DF lancerer handicap-udspil på uddannelsesområdet

UDSPIL: Dansk Folkeparti vil med et nyt udspil stoppe tendensen til, at andelen af handicappede unge, som får en uddannelse, falder i forhold til resten af befolkningen. 

Handicappet studerende på KUA, Københavns Universitet (Arkiv foto).
Handicappet studerende på KUA, Københavns Universitet (Arkiv foto).Foto: Ritzau Scanpix/Bjarke Ørsted
Toke Gade Crone Kristiansen

Andelen af handicappede unge, som får en uddannelse, falder i forhold til alle andre grupper.

Det er baggrunden for, at Dansk Folkeparti nu vil sikre de handicappede bedre muligheder i uddannelsessystemet, forklarer Jens Henrik Thulesen Dahl, udannelses-og forskningsordfører (DF).  

Partiet lancerer derfor nu et nyt udspil, som skal forbedre vilkårene fra grundskole til videregående uddannelser for handicappede. 

Dokumentation

Her er Dansk Folkepartis 28 forslag:

1. NØDVENDIGE STØTTE OG RESSOURCER TIL AT FREMME INKLUSION 
Det skal sikres, at børn og unge med handicap er fuldt inkluderede i klassens fællesskab, og at der tages hånd om at skabe et ligeværdigt miljø. Ifølge Danske Handicaporganisationer (DH) er et af de største problemer, at elever med handicap, som er inkluderede i den almindelige undervisning, ikke får den nødvendige støtte, som de har brug for. Samtidig mangler der ressourcer i klasserne til at sikre inklusionen i folkeskolen. Inklusionsindsatsen er primært møntet på folkeskolen, men også videre i uddannelsessystemet skal der være opmærksomhed på inklusion for mennesker med handicap. Et væsentligt element er også støtten til forældrene i forhold til at sikre deres muligheder for at støtte børnenes deltagelse i skolen.

2. OPSAMLING PÅ INKLUSIONSINDSATSEN 
Der blev foretaget et eftersyn i 2016, men der bør foretages en opfølgning på eftersynet og skabes et overblik over indsatsen med håndfaste konkrete indikatorer/måleparametre. Opsamlingen skal belyse om det går den rigtige vej?, Hvor mange elever har langvarigt skolevægring?, Hvor mange elever tager den fulde afgangseksamen?, Karakter? Hvor mange går over på en ungdomsuddannelse? Gennemførelse? Lærernes evne til at tage sig af eleverne?

3. FOKUS PÅ INKLUSION I PRAKTIKKEN
I forbindelse med praktik mangler arbejdsgiverne/ansatte viden til at inkludere elev/studerende/ lærling med forskellige handicap. Der skal sikres formidling af relevant viden og vejledning til praktikstederne.

4. LØN UNDER PRAKTIK PÅ PÆDAGOGUDDANNELSEN
Pædagogstuderende med handicap modtager et handicaptillæg som tillæg til SU. I praktikperioden, hvor den studerende modtager løn ophører SU herunder handicaptillægget, ligesom den studerende heller ikke kan optage SU-lån under praktikken. Hvis den studerende samtidig er nødt til at være i praktik på deltid pga. sit handicap, vil lønnen også være nedsat. Der skal etableres en ordning, så de studerende på nedsat tid kompenseres lønmæssigt i praktikperioden.

5. ØGET UDBREDELSE AF VIDEN OM HANDICAP HOS UNDERVISERE 
Det skal sikres, at lærere og underviserne i uddannelsessystemet har den nødvendige viden i at undervise mennesker med handicap (f.eks. autisme). Grundet manglende viden kan der let opstå nogle uhensigtsmæssige situationer, som øger risikoen for frafald. Det enkelte uddannelsessted skal have en politik for, hvordan det sikres, at lærere og undervisere kan få den nødvendige viden. Ved sjældnere former for handicap skal det sikres, at der er mulighed for at indhente den nødvendige viden, når det er relevant.

6. ØGET FOKUS PÅ ELEVER OG STUDERENDE MED IKKE-SYNLIGE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER 
Elever, studerende og undervisere på alle undervisningsniveauer skal være mere opmærksomme på, at hovedparten af studerende med handicap har en funktionsnedsættelse, som ikke er synlig. Der kunne igangsættes et systematisk oplysnings- og informationsarbejde, f.eks. formuleringen af en institutionspolitik, som gør opmærksom på studerende med funktionsnedsættelser, som ikke umiddelbart er synlige.

