Debat

DTU-prorektor: Forskningskodeks er ikke jura, men en fælles platform

DEBAT: Kodeksens retskildestatus er ikke det vigtige, men derimod at kodeksen skaber en fælles platform, der er rammesættende for institutionernes forskningsprocedurer. Det skriver Henrik C. Wegener, prorektor ved Danmarks Tekniske Universitet, i et svar til Jens Ravnkilde, advokat og dr.phil.

"Jeg ser det som godt og
vigtigt, at man med kodeksen har fået en fælles platform, som forskere kan
bruge, når de skal fastlægge, hvad der er god videnskabelig praksis i et
konkret projekt," skriver Henrik C. Wegener, prorektor ved Danmarks Tekniske
Universitet.<br>
"Jeg ser det som godt og vigtigt, at man med kodeksen har fået en fælles platform, som forskere kan bruge, når de skal fastlægge, hvad der er god videnskabelig praksis i et konkret projekt," skriver Henrik C. Wegener, prorektor ved Danmarks Tekniske Universitet.
Foto: Pressefoto
Anna Gurzhiy Hougaard
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er institutionsledelsernes ansvar, at kodeksen bearbejdes og implementeres lokalt, og at der tages stilling til, hvordan eventuelle overtrædelser kan sanktioneres.

Henrik C. Wegener, prorektor ved Danmarks Tekniske Universitet

Forskningskodeks er ikke jura, men en fælles platform
Af Henrik C. Wegener, prorektor ved Danmarks Tekniske Universitet

Jens Ravnkilde er ikke begejstret for det nye danske forskningskodeks. Hans mishag bunder blandt andet i, at kodekset er udarbejdet af personer uden erfaring i lovforberedende arbejde, og at kodeksets retskildestatus er uforståelig. Det fremgår ifølge Ravnkilde ikke, hvem der kan påberåbe sig denne kodeks, eller hvad sanktionerne er ved overtrædelser.

Rammesættende - ikke juridisk bindende 
I forordet til kodeksen hedder det: “Based on three basic principles of research integrity, i.e. honesty, transparency, and accountability, the Code presents a set of six commonly accepted standards on responsible conduct of research, a set of guidelines on teaching, training, and supervision, and, finally, a set of guidelines on how to respond to breaches of responsible conduct of research. Together, these elements are intended as guidance tools for researchers in their day-to-day work. Furthermore, the Code provides a common foundation upon which institutions are encouraged to further develop policies and procedures for promoting research integrity within all fields of research.

The Danish Code of Conduct for Research Integrity is not a legally binding document in itself. The Code will only gain full impact when researchers adhere to the document and when public and private research institutions integrate the document in their institutional framework”.

Fakta

Bland dig i debatten!

Send dit debatindlæg til [email protected]

Kodeksens formål er altså først og fremmest at sætte rammerne for udviklingen af institutionernes lokale politikker og procedurer på dette område. Det er institutionsledelsernes ansvar, at kodeksen bearbejdes og implementeres lokalt, og at der tages stilling til, hvordan eventuelle overtrædelser kan sanktioneres.

Formålet er fælles platform
Jeg ser det som godt og vigtigt, at man med kodeksen har fået en fælles platform, som forskere kan bruge, når de skal fastlægge, hvad der er god videnskabelig praksis i et konkret projekt. Så er det ikke så vigtigt at fastlægge, hvilken status kodeks har i retskildelæren.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik C. Wegener

Rektor, Københavns Universitet
MPA (CBS 2007), ph.d. i mikrobiologi (Københavns Uni. 1992), cand.techn.al. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1988)

0:000:00