Debat

Gymnasieelev: Stop med at gøre sabbatår til obligatorisk del af gymnasiet

DEBAT: Tommy Ahlers (V) vil afskaffe karakterbonus og udvide retskravet for bachelorer. Han skal passe på ikke at skabe en ensidig fortælling om, at lykken er forbeholdt dem, der holder sabbatår, skriver Regitze Møller Ruhoff, gymanasieelev på N. Zahles Gymnasieskole.

Sabbatåret
er unikt, men bør give anledning til at se ned på de elever, som vælger at læse
videre med det samme, mener gymnasieeleven Regitze Møller Ruhoff. 
Sabbatåret er unikt, men bør give anledning til at se ned på de elever, som vælger at læse videre med det samme, mener gymnasieeleven Regitze Møller Ruhoff. Foto: Linda Kastrup
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Regitze Møller Ruhoff 
Gymnasieelev på N. Zahles Gymnasieskole 

Uddannelses- og forskningsminister, Tommy Ahlers’, udspil om at fjerne den karakterbonus, som de studerende får, hvis de starter på deres videregående uddannelse inden for 2 år efter endt uddannelse, burde få alle til at klappe i hænderne.

Karakterbonussen var en del af den stærkt udskældte fremdriftsreform –og med god grund.

Den formåede til ingen nytte at skabe inflation i karaktergennemsnittene og dermed sætte et unødvendigt pres på os gymnasieelever.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Sabbatår er ikke vejen til evig lykke
Ahlers skal dog passe på, at han med sit nye udspil og ønske om, at uddannelsessystemet ikke skal signalere en forventning om at få høje karakterer og komme hurtigt igennem fremfor at ”fordybe sig og lære noget, være nysgerrig og turde fejle”, ikke kommer til at presse de studerende med modsat fortegn.

Både udspillet om at fjerne karakterbonussen samt Ahlers udspil om at gøre det muligt for universitetsstuderende at tage en pause mellem bacheloren og kandidaten spiller ind i en efterhånden udstrakt diskurs om, at sabbatåret er den studerendes vej til evig lykke, og at de, der tager den direkte vej er overfladiske karakterryttere.

Det fåtal af elever, der vælger at gå direkte til deres videregående uddannelse anses som værende ureflekterede unge, der suser gennem systemet med skyklapper for øjnene.

Regitze Møller Ruhoff
Gymnasieelev på N. Zahles Gymnasieskole

En diskurs, der er ligeså tunnelsynet som de elever, den beskylder for at vade igennem uddannelsessystemet.

Sabbatår er en unik mulighed
Dette års generation af 3.g’ere har måske kun været i skole i to måneder, men vi har allerede bestilt vores studenterhuer. Tanken om at kunne sætte huen på hovedet og endelig kalde sig student, giver de fleste gymnasieelever julelys i øjnene.

For huen er ikke blot et symbol på, at vi har færdiggjort vores første selvvalgte uddannelse, men også et løfte om, hvad der kommer bagefter. For langt de fleste gymnasieelever er svaret på dette spørgsmål sabbatåret.

Sabbatåret er en unik mulighed i det danske uddannelsessystem, og det hyldes af både lærere og elever, fordi det af nogen anses som en velfortjent pause, af andre et essentielt led i vores almene dannelse.

På med skyklapperne og læs videre straks
Men sabbatåret er blevet en så hyldet og integreret del af gymnasiet, at der kigges skævt på de elever, som ikke vælger det. Det fåtal af elever, der vælger at gå direkte til deres videregående uddannelse anses som værende ureflekterende unge, der suser gennem systemet med skyklapper for øjnene.

Disse elever advares mod følelsen af fortrydelse, der unægtelig vil komme, når de engang kommer ud i arbejdsmarkedets hjul og kan se tilbage på den unikke mulighed for en pause, som de ikke tog.

Men nu skal vi vende blikket fra disse elever og tænke på, hvorfor sabbatåret i første omgang er så fantastisk.

Sabbatåret er fantastisk, fordi det giver muligheden for at gå andre veje.

Her er det op til en selv, hvad man vil, om det så er at arbejde, rejse eller at tage på højskole. Derfor er det enormt paradoksalt, at man nu er begyndt at diktere, at alle skal have et af disse gyldne år.

Sabbatåret er blevet monokultur
I vores søgen efter at give de danske unge muligheden for selv at forme deres vej gennem uddannelsessystemet, har vi ved en fejl kun kreeret én gylden vej: tre år i gymnasiet og så et sabbatår. Denne gyldne vej giver ikke længere plads til dem, der vil gå den lige vej fra gymnasiet og direkte på en videregående uddannelse.

Således er sabbatåret blevet en del af det, det oprindeligt var tiltænkt imod; ensformighed og monokultur i uddannelsessystemet, hvor de unge ikke får lov at stoppe op og reflektere.

For det er også et udtryk for refleksion, når nogle af eleverne går direkte fra gymnasiet til en videregående uddannelse, endda mere nu, hvor disse elever står alene mod en sabbatårsbølge, der river alt med sig.

Derfor skal vi bifalde, at Tommy Ahlers lægger an til at fjerne karakterbonussen og gøre det muligt at tage et år mellem bacheloren og kandidaten.

Tiltagene er med til at nedbryde monokulturen og ensformigheden i uddannelsessystemet. Men de må ikke blive skyts til diskursen om, at sabbatåret er den eneste gyldne vej – det er den ikke for alle.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00