DE: Uddannelsessystemet skal ikke være et tag selv-bord

Af Mette Fjord Sørensen
Forsknings- og uddannelsespolitisk chef, Dansk Erhverv

Hvis alle nyuddannede frem mod 2030 skal i arbejde, når de får eksamensbeviset i hånden, skal der skabes 15.000 nye jobs om året i den private sektor. Når man holder de tal op mod en dimittendledighed på 28 procent allerede nu, kan det være svært at se løsninger.

Vi kan og skal tænke i løsninger, og der skal sluges nogle kameler undervejs – men vi er som samfund på vej. Dimensioneringsmodellen er første skridt på vejen. Nu gælder det om at skabe bedre overgang mellem uddannelse og arbejde, så dimittenderne er klædt på til arbejdslivet.

Ministeren tog fat ved ondets rod
I Dansk Erhverv er vi ikke enige i alle tiltag, der kommer fra Uddannelsesministeriets side. Jeg vil dog rose Sofie Carsten Nielsen for at turde tage fat ved ondets rod. Dimensioneringen gav et ramaskrig blandt uddannelsesinstitutioner og studerende, men vi vil gerne nikke anerkende til, at man fra centralt hold turde tage et konkret ansvar for, at vi ikke uddanner vores unge i blinde og sender nyuddannede akademikere direkte ned i ledighedskøen. Modellen er ikke perfekt i alle vinkler og kanter – men det er afgørende, at der skabes en sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel i forhold til kompetencer og kvalifikationer.

Der er et kæmpe behov for, at det anerkendes, at uddannelsessystemet ikke er et stort tag selv-bord og at der er nogen, der betaler gildet. Selvfølgelig skal man brænde for sin uddannelse, men det er også vigtigt, at vi holder os for øje, at vi som samfund, investerer meget i uddannelser og derfor skal jobsigtet også være en naturlig del af uddannelsesvalg og indholdet på uddannelserne. Vi bruger 30 milliarder kroner på de videregående uddannelser, og det svarer til at du, jeg, pædagogerne i daginstitutionen, kassedamen i netto og alle de andre skatteydere i Danmark investerer 10.000 kroner årligt i, at unge i Danmark kan tage en uddannelse med SU. Vi har brug for, at der kommer afkast af den investering. Vi har brug for, at de nyuddannede dimittender kan skabe vækst i vores virksomheder og i vores samfund. Det har kolossal betydning, at samfundet som helhed har adgang til de kompetencer, vi har brug for nu og i fremtiden – ellers er der ingen vækst og ingen velfærd – så enkelt er det.

Nu gælder det et fleksibelt uddannelsessystem
Det er afgørende, at vi får skabt en bedre overgang mellem uddannelse og arbejdsmarkedet, så vi kan få presset dimittendledigheden ned. Men vi løser ikke overgangen med kampagner om, hvad akademikerne kan bidrage med, hvis kompetencerne ikke matcher det behov, som arbejdsmarkedet har. Vi skal have skabt et mere fleksibelt uddannelsessystem, hvor de studerende i langt højere grad kan kombinere erhvervserfaring med uddannelse.

Der er et kæmpe behov for, at det anerkendes, at uddannelsessystemet ikke er et stort tag selv-bord, og at der er nogen, der betaler gildet.

Mette Fjord Sørensen
Forsknings- og uddannelsespolitisk chef, Dansk Erhverv

Dansk Erhverv foreslår, at der bør gives mulighed for at tage sin kandidatuddannelse på deltid, som man kombinerer med et relevant deltids- eller fuldtidsjob. På den måde, kan vi klæde dimittenderne bedre på til de kompetencekrav, de møder i arbejdslivet, og virksomhederne kan være med til at ”tone” uddannelserne samt at få adgang til den nyeste viden. Med deltidskandidater kan vi skabe en tættere kontakt mellem uddannelserne og virksomhederne til alles fordel. Derfor kan det også undre mig, at DSF ikke spiller mere med på, hvordan vi konkret får skabt en bedre overgang mellem uddannelse og arbejdsmarkedet, tænker mere visionært, men i stedet holder fast i ”status quo”.

Skal vi have dimittendledigheden ned, kræver det, at virksomhederne i højere grad åbner dørene for dimittender, men det kræver ligeledes, at uddannelsesinstitutionerne og de studerende tænker med og tager ansvar for, at uddannelserne i langt større omfang matcher de behov, som arbejdsmarkedet har brug for. Det kan være en stor kamel at sluge, men det er nødvendigt.