Debat: Politikerne genindfører forskels­behandling af kandidater uden debat

Af Sidsel Kloster
Cand.mag i kommunikation

For få måneder siden handlede dansk uddannelsespolitik om én enkelt ting: Afskaffelse af uddannelsesloftet.

Det foregik under stor offentlig bevågenhed.

Det nye uddannelsesloft, som blev indført i dets sted, gik under radaren.

Kandidatreglen fremstår som en sidebemærkning i den lov om fjernelse af loft, der fik status som en milepæl i dansk uddannelsespolitik.

Det udskældte uddannelsesloft betød, at alle efter endt uddannelse måtte vente seks år på ny ret til frie uddannelsesmuligheder. Men 1. marts i år deltes i to den flok, som i årevis havde stået stærkt i forening om det fælles mål; at afskaffe loftet.

At gribe vilkårligt efter en lappeløsning, der negligerer kompleksiteten i den reelle udfordring, er ikke vejen frem.

Sidsel Kloster
Cand.mag i kommunikation

Mens mange genvandt frihed til dobbeltuddannelse, måtte få se døren smække definitivt i.

Kandidatreglen betyder nemlig, at får man først titel af kandidat, er man udelukket fra at søge uddannelse på lige vilkår. Ikke i 6 år, men på livstid.

Fra uddannelsesloft til kandidatregel
Erhverver man sig den nu låsende titel, er man dog fremover velkommen på uddannelser med ledige pladser.

Og om end det måtte fremstå som om, der stadig er fine muligheder for kandidater, så er vi i praksis dømt ude, da kun de færreste opfatter det som gangbart i længden at bruge 3, 4 eller 5 indkomstudfordrede år på et fag, som de ikke har forudsætninger for og/eller et minimum af interesse i.

Mennesker med kandidattitel er med andre ord som de eneste frataget al rimelig indflydelse på deres fremtidige erhvervsretning, hvis de har brug for omskoling.

Havde det været den gavebod af uddannelsesmuligheder, som regeringen med uddannelsesministeren i spidsen ynder at omtale det som, så havde man nok budt alle de andre mennesker med videregående uddannelse bag sig samme vilkår.
De seneste års regler under uddannelsesloftet forholdt vi os til. Med de muligheder og begrænsninger for alle, som lovgivningen medførte.

Men foråret 2020 skulle for os vise sig at gå over i historien som dengang, vi for alvor blev behandlet urimeligt og respektløst af den danske regering. Vi søgte nemlig ind på uddannelser efter gældende regler, blot for at få døren smækket i kort efter.

Det forbavser os, at man vil være bekendt at tilbyde os en mulighed, som vi indretter vores tilværelser efter, for så at rive den mulighed ud af hænderne på os, efter vi har valgt at benytte os af den?

Ingen hensyn til regelramte i 2020
Socialdemokratiet var med til at indføre uddannelsesloftet i 2017 og vælger nu at fjerne det igen. De ændrede mening, men fravælger at anerkende deres ansvar for den situation, som deres ustabile politik har sat os i.

Til trods for at støttepartier ytrer ønske om en overgangsordning af hensyn til dem, som er kommet i klemme i skiftet fra uddannelsesloft til kandidatregel, afviser uddannelsesministeren en løsning.

Som svar på et åbent spørgsmål fra Ulla Tørnæs skønner ministeren antallet af ramte af kandidatreglen i 2020 til at være færre end 100-150. I lyset af et samlet felt på 90.000 ansøgere er det tankevækkende, at man byder disse få mennesker så ringe en behandling for en så ubetydelig effekt.