DE: Hvad vil du være, når du bliver stor?

Af Mette Fjord Sørensen
Uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv

Min datter på fem år begynder i skole efter sommerferien, og for et par uger siden snakkede vi om, hvad hun gerne vil være, når hun bliver stor. Emma tænkte længe, for hun synes, det var svært. Til sidst svarede hun, at hun gerne vil være læge, branddame (da piger ikke kan være brandmænd), børnehavepædagog eller prinsesse. Hun kommer sikkert til at skifte mening mange gange, inden det endelige valg for alvor skal træffes. Vigtigt bliver det – også for hende – at uddannelsesvalget bliver taget med både hjertet og med hjernen, så hun kommer til at uddanne sig til noget, hvor hun får mulighed for at bruge sin viden og sin faglighed, og hvor hun kan få et job.

Uddannelsesjungle
Med mere end 1.500 videregående uddannelser er der ingen tvivl om, at det kan være vanskeligt for unge i dag at vælge uddannelse. Det kan være en jungle at finde rundt, og mange mangler et kompas. Der er ikke lige meget information om samtlige uddannelser, og det er svært at finde informationerne samlet.  Derfor bliver det i dag let hjertet, der vælger, fordi det er svært at finde viden om, hvad man kan bruge sin uddannelse til efterfølgende, og hvordan jobmulighederne ser ud.

Jobmulighederne bør være en del af uddannelsesvalget. Når man har investeret mange år af sit liv, sin tid og engagement i at tage en uddannelse, skal det i sidste ende også gerne give et job, hvor man kan bruge sin faglighed og sin viden. Men det er ikke gennemskueligt for den enkelte, hvilke fremtidsmuligheder uddannelserne fører med sig, eller hvordan kvaliteten af uddannelserne er. Og Dansk Erhverv hilser det udviklingsarbejde, der er netop nu er i gang i Uddannelses- og Forskningsministeriet med at øge gennemsigtigheden og skabe et overblik for de unge, meget velkommen.

Virksomhederne skal vide, hvad de nyuddannede kan
Lige nu kæmper Danmark med en tårnhøj dimittendledighed på 30 procent. Det sker samtidig med, at flere virksomheder melder, at det er vanskeligt at få besat ledige stillinger. En del af det skyldes, at vi ikke har nok kandidater inden for bestemte uddannelsesretninger – andet skyldes en manglende mobilitet blandt dimittenderne og tredje faktor er, at en del virksomheder ikke har tilstrækkelig viden om, hvad de kan bruge en nyuddannet akademiker til.  

For en lille eller mellemstor virksomhed, der ikke har erfaring med akademikere, er det en stor investering at ansætte en dimittend uden arbejdserfaring. Dansk Erhverv foretog sidste år en undersøgelse blandt vores små og mellemstore virksomheder, og her viste det sig, at det gennemsnitligt tager cirka 10 måneder før en dimittend tjener sin egen løn hjem.

Med mere end 1.500 videregående uddannelser er der ingen tvivl om, at det kan være vanskeligt for unge i dag at vælge uddannelse.

Mette Fjord Sørensen
Uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv

Derfor er det vigtigt, at virksomhederne ved, hvad en nyuddannet kan. Samtidigt er der et behov for, at de dimitterende ved, hvilke kompetencekrav og behov en mellemstor virksomhed har.

Særlige kampagner burde ikke være nødvendige
Akademikerkampagnen er et eksempel på en metode, der effektivt har fået matchet virksomheder og dimittender. Men grundlæggende giver det jo ikke mening, at vi skal have særlige kampagner for at få unge dimittender i job. Det giver ikke mening, at vi skal lave kampagner for at matche virksomheder og nyudklækkede kandidater. Uddannelserne skulle gerne matche det kompetencebehov, som virksomhederne har, og virksomhederne skulle gerne kunne se, hvordan for eksempel en cand.mag. eller en cand.oecon. kan styrke vækst og bundlinje.

Sammenkoblingen mellem uddannelse og arbejdsmarkedet
Derfor skal der også være en tættere kobling mellem virksomhedernes efterspørgsel og uddannelsesinstitutionerne udbud, så vi ikke uddanner unge til jobløse ørkener. Den sammenkobling har hidtil ikke eksisteret mellem uddannelse og arbejdsmarkedet. Med dimensioneringsmodellen er der taget et væsentligt skridt i den rigtige retning. Modellen er ikke perfekt, og Dansk Erhverv vil derfor også anbefale, at der inddrages flere faktorer med tiden – herunder fremskrivningen af arbejdsstyrken og optaget på de forskellige uddannelser samt ligeledes den generelle ledighed og ikke kun dimittendledigheden.

Vil vi fortsat have et rigt samfund med vækst i de private virksomheder, er der behov for, at vi får styrket sammenkoblingen mellem uddannelse og arbejdsmarkedet, så de unge, der skal vælge deres uddannelse let kan se, hvilke fremtidsmuligheder, der er ved valget. Og hvad Emma vælger – det må tiden vise – prinsesse, tror jeg godt vi kan strege fra listen allerede nu.