EU-kommissær: Forskningen er lyset for enden af tunnellen

INTERVIEW: Investeringer i forskning og innovation er den eneste vej ud af krisen. Det mener EU's kommissær for området, irlænderen Máire Geoghegan-Quinn. Læs interview med hende her.
Tyson W. Lyall
I en tid med finansielle kriser i Europa findes der én kur: investeringer i forskning og innovation.

Det mener EU's kommissær for samme områder, Máire Geoghegan-Quinn.

Hvor den danske regering med finansloven for 2012 skærer i det offentlige forskningsbudget, præsenterer kommissæren i næste uge et EU-rammeprogram for 2014-2020, der lægger op til en fordobling af EU's forskningsbudget.

Fra ca. 375 milliarder kroner til 750 milliarder kroner.

En del af de penge skal blandt andet tages fra EU's landbrugsstøtte, og det er strengt nødvendigt, mener den tidligere irske justitsminister.

Den almindelige mand og kvinde på gaden i Danmark kan se, at der en masse finansielle problemer i Europa p.t., men hvor er der så lys for enden af tunnelen? Det er der lige netop på dette område.

Máire Geoghegan-Quinn
EU-kommissær

"Vi gør det af den simple årsag, at Europa lige nu mister jobs. Europa har brug for vækst, og den falder lige nu. Vi har brug for, at vores økonomier er konkurrencedygtige," siger Máire Geoghegan-Quinn til Altinget | Forskning og Innovation.

"Den politik, der kan levere vækst, jobs og konkurrenceevne, det er forskning og innovation. Sådan forholder det sig også i USA, Kina, Japan, Singapore og over hele verden," lyder det fra kommissæren.

Signal til den "almindelige mand"
For Máire Geoghegan-Quinn repræsenterer en udvidet satsning på området et håb for fremtiden. Noget, den enkelte borger i eksempelvis Danmark også vil kunne forholde sig til.

"Den almindelige mand og kvinde på gaden i Danmark kan se, at der er en masse finansielle problemer i Europa p.t., men hvor er der så lys for enden af tunnelen? Det er der lige netop på dette område," siger hun og bakker sin egen påstand op:

"Økonomer er sjældent enige om særligt meget, men alle taler de om, at forskning og innovation er vejen til vækst".

Kvaliteten over for kvantitet?
Den danske regering betoner også jævnligt vigtigheden af, at vi investerer i viden og udvikling. Her har vi endvidere høje kvalitative mål for, hvor mange, der skal igennem en længere videregående uddannelse.

Men øgede kvantitative mål er ifølge Máire Geoghegan-Quinn ikke en del af EU's tankegang.

"Det skifte ser vi ikke i EU. Her har fokus altid været på kvalitet. 'Excellence' er rigtig vigtigt, hvad enten det er uddannelse eller forskning. Vi vil altid støtte kvalitet frem for kvantitet," siger hun.

Satsning i bioøkonomi
Selvom en del af pengene til satsningen altså skal tages fra landbrugsstøtten, så betyder det ikke, at landbruget bliver glemt i satsningen på forskning og innovation.

Netop udvikling af landbruget vil således specifikt få øremærket 4,5 milliarder euros (ca. 33,5 mia. dkr., red.), forklarer Máire Geoghegan-Quinn.

"Jeg har sagt til landbrugsorganisationer og fagforeninger, at bioøkonomi er et område, de skal begynde at koncentrere sig om. Jeg har sagt til dem, at vi har en masse penge, vi vil bruge på området, og at vi har brug for deres støtte," siger Máire Geoghegan-Quinn.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00