EL: Privatundervisning er et sygdomstegn

SAMRÅD: Det bør ikke være nødvendigt for de studerende at købe private undervisningstimer, mener Enhedslistens Pernille Skipper. Hun har derfor kaldt uddannelsesminister Morten Østergaard (R) i samråd.
Foto: Enhedslisten
Tyson W. Lyall

"Noget tyder på, at der er et behov, der overstiger det, universiteterne kan tilbyde de studerende."

Sådan siger Enhedslistens forskningsordfører Pernille Skipper, der derfor i dag tirsdag har kaldt uddannelsesminister Morten Østergaard (R) i samråd.

Samrådet kommer i kølvandet på historier om, at flere studerende på landets universiteter er begyndt at købe privatundervisning for at få deres undervisningsbehov opfyldt.

Dokumentation

Pernille Skipper har stillet følgende spørgsmål forud for samrådet: 

* Hvordan forholder ministeren sig til oplysninger om, at flere og flere studerende føler sig nødsaget til at købe ekstra undervisning af private udbydere for at bestå sine eksaminer på universiteterne, og hvordan mener ministeren, at dette påvirker den sociale mobilitet i uddannelsessystemet? 

* Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen vil sikre, at mange flere studerende, som ikke kommer fra en akademisk baggrund, kan gennemføre en lang videregående uddannelse, således at regeringens målsætning om, at 25 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en lang videregående uddannelse, kan opfyldes?

* Hvordan vil ministeren sikre, at studerende, som ikke kommer fra en akademisk baggrund, kan gennemføre en lang videregående uddannelse uden at skulle købe sig til ekstra privatundervisninger, og hvad vil ministeren gøre for at sikre, at de studerende ikke fremover vil være nødsaget til at købe ekstra privatundervisning for at kunne gennemføre deres uddannelse?
 


Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00