7. HENSYN TIL SØGNING PÅ SÆRLIG ØNSKET UDDANNELSESINSTITUTION
I forbindelse med overgangen fra folkeskolen til gymnasiet oplever flere elever med handicap udfordringer med transporten til gymnasiet, idet de ikke nødvendigvis er blevet optaget på det lokale gymnasium. Dette besværliggør transporten for den enkelte med handicap. Fordelingsudvalgets nuværende praksis med at lade visse ansøgere (herunder personer med handicap) få forrang/højeste prioritet i forbindelse med optagelse på en særlig ønsket uddannelsesinstitution (typisk et særligt gymnasium) bør indskærpes.

8. STYRKET VEJLEDNINGSINDSATS
Der skal sikres fokus på vejledningsindsatsen i overgangene fra henholdsvis folkeskole til ungdomsuddannelse og fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelser. Vejledningsindsatsen skal sikre, at den unge med handicap får den rette viden om jobmuligheder og støttes i ønsket om at gennemføre en uddannelse. UU-vejledningen kunne i den forbindelse supplere med at varetage disse funktioner.

9. ETABLERING AF LØBENDE MENTORORDNING I UDDANNELSESSYSTEMET 
Både i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne og de lange videregående uddannelser bør der etableres en mentorordning for henholdsvis elever og studerende med handicap. På flere uddannelsesinstitutioner tildeles eksempelvis ordblinde samt andre studiestøttetimer. Denne ordning kunne udvides til andre uddannelser. Foreligger der dokumentation for handicap, tildeles den studerende automatisk mentortimer/studiestøtte på sin uddannelse.

10. DANNELSE AF LÆSEGRUPPER
Lokalt på uddannelserne skal der gøres en større indsats for at få de studerende med handicap til at indgå i læsegrupper. Kun en tredjedel af studerende med handicap indgår i en læsegruppe.

11. FLEKSIBILITET PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE
Der skal sikres større fleksibilitet på ungdomsuddannelserne for studerende med handicap.
Et konkret udspil kunne være muligheden for, at en elev kan tage gymnasiet over fire år (Team Danmarks model).

12. HANDICAPTILLÆG TIL ELEVER PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE 
Elever på erhvervsuddannelserne bør sidestilles med elever og studerende på andre videregående uddannelser med adgang til at modtage handicaptillæg til deres SU.

13. HANDICAPTILLÆG VED SIDEN AF SU TIL UDEBOENDE PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE
Tildeling af handicaptillæg ved siden af SU til udeboende med handicap på ungdomsuddannelserne. Handicaptillægget bør ligge på niveau med, hvad unge på ungdomsuddannelserne gennemsnitligt tjener ved siden af deres SU.

14. MULIGHED FOR AT SÆTTE HANDICAPTILLÆGGET I BERO
Der bør etableres en ordning, hvor handicaptillægget kan sættes i bero, så den studerende kan få afprøvet sin erhvervsevne og få forbedret sine erhvervsmuligheder. Erhvervserfaring har stor betydning for studerendes jobmuligheder, og derfor er det vigtigt at få erfaringer med studiejob, arbejde osv. og få tilføjet disse erfaringer på sit CV. Studerende med handicap kommer bagerst i køen grundet manglende erfaringer.

15. FORLÆNGET FORBEREDELSESTID TIL EKSAMENER OG PRØVER
Det er muligt for personer med handicap at ansøge om forlænget forberedelsestid til mundtlige og skriftlige eksamener. Det er en unødig administrativ byrde for den enkelte studerende at skulle bruge tid og kræfter på at ansøge om dispensation til hver eneste eksamen, men også for den pågældende skoles administration. Ligeledes er denne situation ikke rimelig for den enkelte, hvis handicap er det samme og sandsynligvis ikke forbedres gennem hele uddannelsesforløbet. I forbindelse med dispensationsansøgning til skriftlige og mundtlige eksamener kunne en løsning være, at den studerende med handicap ved optagelse på uddannelsen dokumenterede sit handicap. Herefter får den studerende med handicap automatisk tilkendt forlænget forberedelsestid ligesom der tages højde for andre omstændigheder som kan medvirke til at lette vedkommendes uddannelsesforløb på den pågældende uddannelsesinstitution. F.eks. automatisk tildeling/tilbud om studiestøttetimer.

