EU-bombe under danske SU-regler

SU: Kommende EU-dom kan åbne den danske SU-kasse for udvandrede danske familier og udenlandske studerende. Det kan sætte de gunstige muligheder for at tage SU og taxameterpenge med til udlandet under pres.
EU-sag kan betyde, at de danske SU-penge til udlandsophold i fremtiden også skal gå til danske familier bosat i udlandet og udenlandske EU-studerende.
EU-sag kan betyde, at de danske SU-penge til udlandsophold i fremtiden også skal gå til danske familier bosat i udlandet og udenlandske EU-studerende.Foto: Colourbox.com
Morten ØyenJørgen Skadhede

Det er vigtig at fremme mobiliteten for de studerende i EU. Det giver vores ordning mulighed for, og jeg håber, vi kan fortsætte med det.

Charlotte Sahl-Madsen
Videnskabsminister (K)
Fakta
SAGEN KORT:

EU-Kommissionen har anlagt traktatbrugssag mod Holland for bopælskrav i forbindelse med studiestøtte til uddannelse i udlandet. De danske regler for SU er på centrale punkter parallelle med de hollandske. Kommissionens vurdering af, at de hollandske regler udgør indirekte diskrimination, vil derfor også have betydning for de danske regler om SU til uddannelse i udlandet.

Kommissionen henviser til rettigheder vedrørerende unionsborgernes fri bevægelighed, ikke forskelbehandling og arbejdskraftens frie bevægelighed.

Foruden Danmark har Tyskland, Sverige og Belgien afgivet skriftligt indlæg i sagen til fordel for Holland. Der forventes ikke at falde en endelig dom før om 1-1½ år.
Det kan snart være slut for danske studerende at tage SU og taxameterpenge med til et udenlandsk universitet.

De gunstige regler vil komme under voldsomt pres, hvis Holland taber en kommende traktatsag, som EU-Kommissionen har anlagt ved EU-domstolen.

Hvis Holland taber sagen, vil de danske SU-penge til udlandsophold også skulle gå til danske familier bosat i udlandet og udenlandske EU-studerende, som blot har arbejdet eller studeret i en kort periode i Danmark.

Det kan blive så dyrt for den den danske statskasse, at de gunstige SU-regler må forringes eller afskaffes, lyder vurderingen fra flere embedsmænd, som Altinget.dk har talt med.

Modstrider politiske intentioner
Sagen kan dermed ende i direkte modstrid med de politiske intentioner om at få flere danske unge til at tage på studieophold i udlandet.

I et notat fra Statens Uddannelsesstøtte til Folketingets Europaudvalg fastslås det, at en EU-dom kan komme til at omfatte adgangen til SU-stipendium, SU-lån, udlandsstipendium og det i regeringens SU-reform foreslåede udlandslån.

Det er derfor i Danmarks interesse at begrænse en mulig udvidelse af udvandrede familiers og udenlandske studerendes adgang til SU til uddannelse i udlandet, hedder det i notatet.

Minister deler bekymring
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) er bekendt med traktatsagen ved EU-domstolen og de konsekvenser, som embedsværket frygter, at en dom mod Holland vil kunne få for Danmark.

"Jeg deler den bekymring. Jeg er opmærksom på, at vi på centrale punkter har SU-regler med vis parallel til de hollandske regler. Men jeg mener, at disse regler er velfungerende, og jeg mener ikke, at vi gør noget, der er i strid med EU-retten, og derfor støtter vi Holland i denne sag," siger Charlotte Sahl-Madsen.

Hun understreger, at det vil være rigtig skidt for både EU og Danmark, hvis Folketinget reelt bliver tvunget til at forringe SU-reglerne.

"Det er vigtig at fremme mobiliteten for de studerende i EU. Det giver vores ordning mulighed for, og jeg håber, vi kan fortsætte med det. Muligheden for at studere i udlandet er en vigtig del af den europæiske integrationsproces. Nu vil vi følge sagen tæt, og så må vi se, hvad den endelige dom indeholder," siger Charlotte Sahl-Madsen.

Vanskelig hollandsk sag
Kommissionen har rejst sagen mod Holland på baggrund af en konkret klage over det hollandske bopælskrav i forbindelse med studiestøtte til uddannelse i udlandet. I Holland er man først berettiget til studiestøtten, hvis man har boet i landet i mindst tre af de seneste seks år før man påbegynder studiet. Et lignende krav har man i Danmark.

Men det er indirekte diskrimination i forhold til den vandrende arbejdstager, lyder det fra Kommissionen.

Det er traditionelt et tungt argument i EU-systemet. Og erfaringerne viser, at traktatsøgsmål kun meget sjældent falder: i 2009 behandlede EU-Domstolen 143 traktatsøgsmål - her blev kun ni frifundet.

Sagen ventes først færdigbehandlet ved EU-Domstolen inden for 1-1½ år.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Charlotte Sahl-Madsen

Administrerende direktør, CoC Playful Minds, bestyrelsesformand, onecollection/House of Finn Juhl
Strategy Executive Education (Harvard Business School 2004), MIT Sloan Management (Boston 2006) m.fl.

0:000:00