Debat

Debat: Opgør med armslængdeprincip gør universiteter til politisk kastebold

DEBAT: Nyt forslag til, hvordan man udpeger bestyrelsesformænd på landets universiteter, gør op med armslængdeprincippet. Forslaget sender studerende og ansatte ud i en intern kamp om indflydelse. Dermed mistes værdifulde perspektiver, og styringen underlægges skiftende politiske vinde.

Universiteterne risikerer at blive genstand for politiske særinteresser.
Universiteterne risikerer at blive genstand for politiske særinteresser.Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Indlæg fra studerende og ansatte ved universiteterne
Se i bunden af indlægget

Den 24. februar præsenterede Søren Pind, at man nu vil godkende universitetsbestyrelsernes formænd. Ministeren har præsenteret en ændring af universitetsloven, hvor de studerende og ansatte mister væsentlig indflydelse.

Den præsenterede model lægger op til, at studerende og ansatte sammenlagt kun har en plads i indstillingsorganet, og derudover er helt udelukkede fra selve udvælgelsesorganet. Det vil medføre en intern kamp om at deltage i processen – og det er ikke en hensigtsmæssig løsning.

Inputs fra begge parter er fuldkommen uundværlige for vores institutioner, og som studerende og personale på landets universiteter er vi de første til at sige fra over for denne urimelige position, som vi sættes i.

Den nye styringsmodel er et brud på mange års konsensus om, at medindflydelse, -inddragelse og demokrati er værdifuldt for vores institutioner. 

Samtidig er det yderst problematisk, at det med de nye rammer vil være ministeren, der udpeger formanden for udpegningsorganet. Dermed bliver der gjort op med armslængdeprincippet – og styringen af vores universiteter vil til enhver tid være underlagt skiftende politiske vinde.

Den nye styringsmodel er et brud på mange års konsensus om, at medindflydelse, -inddragelse og demokrati er værdifuldt for vores institutioner. Vores bidrag ændres til kun at have værdi i et organ, der indstiller, men ikke til det organ, der udpeger selve formanden og de eksterne medlemmer.

Forslaget er en underminering af vores position som hverdagens eksperter, der har meningsfulde bidrag til, hvilken retning vores institutioner skal bevæge sig. Vores inddragelse er afgørende for, hvilke dagsordener vores institutioner og medlemmerne i bestyrelserne skal fokusere på. Derfor må de interne ikke tages ud af ligningen, da vi risikerer, at fokus på særligt de studerendes læring og forskningens uafhængighed mistes.

Vores universiteter er bygget op omkring ideen om, at viden og forskning skal være frie af politiske interesser. Princippet om, at der skal være en armslængde fra det politiske system og den frie forskning er fuldkommen central for det danske uddannelsessystem.

Universiteterne er en samfundsinstitution, der har til opgave at løfte vores samfund i samspil mellem studerende, ansatte og det omkringliggende samfund. Universiteterne er ikke statsinstitutioner, der skal betjene en ministers politiske interesser. Begrænsningen af armslængdeprincippet åbner op for politiske interesser og vil have mulige konsekvenser for den internationale anerkendelse af den forskning, der bedrives på de danske universiteter.

Det bør være vores ret som ansatte og studerende at have indflydelse på vores institutioner, og samtidig er det garant for, at der bliver truffet de mest hensigtsmæssige beslutninger. Det kræver øje for lokale forhold og forskelle, og det blik har man ikke altid på Christiansborg.

Vores institutioner er på nuværende tidspunkt indrettet vidt forskelligt, og det er et resultat af, hvad der har givet mening for de lokale parter. De lokale beslutninger giver de bedste forudsætninger for at skabe gode uddannelser og god forskning – og sådan skal det blive ved med at være.

De studerende og de ansatte opfordrer derfor til, at politikerne inddrager os og vores ekspertise. Vi vil det bedste for vores uddannelser og for samfundet, og vi har den fornødne ekspertviden.

.......

Debatindlægget er på vegne af tillidsrepræsentanter og studenterformænd på universiteterne:

Camilla Gregersen, fmd for Dansk Magisterforening

Sana Mahin Doost, fmd for Danske Studerendes Fællesråd

Marcus Birk, fmd for Studentersamfundet ved Aalborg Universitet

Emil Outzen, fmd for Studenterrådet ved Aarhus Universitet

Klaus Rose, fmd for Syddanske Studerende

Thomas Skinnerup Philipsen, fmd for CBS Students

Phillip Crilles Bacher, fmd for Studenterrådet ved Roskilde Universitet

Mette Bybjerg Brock, fmd for Polyteknisk Forening ved Danmarks Tekniske Universitet

Malou Astrup Clemmensen, fmd for Studenterrådet ved Københavns Universitet

Jacob Israelsen fmd for Student Council at ITU

Olav W. Bertelsen, lektor, Fællestillidsrepræsentant, Aarhus Universitet

Thomas Vils Pedersen, lektor, Fællestillidsrepræsentant. Københavns Universitet

Janne Gleerup, lektor, Tillidsrepræsentant, Roskilde Universitet

Ole Busck, lektor, Fællestillidsrepræsentant, Aalborg Universitet

Bjarne Andersen, lektor, Fællestillidsrepræsentant, Syddansk Universitet

Stine Gotved, lektor Fællestillidsrepræsentant, ITU

Ole Helmersen, lektor, Fællestillidsrepræsentant, CBS

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00