Debat: Hvordan får vi piger til at vælge naturvidenskablige fag?

Af Julie Nolsøe Helles og Evanthia K. Schmidt 
Hhv. fuldmægtig hos Styrelsen for Forskning og Uddannelse og lektor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Selvom mange unge i dag ønsker en videregående uddannelse, er der fortsat uddannelser, som er mindre populære.

Danmark halter bagud på de faglige områder, som kaldes STEM (Science, Technology, Engineering og Mathematics).

Der mangler i høj grad uddannede inden for STEM, og andelen af STEM-studerende ligger noget under EU-gennemsnittet (28 procent). Det betyder, at Danmark vil mangle 19.000 IT- og dataspecialister om 10-15 år. For mange danske virksomheder er manglen på kvalificeret arbejdskraft en af de største trusler for deres fortsatte udvikling.

Styrkelse af STEM vil sikre Danmark førertrøjen
Innovation og vækst forudsætter ingeniører og IT-specialister; det digitaliserede samfund behøver flere matematik-uddannede. I sit seneste udspil, FORSK2025-katalog, peger regeringen på fremtidens strategiske forskningsområder. En styrkelse af blandt andet STEM vil være med til at sikre en fortsat førende plads til Danmark inden for Science & Engineering.

FORSK2025 er opdelt på fire emner, nye teknologiske muligheder (digitalisering, produktion, bio og life science og materialer), grøn vækst (energi, bioressourcer, transport, byer og byggeri, miljø og cirkulær økonomi, vand samt klima), bedre sundhed (globale/lokale sundhedstrusler, forebyggelse og bedre livsstil, personlig medicin og fremtidens sundhedsvæsen) samt mennesker og samfund (effektiv offentlig sektor, sociale forhold, uddannelse, Danmark og globalisering).

Fravalget af STEM kan skyldes de stereotyper, som skabes omkring uddannelserne. Mange STEM-fag er desuden kædet sammen med en forventning om, at fagene er nørdede, vanskelige og asociale

Julie Nolsøe Helles og Evanthia K. Schmidt

STEM-området har altså politisk opmærksomhed.

Kvinderne mangler
Det er vigtigt, at flere søger til og bliver optaget på STEM-uddannelserne. Det gælder for drenge – men i særdeleshed for piger, hvis man skal kunne tilgodese det fremtidige arbejdsmarkedsbehov.

Ifølge de nyeste tal for optagelse på de videregående uddannelser er der store kønsforskelle i uddannelsesvalg. Andelen af kvinder er særligt høj inden for for eksempel sundhedsuddannelser, ligesom der er mange kvinder på uddannelser inden for humaniora og kunstneriske fag.
Mænd er i overtal på rigtig mange STEM-uddannelser.  

Den nye gymnasiereform kan bidrage til, at flere vælger STEM, idet reformen blandt andet betyder, at langt størstedelen af gymnasieelever nu skal have matematik på B-niveau (det vil sige matematik i to år).

Behov for kønsinkluderende undervisning
En fordel ved mere fokus på matematik er, at vi muligvis kan vække flere unge menneskers interesse for matematiske samt tekniske og naturvidenskabelige emner, hvor matematik spiller en ledende rolle. Det kan give de unge mere indsyn i naturvidenskabelige uddannelser, og hvad disse uddannelser kan bruges til. Det er sandsynligvis ikke nok med fokus på matematik. Der må ligeledes være fokus på, hvordan matematikundervisningen (og undervisningen i andre STEM-fag) kan blive mere kønsinkluderende, så flere piger vælger STEM-fag.

Stereotyper påvirker uddannelsesvalg
Hvorfor er der uddannelser, der tiltaler piger mere end drenge og omvendt? Det kan der være forskellige grunde til. Man kan således både se på opdragelse, hvordan man stimulerer drenge og pigers interesser, skolens og lærernes rolle, samfundsdiskurser og meget mere. Et stort bagvedliggende element er dog de stereotyper i samfundet, der knytter sig til at være en ”rigtig” dreng eller pige.