16. TILRETTELÆGGELSE AF EKSAMEN
Personer med handicaps fysiske udfordringer ved prøver og eksamen (længerevarende toiletbesøg, klargøring af eksamensmaterialer osv.) bør ligeledes imødekommes ved længere forberedelsestid med samme praksis som beskrevet i punkt 15 (der skal foreligge en erklæring). Eksamenssituationerne kan være særlig udfordrende for elever og studerende med handicap. Eksempelvis har personer med synshandicap udfordringer med folkeskolens afgangsprøve, idet 12,9 % af unge med synshandicap ikke består afgangsprøven og dermed ikke når videre i uddannelsessystemet.

17. FORLÆNGET TID VED SPECIALESKRIVNING
Personer med handicaps forlængede tid til specialeskrivning bør ligeledes imødekommes med samme praksis som beskrevet i punkt 15 (der skal foreligge en erklæring).

18. LEMPELSE AF STUDIEAKTIVITETSKRAVENE 
Studieaktivitetskravene i relation til modtagelse af SU er en udfordring for mange studerende med handicaps mulighed for at gennemføre en uddannelse. Ansøgere efter 1. juli 2016 må ikke være mere end 30 ECTS-points forsinkede. Studerende med handicap er således særligt sårbare for at blive forsinkede og miste deres SU, som i værste fald kan fratage dem deres levegrundlag. DF mener, at studerende med handicap bør have forlænget SU i den periode, som de forventeligt skal bruge på at tage deres uddannelse, baseret på dokumentation af den enkeltes handicap og de forlængelsesbehov, som følger heraf.

19. IDRÆT SOM BARRIERE FOR AT KOMME VIDERE I UDDANNELSESSYSTEMET
I dag er det et krav for at bestå folkeskolens afgangsprøve, at man også består faget idræt, hvis det udtrækkes til afgangsprøven. For elever med handicap, som ikke kan deltage i idræt skal det sikres, at der automatisk gives dispensation, således at retskravet for adgang til en ungdomsuddannelse bevares.

20. UNDERVISNINGSMATERIALE I TILGÆNGELIGT FORMAT VED SKOLE-/SEMESTERSTART
Det skal sikres, at elever og studerende med handicap har uhindret adgang til undervisningsmateriale i tilgængeligt format ved skole/semesterstart, så de har samme forudsætninger som deres kammerater/medstuderende.

21. NØDVENDIGE KOMPENSERENDE HJÆLPEMIDLER FOR KOMMUNIKATION TIL RÅDIGHED
Det skal sikres, at elever og studerende med handicap tilbydes og sikres de nødvendige og relevante kompenserede værktøjer og hjælpemidler, så deres handicap ikke bliver en hindring i kommunikationen og omgangen med andre mennesker. Tildelingen bør foregå på individuelt niveau, så der benyttes de it-værktøjer, programmer og apps, som er mest hensigtsmæssige for den enkelte person. Det kunne omfatte punktskriftsmaterialer til elever med synshandicap, it-rygsæk med tilhørende applikationer til elever med dysleksi m.m. Manglende adgang til hjælpemidler og materialer kan resultere i frafald, hvilket omkring 7 % af personer med synshandicap angiver som årsag til deres uddannelsesfrafald.

22. KVALITETSSIKRING AF PROGRAMMER  Der skal etableres en kvalitetssikring og fleksibel tilgængelighed af de anvendte hjælpemidler og IT-værktøjer. Der er flere udfordringer og problemer af forskellig karakter med de anvendte programmer. Eksempelvis er der programmer, som virker på en almindelig pc, men ikke virker på en MAC-computer. En løsning kunne være, at der i indkøbsaftalerne sikres en kvalitetssikring og fleksibilitet, så f.eks. læsevejledere og ordblindelærere har nogle bedre ressourcer at trække på i tilrettelæggelsen af den enkelte elevs ordblindeundervisning.

23. BEVILLING AF SPS TIL SOCIALE ARRANGEMENTER
SPS bør bevilges til sociale arrangementer, f.eks. introdage og rusture - og ikke kun være begrænset til faglige arrangementer. Al erfaring viser, at den sociale studietrivsel er afgørende for studerende med og uden handicap. Manglende deltagelse medfører, man er ude for fællesskabet, ensomhed og i værste fald frafald, hvilket i sidste ende vil være et ressourcetab.

