Debat

DI: Fra symptombehandling til løsning

DEBAT: Dimittendledigheden bekæmpes bedst, ved at studerende vælger uddannelser, som arbejdsmarkedet efterspørger. Det skriver Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk Industri.

"Men hånden på hjertet: Alle de gode løsninger er ren
symptombehandling. Problemet er dybest set, at vi uddanner for mange i forhold
til det, arbejdsmarkedet efterspørger,"




skriver Charlotte Rønhof,
underdirektør i Dansk Industri. 



<br>
"Men hånden på hjertet: Alle de gode løsninger er ren symptombehandling. Problemet er dybest set, at vi uddanner for mange i forhold til det, arbejdsmarkedet efterspørger," skriver Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk Industri.
Anna Gurzhiy Hougaard
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Charlotte Rønhof
Underdirektør i Dansk Industri

Altingets seneste debat har givet mange interessante bud på, hvordan vi kommer den høje dimittendledighed til livs. Og forslagene spænder vidt. Fra større samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv til flere akademikere i de mindre og mellemstore virksomheder. Debatten vidner heldigvis om bred vilje til at løse det store problem med de mange dygtige nyuddannede, som ikke kan krone flere års studier med det første job.

Men hånden på hjertet: Alle de gode løsninger er ren symptombehandling. Problemet er dybest set, at vi uddanner for mange i forhold til det, arbejdsmarkedet efterspørger.

De seneste års uddannelsespolitik med 50- og 60-procentsmålsætninger og ikke mindst et stort set frit og gratis uddannelsesvalg har skabt et system uden indbyggede bremser. Det har resulteret i et uddannelsesudbud, der er rettet mod de studerendes ønsker i stedet for samfundets behov, og hvor alt for mange studerende optages på brødløse studier.

Fakta
Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten. Send dit debatindlæg til [email protected]

Fokus på virksomhedernes krav og ønsker
Der er ingen tvivl om, at der er potentiale i at få akademikere ud i mindre og mellemstore virksomheder. Men lad os være ærlige og indse, at mange virksomheder ikke efterspørger dem, fordi de ikke har opgaver nok til den type medarbejdere. Jeg hørte for nylig om en økonom, som var blevet ansat i en mindre virksomhed. Hun havde efterfølgende valgt at tage en kontoruddannelse som voksenelev. For det var de kompetencer, virksomheden efterspurgte. Det er jo en smule skræmmende. Virksomhederne skal have øjnene op for de store muligheder ved at ansætte og bruge akademikere på den rigtige måde. Men man bør jo også orientere sig imod, hvilke kompetencer disse virksomheder har behov for.

Tekniske og naturvidenskabelige kompetencer i høj kurs
Den bedste måde at bekæmpe dimittendledighed på er at få de studerende ind på de uddannelser, som arbejdsmarkedet efterspørger. Og dér har vi først og fremmest brug for flere kandidater med tekniske og naturvidenskabelige kompetencer, som blandt andet kan udvikle ny teknologi og materialer og optimere processer.

Vi har først og fremmest brug for flere kandidater med tekniske og naturvidenskabelige kompetencer, som blandt andet kan udvikle ny teknologi og materialer og optimere processer.

Charlotte Rønhof
Underdirektør i Dansk Industri

Det forudsætter selvfølgelig, at de studerende er interesserede i uddannelsens indhold, og at de kan se sig selv arbejde inden for området. Derfor haster det med fokus på de tekniske og naturvidenskabelige fag i folkeskolen og gymnasiet, så vi får skabt en større og vedvarende interesse blandt børn og unge for tekniske problemstillinger og naturvidenskabelig dannelse.

De studerende har selv et ansvar
Virksomhederne skal også gøre en større indsats for at fortælle om alle de spændende jobmuligheder, man har med en teknisk-naturvidenskabelig uddannelse i bagagen. Det er blandt andet baggrunden for initiativet Engineer the future. Politikere og virksomheder bør tage deres del af ansvaret – men ansvaret bør også hvile på skuldrene af de studerende. Jeg kan derfor kun være enig med Jeppe Bruus, som påpeger, at det også er de studerendes ansvar at sikre koblingen til arbejdsmarkedet. Det skal ske allerede ved uddannelsesvalget og løbende igennem uddannelsen. Det personlige projekt må også handle om at få et job.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Charlotte Rønhof

Formand, Bornholms Erhvervsfond, Campus Bornholm og ATV Science & Engineering Komité. Bestyrelsesmedlem, Hjerteforeningen, Innovationsfonden, KataFonden, Madkulturen, Seges Innovation og Speak.
cand.lact. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1989), hd i ledelse og organisation (CBS 2004)

0:000:00