Debat

DI: Paradoks – høj ledighed, mangel på arbejdskraft

DEBAT: De unge skal ikke uddannes direkte til arbejdsløshed, men vælge uddannelser med fremtidsudsigter og være åbne for alternative karriereveje, skriver Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk Industri.

"Dansk Industri har i årevis
opfordret til, at man skærer ned på antallet af studiepladser på de
uddannelser, hvor dimittenderne har svært ved at få job, og tilsvarende skruer
op for antallet af pladser på de uddannelser, hvor der er efterspørgsel på
arbejdsmarkedet," skriver




underdirektør Charlotte
Rønhof, Dansk Industri.<br>
"Dansk Industri har i årevis opfordret til, at man skærer ned på antallet af studiepladser på de uddannelser, hvor dimittenderne har svært ved at få job, og tilsvarende skruer op for antallet af pladser på de uddannelser, hvor der er efterspørgsel på arbejdsmarkedet," skriver underdirektør Charlotte Rønhof, Dansk Industri.
Anna Gurzhiy Hougaard
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Charlotte Rønhof
Underdirektør, Dansk Industri

En høj dimittendledighed er ulykkelig, både for den enkelte, der ikke kommer til at bruge sine kompetencer, og for samfundet som helhed. Ledighed blandt nyuddannede kan aflæses på den enkeltes løn- og jobmuligheder mange år efter, og i et længere perspektiv medfører det lavere beskæftigelse og tab af velstand for milliarder. Derfor er der al mulig grund til at tage problemet alvorligt, og heldigvis er der en del, vi kan gøre. Både fra samfundets side og for den enkelte.

Forsømt arbejdsmarkedets efterspørgsel
For det første skal vi slå fast én gang for alle, at uddannelsessystemet bør indrettes, så unge ikke uddannes direkte til arbejdsløshed. Det er en helt grundlæggende præmis, som Dansk Industri har arbejdet for i årevis. Desværre har især universiteterne i lige så lang tid forsømt at tilpasse deres optag til arbejdsmarkedets efterspørgsel. Med til den historie hører dog også, at universiteterne af skiftende regeringer er blevet pålagt at øge deres optag. Men behøvede det at være på de uddannelser, hvor der gennem årene har været størst ledighed?

Dansk Industri har i årevis opfordret til, at man skærer ned på antallet af studiepladser på de uddannelser, hvor dimittenderne har svært ved at få job, og tilsvarende skruer op for antallet af pladser på de uddannelser, hvor der er efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Uddannelses- og forskningsministeren har nu taget det første skridt mod en omfattende dimensionering af de videregående uddannelser, og det skal hun have ros for. Men det er ikke tilstrækkeligt.

Dimensioneringsmodellen skal suppleres
Vi bør også beslutte, hvor stor en andel af en ungdomsårgang der skal have en universitetsuddannelse. Skal det være de 30 procent, som vi er på vej mod, eller de 25 procent, der har været det udmeldte mål? Hvor mange har vi brug for – og med hvilke uddannelser? For at svare på de spørgsmål har vi brug for at supplere dimensioneringsmodellen med fremskrivninger af arbejdsmarkedets behov - både i forhold til de enkelte uddannelser og i forhold til uddannelsesniveauerne.

Fakta

Bland dig i debatten!

Send dit debatindlæg til [email protected]

Orientering i uddannelsesskoven
For det andet skal det være lettere for den enkelte at orientere sig i den skov af uddannelser, der er skudt op inden for de sidste 10 år. I dag findes der ca. 850 forskellige indgange til videregående uddannelser og mere end 100 erhvervsuddannelser, som også kan være relevante at tage med i betragtning, når valget skal træffes. Måske er det første valg ikke nødvendigvis det bedste? Måske er der bedre fremtidsudsigter for en lignende uddannelse med en anden specialisering? Måske skal det ikke være en universitetsuddannelse, men en professionsbachelor? Her er det altafgørende, at de unge kan træffe deres valg på et oplyst grundlag. De skal kende fremtidsudsigterne for de uddannelser, de vælger.

Der har været et stort udviklingsarbejde i gang i ministeriet for at give de unge et overblik over deres muligheder, og jeg glæder mig til at se det færdige værktøj, som forhåbentlig introduceres inden længe. Men vi skal have endnu mere fokus på den del. Unge skal ikke vælge uddannelse med bind for øjnene. Det er det for vigtigt til.

Uddannelsessystemet bør indrettes, så unge ikke uddannes direkte til arbejdsløshed. Det er en helt grundlæggende præmis, som Dansk Industri har arbejdet for i årevis.

Charlotte Rønhof
Underdirektør, Dansk Industri

Problemet er skæve uddannelsesvalg
Samtidig med, at vi har høj ledighed blandt nyuddannede, har vi paradoksalt nok virksomheder, som mangler kvalificeret arbejdskraft. Det skyldes både mangel på mobilitet fra de nyuddannedes side og manglende viden blandt virksomhederne om, hvad en nyuddannet kan bidrage med. DI støtter af den grund Akademikerkampagnens arbejde med at skabe kontakt mellem virksomheder og akademikere. Men kampagnen er desværre kun symptombehandling på et langt mere grundlæggende problem: Det skæve uddannelsesvalg.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Charlotte Rønhof

Formand, Bornholms Erhvervsfond, Campus Bornholm og ATV Science & Engineering Komité. Bestyrelsesmedlem, Hjerteforeningen, Innovationsfonden, KataFonden, Madkulturen, Seges Innovation og Speak.
cand.lact. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1989), hd i ledelse og organisation (CBS 2004)

0:000:00