24. UNDERVISNINGSDAGENS UDFORDRINGER TILGODESES
Børn og unge med handicap oplever mange udfordringer i hverdagen, som omfatter eksempelvis vilkår som tid til toiletbesøg, længere tid til at skrive, lave lektier og følge fagligt med i undervisningen. Disse forhold medvirker til at forstyrre og vanskeliggøre læringen for den enkelte elev med handicap. Eksempelvis er det kun halvdelen af skoleeleverne med muskelsvind fra 4.-9. klasse, som føler de kan følge med fagligt. Det kan også være udfordringer som hjælp til at spise, at samle en blyant op fra gulvet, personlig pleje etc. Disse svære vilkår skal der tages hensyn til fra den enkelte uddannelsesinstitutions side.

25. ØGET FOKUS PÅ FORVÆRRING AF SYGDOM
Nogle af de udfordringer, som er i spil i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne, fortsætter for de studerende med handicap ind i de videregående uddannelser eller i nogle tilfælde bliver forstærket herunder fysisk og mental udmatning. Flere studerende med handicap oplever regelmæssigt problemer med sygdom under deres uddannelsesforløb, hvilket forsinker dem i forløbet. Udover at indhente lægeerklæringer, går sygdomsforløbene ud over deres faglighed og eksamen. Der er eksempler på, at personer med handicap er blevet udmeldt af uddannelser pga. sygdom grundet manglende lægeerklæringer til eksamen, ligesom 28,1 % af de synshandicappede angiver, at sygdom var årsag til deres frafald på deres respektive uddannelser.

26. FRAVÆRSHENSYN VED LÆGE- OG HOSPITALSBESØG Der skal sikres rammer for, at unge med handicap eller kronisk sygdom kan tage en uddannelse samtidig med, at de også passer deres hospitals- og lægebesøg. En kontinuerlig udfordring for børn og unge med handicap eller kronisk sygdom på ungdomsuddannelserne er de regelmæssige hospitals- og lægebesøg. Når sundhedsvæsenet indkalder den unge til kontroller, behandling eller undersøgelse på hospitalet, så foregår det langt overvejende indenfor normal arbejdstid/skoletid, ligesom der grundet specialisering på landets hospitaler kan være forholdsvis lang rejsetid for den unge. Det kræver ofte en hel skoledag ved indkaldelse til hospitalet. Det giver et problem for den enkelte unge, som på den ene side kan risikere at skulle op i flere/alle fag og i værste fald udsmidning fra skolen, hvis vedkommende er væk til kontrol på hospitalet, og på den anden side forsømmer sit helbred/sygdom/pensum, hvis vedkommende ikke passer sin kontrol. Ungepanel.dk anbefaler i den forbindelse tre tiltag, som ville kunne imødegå de fraværsmæssige udfordringer med afsæt i Team Danmarks ordning:

- Hospitalserklæring på kronisk og/eller alvorlig sygdom, der kræver multiple hospitalsbesøg.

-  Mulighed for supplerende undervisning ved besøg på hospitalet (1 time svarer til 1 dags fravær).

- Godskrivelse af fravær i forbindelse med hospitalsbesøg.

Der er allerede mulighed for, at de gymnasiale institutioner kan tilbyde sygeundervisning, ligesom det er den enkelte skole, der foretager vurdering af, hvorvidt en elev skal aflægge prøve i et eller flere fag ved fravær. For at undgå vilkårlighed og sikre ensartet håndtering på skolerne opfordres til, at der udarbejdes nogle overordnede retningslinjer.

27. KVALITETSSIKRING AF STU’EN
Der skal være en kvalitetssikring af STU-tilbuddene (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov). Der skal være en plan for den enkelte unge, som tilbydes STU, som sikrer, at STU-tilbuddet er målrettet den unge og dennes behov. Planen skal også sikre, at der er planlagt en overgang til livet efter STU’en, uanset om det indebærer en overgang til arbejdsmarkedet eller til en pension. Der bør derudover etableres en STU-overbygning for de, som kan have et udbytte af videre uddannelse.

28. OVERGANG FRA UNG TIL VOKSEN – 18 ÅR 
Der skal sikres den nødvendige støtte til unge med handicap og kroniske sygdomme i overgangen fra ung til voksen – hvor ansvaret formelt flyttes til den unge selv, skal der være støtte til at løfte ansvar.


Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00