Fra fond til forsker: 15 millioner til at forstå, hvordan vi husker og føler

FORSKNING: Hjerneforsker Anders Nykjær skal blive klogere på hjernen. Til det får han 15 millioner af Lundbeckfonden. Og så nyder fem forskere godt af gavehumør i Gigtforeningen.

Vi bliver forhåbentlig en smule klogere på hjernen, når Anders Nykjær om fem år har brugt 15 Lundbeck-millioner på sin forskning.
Vi bliver forhåbentlig en smule klogere på hjernen, når Anders Nykjær om fem år har brugt 15 Lundbeck-millioner på sin forskning.Foto: Rune Evensen/Ritzau Scanpix
Frederik Lange

Hvordan virker vores hjerne egentlig?

Det er et spørgsmål, som en hjerneforsker som Anders Nykjær, AU, plejer at kunne levere svar på.

Og snart kan han formentlig besvare endnu flere spørgsmål på området.

Han har nemlig fået 15 millioner kroner af Lundbeckfonden til sin forskning i menneskets hjerne.

Nærmere bestemt skal han forsøge at forstå mekanismerne, som ligger til grund for receptoren sortilins rolle i reguleringen af hukommelsen og vores emotionelle tilstand.

Anders Nykjær er – ud over at være hjerneforsker – centerleder på Center for Proteins in Memory på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet.

De 15 millioner kroner skal Nykjær rationere ud over de næste fem år.

Den 54-årige hjerneforsker modtog i 2011 Alzheimerforskningsfondens Forskerpris i grundforskning.

Gaver fra Gigtforeningen
I den lidt lavere ende af beløbsskalaen har Gigtforeningen uddelt knap en million kroner fordelt over fem forskellige forskere.

Læge Sabine Sparre Dieperink fra Rigshospitalet modtager 250.000 kroner til sin forskning i leddegigtens forskellige udtryk fra person til person.

For at at blive klogere på slidgigt i knæet modtager dr.med. Anders Troelsen, der til daglig arbejder på Hvidovre Hospital, 50.000 kroner.

Jonas Overgaard Hansen fra Klinisk Institut på Syddansk Universitet får 125.000 kroner fra til at undersøge, om behandling med egne knoglemarvsstamceller fra patienter med slidgigt og type 2 diabetes kan fremme knoglens helingsproces.

Reservelæge Kris Chadwick Hede fra Urinvejskirurgisk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Holstebro skal finde ud af, hvilke behandlingsmetoder der reelt bidrager til dannelsen af ny ledbrusk. Til det får han 350.000 kroner.

Og sidst, men ikke mindst, får Sine Søndergaard Korsholm 250.000 til at undersøge og vurdere sammenhænge mellem muskelgigt og hjerteforandringer. Korsholm er ansat ved Reumatologisk Afdeling C på Odense Universitetshospital.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Nykjær

Professor, centerleder, Danmarks Grundforskningsfonds Eliteforskningscenter PROMEMO
cand.med. (Aarhus Uni. 1991), ph.d. (Aarhus Uni. 1996)

0:000:00