Debat

EVA: Lær af vores naboer

DEBAT: En ny trend breder sig i Nordeuropa. Universiteter lægger større vægt på at fremme og belønne gode underviserkompetencer end tidligere. Det skriver Mikkel Haarder, direktør i Danmarks Evalueringsinstitut.

En ny trend breder sig i Nordeuropa. Universiteter lægger større vægt på at fremme og belønne gode underviserkompetencer end tidligere. Det skriver Mikkel Haarder, direktør i Danmarks Evalueringsinstitut.
En ny trend breder sig i Nordeuropa. Universiteter lægger større vægt på at fremme og belønne gode underviserkompetencer end tidligere. Det skriver Mikkel Haarder, direktør i Danmarks Evalueringsinstitut.
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mikkel Haarder
Direktør, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

EVA afholdt 17. november 2015 konferencen ’Fra årets underviser til strategisk indsats’, hvor vi satte fokus på, hvordan universiteter kan arbejde strategisk med at anerkende og belønne gode underviserkompetencer. Her kastede vi blikket ud i verden og satte andre landes erfaringer med at gøre undervisning til en attraktiv og perspektivrig karrierevej til debat.

Strange optagelseskrav og anerkendelse
Helsinki Universitet i Finland er et eksempel på et universitet på hjemlige breddegrader, der inden for de seneste år har skruet op for værdsættelsen af de gode undervisere. For tre år siden tog universitetets ledelse initiativ til at oprette et såkaldt ”Teachers’ Academy”. Ideen med akademiet er enkel: Det skal på én gang være både et motiverende skulderklap til universitetets dygtige undervisere og en fristende gulerod, der gør det mere attraktivt at investere tid og kræfter i undervisningsudvikling.

En underviser, der ønsker at blive optaget i underviserakademiet, skal gennem et krævende ansøgnings- og bedømmelsesforløb. I forbindelse med den årlige ansøgningsfrist indsender ansøgeren bl.a. en undervisningsportfolio, der skal vise, at vedkommende opfylder kriterierne for optagelse i akademiet.

Fakta
Forskningsdebatten på Altinget: forskning har til formål at fokusere og styrke den forskningspolitiske debat i Danmark.

Løbende inviterer Altinget: forskning derfor forskere, politikere, erhvervslivet og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og problemstillinger inden for forskningsområdet.

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.
Send dit indlæg til [email protected]

Ansøgningerne bliver vurderet af eksperter og derefter af et bedømmelsesudvalg, der afgiver en indstilling til universitetets rektor. Rektor beslutter endeligt, om ansøgerne skal optages eller ej.

På den anden side af bedømmelsesprocessen venter belønningen: En underviser, der bliver medlem af akademiet, får et stipendium på 10.000 euro til personlig kompetenceudvikling hvert år i to år. Samtidig modtager instituttet et tilskud på 15.000 euro to år i træk øremærket til pædagogisk kompetenceudvikling på instituttet bredt set.

Skal kun de absolut dygtigste undervisere belønnes eller skal alle, der gør et godt stykke arbejde, tilgodeses?

Mikkel Haarder
Direktør i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Helsinki Universitet er ikke det eneste nordiske universitet, der har et underviserakademi. Andre eksempler er universiteterne i Lund og Uppsala i Sverige. Akademierne varierer i deres udformning, men grundingredienserne er de samme: Strenge krav til optagelse kombineret med anerkendelse i form af medlemskab af et eksklusivt fælleskab og en mærkbar økonomisk belønning.

En ofte fremført kritik af underviserakademierne er, at de er elitære og reelt kun en mulighed for en snæver skare. I Helsinki blev fx kun 20 undervisere optaget som medlemmer i 2014 ud af 81 ansøgere.

Til sammenligning har universitetet 4.500 videnskabelige medarbejdere, hvoraf ca. 2.700 er på et karrieretrin, der gør det muligt at ansøge om optagelse i akademiet. Et spørgsmål, der hurtigt melder sig, er, om en indsats, der berører så få undervisere, virkeligt kan gøre en forskel for undervisningskvaliteten på et universitet med tusindvis af ansatte?

Udenlandske erfaringer rejser spørgsmål
Et eksempel på en bredere tilgang finder vi i Storbritannien: Her står det nationale Higher Education Academy (HEA) for at anerkende gode underviserkompetencer. Undervisere kan ansøge HEA om at blive ”Fellow”, der er en slags certificering af ens professionelle virke som universitetsunderviser.

I dag har ca. 65.000 undervisere betegnelsen ”Fellow” på cv'et. En vigtig hensigt med ordningen er i øvrigt, at universiteterne i Storbritannien kan bruge muligheden for at få certificeret deres undervisere som et redskab til kvalitetsudvikling af uddannelserne og undervisningen.

De udenlandske erfaringer rejser spørgsmål, som er vigtige at overveje i det videre arbejde med at styrke undervisningens status herhjemme: Skal kun de absolut dygtigste undervisere belønnes eller skal alle, der gør et godt stykke arbejde, tilgodeses? Skal hvert universitet have sin model for anerkendelse og belønning, eller skal nogle kriterier gælde på tværs? Jeg ser frem til at følge de danske universiteters videre arbejde med at værdsætte gode underviserkompetencer og med at gøre undervisning til en mere perspektivrig karrierevej.

Læs magasinet ”Værdsat undervisning”
17. november 2015 var Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) vært for konferencen ’Fra årets underviser til strategisk indsats’. I forbindelse med konferencen udgav EVA magasinet Værdsat undervisning, der stiller skarpt på danske og udenlandske erfaringer med at anerkende og belønne gode underviserkompetencer. Læs magasinet her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mikkel Haarder

Underdirektør for uddannelse, forskning og mangfoldighed, Dansk Industri
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1999)

0:000:00