Debat

Djøf Studerende: Byg bro mellem virksomhed og kandidat

DEBAT: Mange virksomheder ved ikke, hvad nyuddannede kandidater kan bidrage med, og derfor er der brug for at bygge bro mellem de to. Sådan skriver formand for Djøf Studerende, Tue Anders Johansson.

"Det ser ud til, at de
nyuddannede kandidater og en stor del af de danske arbejdsgivere befinder sig i
hver deres virkelighed, og derfor ikke har den store berøringsflade," skriver 













Tue Anders Johansson, stud.scient.pol, formand for Djøf
Studerende.<br>
"Det ser ud til, at de nyuddannede kandidater og en stor del af de danske arbejdsgivere befinder sig i hver deres virkelighed, og derfor ikke har den store berøringsflade," skriver Tue Anders Johansson, stud.scient.pol, formand for Djøf Studerende.
Anna Gurzhiy Hougaard
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Tue Anders Johansson
Stud.scient.pol, formand for Djøf Studerende

Hvad skal uddannelse egentlig til for? Der er flere svar på dette spørgsmål, men udover dannelse, selvudvikling, og tilegnelse af specifik viden, er et af de helt indlysende svar også, at det er vejen til et job. At uddannelserne imødekommer arbejdsmarkedets behov for dygtige medarbejdere.

Problemet, som jo nyder stor politisk bevågenhed, er bare, at vejen fra uddannelse til arbejdsmarkedet kan synes lige lovlig lang og kringlet for tiden. En dimittendledighed på omkring 30 procent for de samfundsvidenskabelige kandidater mere end antyder jo, at uddannelse ikke garanterer et job. I hvert fald ikke lige umiddelbart og i hvert fald ikke for alle.

CV’et dyrkes sideløbende med karakterræs
Det har vi studerende bestemt også bemærket. Det er jo vores fremtid det drejer sig om. Der er derfor næsten heller ingen grænser for, hvordan mine medstuderende plejer deres CV. De lægger deres energi i studierelevante jobs, frivilligt arbejde, netværksdannelse, karrierevejledning og alverdens kurser, som skal ’opkvalificere’ dem i alt det, universitetet ikke kan give. Dét foregår sideløbende med et karakterræs, der sender tankerne til Le Mans. Det er bare ikke i 24 timer, men 5 år.

Fakta

Bland dig i debatten!

Send dit debatindlæg til [email protected]

Men selv med Le Mans tilstande, og selv om alt er overvejet, passet og plejet, synes jobbet stadigt langt væk. Måske handler det slet ikke om alt det, den studerende kan, men om udbud og efterspørgsel. Det kan jo skyldes, at vi uddanner for mange i Danmark? Men så igen, ser man på andelen af højtuddannede i danske virksomheder i forhold til sammenlignelige lande, virker det mystisk, at vi ikke skulle have samme behov for højtuddannet arbejdskraft, som de har i lande som for eksempel Sverige, Tyskland og USA.

Manglende forbindelse mellem erhverv og uddannelser
Alle analyser viser, at de mange danske virksomheder, der stadig ikke har ansat en akademiker, snyder sig selv for en bedre bundlinje og økonomisk gevinst. Så det er ganske enkelt god forretning at invitere akademikerne indenfor. Produktivitetskommissionen peger på, at for lavt uddannelsesniveau i mange virksomheder går ud over produktiviteten. Kun 2 ud af 10 danske virksomheder har i dag en akademiker ansat, så der er mildest talt masser af plads til forbedring.

Mange små og mellemstore virksomheder ved ganske enkelt ikke, hvad den dersens cand.scient.pol’er eller cand.merc.int’er er for en størrelse.

Tue Anders Johansson
Stud.scient.pol, formand for Djøf Studerende

Så fra mit perspektiv ser det ud til, at hunden ligger begravet et andet sted. Det ser ud til, at de nyuddannede kandidater og en stor del af de danske arbejdsgivere befinder sig i hver deres virkelighed, og derfor ikke har den store berøringsflade. Mange små og mellemstore virksomheder ved ganske enkelt ikke, hvad den dersens cand.scient.pol’er eller cand.merc.int’er er for en størrelse. Eller hvordan han eller hun kan bidrage med noget som helst nyttigt i forkontoret til produktionshallen. For mit eget velkommende indrømmer jeg gerne, at min viden om håndværksfagene er begrænset. Men jeg kan forestille mig, hvordan min viden fra studiet kan sættes i relation til kundekontakter, økonomiberegning, forretningsstrategi og marketing – kerneområder for en virksomhed, der gerne vil vokse sig større, ansætte flere medarbejdere og få bedre tal på bundlinjen.

Kontakt mellem kandidat og arbejdsgiver
Udfordringen er derfor at få etableret en dialog mellem den nyuddannede kandidat og den enkelte arbejdsgiver. At få brudt og nedbrudt barrierene i form af manglende kendskab og måske mistillid til, hvad vi kan, hver især. Derfor er vi i Djøf og Djøf Studerende glade for alle de initiativer, både lokale og landsdækkende, der arbejder for at bygge bro mellem virksomheder og nyuddannede. Det er den slags, der er brug for.  Det er her, hvor dygtige dimittender kan gøre en forskel både for virksomheder og for samfundet. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Tue Anders Johansson

Politisk konsulent, Socialpædagogernes Landsforbund, fhv. netværksekspert, Lær for Livet, fhv. blogger, Berlingske, fhv. formand, Djøf Studerende
stud.cand.scient.pol. (Københavns Uni.)

0:000:00