halv milliard kroner blot ved at ’undervise mere, købe klogere ind og skære i bureaukrati’.

Men man kan ikke fjerne to procent af universiteternes samlede uddannelsesbevilling, uden at det kommer til at gå ud over kvaliteten. Det kan man ganske simpelt ikke, fordi der allerede er skåret ind til benet. 

Susanne Bjerregaard
Direktør i Danske Universiteter

Og med ’undervise mere’ må ministeren i øvrigt mene, at færre skal undervise mere, så der spares på lønkontoen? Og så taler vi altså om forskere, der skal fyres.

Men man kan ikke fjerne to procent af universiteternes samlede uddannelsesbevilling, uden at det kommer til at gå ud over kvaliteten. Det kan man ganske simpelt ikke, fordi der allerede er skåret ind til benet. Grønthøsteren har nemlig allerede været ude over universiteternes uddannelsesmarker.

Ministeriet beholder gevinsten
I en lang årrække er universiteternes uddannelser blevet skåret med to procent. Går vi tilbage til nullerne, kom en del af de penge tilbage til universiteterne gennem særlige puljer.

Fra 2011 og frem har universiteterne ikke set en krone af de to procent. Og som det er nu, holdes de to procent som gidsler i ministeriets fremdriftsbøde. Dem ser universiteterne kun, hvis de studerende i gennemsnit kommer 4,3 måneder hurtigere gennem studierne.

Tilbage i 2009 viste en undersøgelse fra konsulentvirksomheden McKinsey, at det økonomiske tilskud fra staten langt fra dækker de reelle udgifter til uddannelse. Lægger man de store universitetsårgange, som er resultatet af den tidligere venstreregerings egen politik, oveni, skal man være meget blåøjet for ikke at kunne se, at det vil give røde tal på bundlinjen.

Det kan ikke undgå at ramme kvaliteten af uddannelserne. Og det vil uden tvivl være de allerede optagne, som vil kunne mærke forringelserne.

Bureaukratiet har vokseværk
Indkøbsbesparelser har vi haft de sidste ni år. Mindre bureaukrati lyder som en god idé – især hvis man fjerner fremdriftsreformen, som er den største bureaukratiskaber på universiteterne.

Men her ligger bolden i høj grad hos politikere og centraladministration, der efterhånden har fået etableret et spørgehold, som universiteterne må bruge særdeles mange kræfter på at sende svar til. Vi har akkrediteringsråd, evalueringsinstitution, RUVU, lovkrav om etablering af aftagerpaneler, tilsynsmøder og talrige forespørgsler om data for hver eneste studerendes vej eller vildvej gennem systemet.

Ministeren har meldt, at han ønsker dialog. Og tak for det. Ministeren har nu også meldt, at han skal finde en hel del millioner på uddannelsesområdet. Vi ser frem til dialogen med ministeren om, hvordan de mange meldinger kan konvergere på en måde, der ikke sender Danmark som vidensnation for fuld fart ned i 2. division.