Der er således nogle klare forventninger i samfundet om, at kvinder er gode til nogle ting (som omsorg, pleje og undervisning), mens mænd præsterer bedre på andre områder (tekniske, talbaserede og håndværksmæssige).

Lærere forventer forskelligt af piger og drenge
Denne forståelse kan med stor sandsynlighed præge for eksempel læreres interaktion med henholdsvis drenge eller piger i klasseværelset. Undersøgelser viser blandt andet, at lærere ofte har lavere forventninger til piger med hensyn til matematik samt fysik og kemi, ligesom lærerne tilrettelægger undervisningen i disse fag sådan, at den er bedst egnet til drengene i klassen.

Desuden viser danske og internationale undersøgelser, at det ikke i sig selv er fagene i folkeskolen, som afskrækker, men derimod at pigerne har svært ved at se sig selv indenfor STEM. De har svært ved at se, hvad kan STEM anvendes til, hvordan passer man ind i det og hvordan kan STEM gøre en reel forskel.

Fravalget af STEM kan skyldes de stereotyper, som skabes omkring uddannelserne. Mange STEM-fag er desuden kædet sammen med en forventning om, at fagene er nørdede, vanskelige og asociale.

Hvad kan man gøre ved det?
Der er selvsagt ikke lette løsninger på, hvordan vi i Danmark lykkes med at få flere piger ind i STEM.  Forskning viser, at skoler og lærere er vigtige aktører i forbindelse med de unges uddannelsesvalg og dermed også med unge kvinders valg af STEM. Nogle konkrete forslag kunne være:

Rollemodeller er et betydningsfuldt redskab. Ved at skoler, virksomheder, universiteter og ungdomsuddannelser bruger rollemodeller kan pigerne se 1) andre kvinder, der har gennemgået uddannelsen, 2) eksempler på, hvad kvinderne laver, når de er færdige med uddannelserne (dette gælder både i medierne, via praktikforløb eller for eksempel i forbindelse med særlige forløb arrangeret af skoler i samarbejde med virksomheder).

Studier viser, at piger kan have lavere selvtillid og mindre erfaring med sådanne fag, både på grund af eventuelle stereotype forventninger fra samfundet og på grund af for eksempel læreres forventninger til pigers præstationer inden for fysik, kemi og matematik.

Lærere er vigtige i forbindelse med unges valg af uddannelse. Lærerne kan motivere pigerne til at søge, for eksempel ved at 1) vise engagement og støtte kvinder i, at de har en berettigelse inden for STEM, 2) tilrettelægge undervisningen sådan, at det også stimulerer pigernes nysgerrighed og interesse for fagene, 3) være bevidste om evner som kønsforståelse og hvordan den spiller ind i undervisningen.

Køn kan blive integreret i undervisningen på lærerseminarierne, så at lærerstuderende undervises i, hvordan køn kan spille ind i forskellige undervisningskontekster, samt hvordan de som lærere kan skabe mere inkluderende undervisningsforløb. Dette kan også foregå gennem efteruddannelse og kurser.

Skolen bør sikre optimale rammer for undervisningen – både i forhold til materialer, lokaler og udflugter, så eleverne kan få praktisk erfaring med fagene og en god forståelse for, hvordan de kan anvendes i fremtidens arbejdsmarked.

Vigtigt med klar strategi
For at bryde med stereotyper er det vigtigt, at ansvarlige i skoler, virksomheder, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser har en klar strategi for, hvordan man adresserer problemet, hvem man henvender sig til og hvordan man ”framer” og præsenterer uddannelserne.

Danmark kan med fordel gøre mere for, at flere piger vælger en naturvidenskabelig eller teknisk vej. Ovenstående er konkrete bud på, hvordan og hvor indsatsen kunne igangsættes. Et fokus på kønsinklusion inden for STEM vil være gavnligt både for de enkelte piger - og drenge, for mon ikke også drengene bliver ramt af de stereotyper, der fremstiller STEM som nørdet og asocialt?
- og for samfundet som helhed.