FH: Stop regeringens sparepolitik på uddannelsesområdet

DEBAT: I Danmark lever vi af det, vi kan, og det, vi ved. Regeringens sparepolitik på uddannelser skal stoppes, fordi den forhindre, at vi som land og samfund får de kompetencer, vi har brug for, skriver Nanna Højlund fra FH.

Af Nanna Højlund
Næstformand, FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation)

Det er afgørende vigtigt, at alle i Danmark har gode uddannelsesmuligheder, og at offentlige og private virksomheder kan få den arbejdskraft, de har brug for.

Her i landet kommer der hverken guld eller olie op, når vi graver i jorden.

Vi må leve af det, vi kan, og det, vi ved.

Vi skal være dygtige for at klare os. Derfor skal alle have adgang til gode og relevante uddannelsesmuligheder.

Kompetencer i hele landet
Det indebærer, at man ikke skal rejse til den anden ende af landet for at få en uddannelse, hvis der er brug for den lige rundt om hjørnet.

Uddannelserne skal ligge der, hvor der er brug for dem.

Det er et sundt princip, som sikrer både offentlige og private virksomheders adgang til kompetencer og til, at der er uddannelsesmuligheder i hele landet. For behovet for videregående uddannede medarbejdere findes ikke kun i de store byer.

Maskinfabrikken skal have teknikere, og skolen skal have lærere, uanset om det er Skive eller København, vi taler om.

Jeg bliver glad, når jeg ser på uddannelsernes danmarkskort. I Skive kan man faktisk blive både lærer og produktionsteknolog.

Men det skulle man ikke tro, når man hører debatten om videregående uddannelser til hele landet. Her kan det nogle gange lyde, som om der er sket en voldsom centralisering. Det er ofte professionshøjskolernes uddannelser, der er i fokus her. Der er sket ændringer, og nogle uddannelsessteder er blevet lukket. Især i hovedstadsområdet, men også andre steder.

Gode uddannelsesmuligheder uden for de største byer
Men de nøgne tal viser også, at der aldrig er blevet optaget så mange studerende på professionshøjskolernes uddannelser uden for de fire store byer som i år.

Jeg vil vove den påstand, at uddannelsesmulighederne på professionshøjskolerne og erhvervsakademier har aldrig været bedre uden for de fire største byer. Det er et godt udgangspunkt for at sikre, at vi som land og samfund får de kompetencer, vi har så hårdt brug for.

Det flotte danmarkskort over videregående uddannelser er ikke kommet uden en pris. Det er dyrt at drive gode uddannelser, og det er endnu dyrere at drive små, gode uddannelser.

En uddannelse med mindre end 100 studerende er meget dyr at drive, viser en undersøgelse fra Deloitte. Og den slags uddannelser er der ganske mange af på erhvervsakademier og professionshøjskoler, heldigvis.

Bred geografisk dækning koster
Derfor kan vi ikke se på kortet uden også at se på budgettet. Og det ser ikke godt ud. I år har de videregående uddannelser 1,5 milliarder kroner mindre at drive uddannelser for end i 2015. Og det tal stiger til 2,2 milliarder kroner årligt i 2022 og alle de følgende år.

Det skyldes regeringens sparepolitik.

Det er meget vanskeligt at forestille sig, at professionshøjskoler og erhvervsakademier kan levere yderligere forbedringer af danmarkskortet, uden at det koster dyrt på kvaliteten.

Hvis man ønsker sig forbedringer i den geografiske dækning – eller andre forhold i de videregående uddannelser – er den første bundne opgave at sikre et økonomisk grundlag at gøre det på. Vel at mærke, uden at den nu ekstremt pressede kvalitet bliver ringere.

Så bundlinjen er, at eventuelle forbedringer på danmarkskortet kommer efter forbedringer af budgettet. Derfor skal regeringens sparepolitik stoppes.

Den forhindrer, at vi som land og samfund får de kompetencer, vi har brug for.

Det er den helt forkerte vej at gå, for vi har ikke andet at leve af.

Forrige artikel Venstre: Afstand må ikke være en hindring for uddannelse Venstre: Afstand må ikke være en hindring for uddannelse Næste artikel Lektor til DPU-leder: Pædagogik er noget man udøver Lektor til DPU-leder: Pædagogik er noget man udøver
Ny temadebat: Hvordan skal forskning bidrage til klimaindsatsen

Ny temadebat: Hvordan skal forskning bidrage til klimaindsatsen

TEMADEBAT: Der er cirka ti år til, at udledningen af drivhusgasser skal være sænket med 70 procent, ifølge regeringens målsætning. Der kræver endnu ukendte virkemidler. Altinget Forskning spørger i de kommende uger, hvordan forskningen skal bidrage til kampen mod klimakrisen.