EU-chefrådgiver vil samle videnskabelige kræfter

VIDENSKAB: EU's første videnskabelige chefrådgiver foreslår at samle de europæiske regeringers forskerrådgivere i et netværk, der skal bringe mere videnskab ind i de europæiske beslutninger.
Anne Glover er videnskabelig chefrådgiver for EU-Kommissionens formand.
Anne Glover er videnskabelig chefrådgiver for EU-Kommissionens formand.Foto: Europa-Kommissionen
Rikke Albrechtsen

Anne Glover, EU's første videnskabelige chefrådgiver, vil have skabt et netværk blandt folk, der leverer videnskabelige råd til de europæiske regeringer.

Det skal sikre, at de europæiske politikere er klædt videnskabeligt på til at tage de ofte meget tekniske diskussioner, som finder sted på EU-plan.

"Der kan være en pointe i at overveje, om man på europæisk plan skal samle de folk ude i medlemslandene, som sidder i en rolle, der ligner min. På den måde kan vi diskutere nogle af de store problemstillinger, der opstår omkring videnskabelige muligheder eller kontroverser, og vi kan håndtere uventede spørgsmål," siger Anne Glover.

Et sådant netværk vil blandt andet kunne diskutere den videnskabelige konsensus inden for de emner, der figurerer på den europæiske dagsorden og hjælpe politikerne til at tale ud fra samme ståsted, når de mødes i Bruxelles, pointerer chefrådgiveren under et kort besøg i Danmark, hvor hun både har drøftet netværket med danske embedsmænd, talt ved en konference om miljøforskning og deltaget i planlægningen af næste års store internationale forskningskonference, ESOF14, der løber af stablen i København næste sommer.

Fakta
Blå bog:
Anne Glover, født 1956, er professor i molekylærbiologi fra Aberdeen Universitet. I december 2011 blev hun EU's første videnskabelige chefrådgiver. Hun kom fra en lignende stilling som den første videnskabelige chefrådgiver i Skotland fra 2006 til 2011. Hun blev tidligere på året kåret som Storbritanniens 19. mest magtfulde kvinde af britiske BBC.

Landene skal ikke ensrettes
Anne Glover understreger, at hun har respekt for, at det kun er et fåtal af landene i EU, som opererer med en egentlig videnskabelig chefrådgiver indbygget i deres regeringer. I de fleste lande vil regeringerne kunne trække på forskellige typer af forskningsråd, sådan som det også er tilfældet i Danmark.

Hun gør klart, at hun ikke er ude at tale for, at alle lande opretter en sådan funktion.

Hvis du ser dig om i lokalet, når de store beslutninger bliver truffet om EU's fremtid, er der politikere, politiske rådgivere, økonomer og advokater, men der er ikke nogen til at være videnskabens stemme. På trods af at det er videnskaben, vi er afhængige af til at generere den viden, som store beslutninger skal træffes på basis af.

Anne Glover
EU's videnskabelige chefrådgiver

"Det er helt op til medlemsstaterne selv, og det er slet ikke Kommissionens rolle at fortælle dem, hvordan de skal gøre," siger hun.

Alligevel vil hun gerne slå et slag for, at videnskaben placeres tæt på den politiske magt.

"Jeg kan med stolthed sige, at jeg var den første videnskabelige chefrådgiver i Skotland. Når jeg ser på, hvordan det så ud, før jeg startede, og efter jeg forlod posten, så er der sket en enorm forandring i hele måden, folk i embedsværket, politikerne og lovgiverne tænker på videnskab," siger Glover, der sad i jobbet fra 2006 til 2011.

"Det kan være svært for ikke-forskere, som arbejder i embedsværket at få den bedst mulige information fødet ind i processen. Min rolle var at gøre det lettere for dem at få evidensbaseret forskning, som de kunne stole på, fra uafhængige kilder," siger hun.

Videnskaben med i lokalet
Siden december 2011 har den skotske mikrobiolog som den første nogensinde varetaget samme funktion over for EU-Kommissionen. Her har hun været videnskabens insisterende stemme i kommissionsformand Jose Manuel Barrosos eget kabinet med opgaven at levere "uafhængig og højtkvalificeret videnskabelig rådgivning gennem alle stadier af politikudvikling og -udførsel".

"Hvis du ser dig om i lokalet, når de store beslutninger bliver truffet om EU's fremtid, er der politikere, politiske rådgivere, økonomer og advokater, men der er ikke nogen til at være videnskabens stemme. På trods af at det er videnskaben, vi er afhængige af til at generere den viden, som store beslutninger skal træffes på basis af," siger Anne Glover.

"Jeg tror, at Kommissionen simpelthen besluttede, at der er brug for at have videnskabens stemme med i lokalet."

Glovers rådgivning til kommissionsformanden er fortrolig, så det er ikke offentlig viden, hvad der helt præcist bliver rådgivet om. Hun gør dog klart, at det er en proces, der går begge veje. Nogle gange beder Barroso om konkret information om en bestemt sag. Andre gange er det Anne Glover selv, der byder ind med nye resultater fra forskningsverdenen til en verserende sag.

Det kan være på store politikområder, men det kan også være, at hun bliver hidkaldt, fordi der udbryder denguefeber på Madeira, og kommissionsformanden vil have hurtige svar på, hvor stort et problem det kan være for EU-landene.

Kontroversielle emner
Samtidig skal chefrådgiveren være den, der leverer de kolde fakta til formanden på områder, som er politisk kontroversielle både inden for Kommissionen og i Europa som helhed. Det kan være om GMO'er, klimaforandringer eller om de utilsigtede konsekvenser ved biobrændstoffer, som alle har været hede emner i Kommissionen i flere år.

"Alle de nævnte områder er emner, som formanden skal være briefet omkring. Så hvis nogen spørger ham, hvad der for eksempel sker på klimaforandringsområdet, så kan han tale om det med en vis autoritet," siger hun.

Hun gør dog klart, at hun selv skal hæve sig over de politiske kontroverser, når hun fremstiller en sag for kommissionsformanden.

"Jeg giver ikke politiske råd. Jeg rådgiver på baggrund af videnskab. Selvfølgelig er jeg involveret i en meget politisk verden, men jeg er ikke politisk," understreger Anne Glover.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00