KU & Dansk Erhverv: Humanister og erhvervsliv i fælles front

Af Julie Sommerlund og Louise Riisgaard
Hhv. prodekan, Københavns Universitet, og chefkonsulent, Dansk Erhverv

De seneste 10 år er der investeret rigtig, rigtig mange penge i at kæde erhvervsliv, forskning og universiteter tættere sammen.

Der er givet midler til erhvervs-ph.d.er, erhvervs-postdocs og til brobygningsfaciliteter som de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS´er). Samtidig er en række offentlige fonde blevet lagt sammen til Innovationsfonden, og der er opbygget både innovationsnetværk og innovationsmiljøer.

Alt sammen med det eksplicitte formål at skabe vækst og beskæftigelse ved at lette virksomheders adgang til relevant, forskningsbaseret viden.

Ikke desto mindre – og de gode intentioner til trods – går rigtig mange innovations- og udviklingsprojekter stadig galt, ganske enkelt fordi virksomhederne ved for lidt om deres kunder og brugere.

Humanistisk viden skal frem
Alt for ofte bliver brugerne kun tænkt ind i den allersidste del af udviklingsprocessen som elementer i en marketings- eller kommunikationsindsats. Men humanistisk viden bør tænkes ind fra begyndelsen. Brugere, dagligdage og forestillingsverdener bør udgøre grundlaget for enhver udviklings- og innovationsproces.

Lad os give et par eksempler.

Vi vil gøre op med myten om verdensfjerne humanister og forestillingen om, at små og mellemstore virksomheder ikke kan være innovative.

Julie Sommerlund og Louise Riisgaard
Hhv. prodekan, Københavns Universitet, og chefkonsulent, Dansk Erhverv

I en tid, hvor produktionsarbejdspladser automatiseres og flytter til udlandet, og hvor konkurrencen bliver stadig mere digital og global, er der et stadigt stigende pres for at udvikle oplevelsesøkonomien og herunder et marked for sammenhængende og sublime kundeoplevelser.

I denne udvikling er design blevet en strategisk kernekompetence; servicedesign forstået som en proces, der sætter brugeren i centrum, vel at mærke – og altså ikke design forstået som klassisk formgivning eller æstetisk finpudsning.

I oplevelsesøkonomien ligger der i denne optik et enormt og uforløst potentiale i at se og designe kultur som et økosystem af forbundne forbrugere, steder og erfaringer, der hænger sammen som hinandens forudsætninger. Og her er vi ikke i tvivl om, at humanister kan bidrage med deres viden om sammenhænge og menneskelig adfærd.

Også velfærdsteknologier er i vækst. Der udvikles systemer, som har til formål at hjælpe patienter og folk med særlige behov. Mange løsninger gør allerede gavn på hospitaler og plejehjem, men der er også mange eksempler på nye teknologier, som i praksis viser sig ubrugelige – ganske enkelt fordi de ikke rammer målgruppen.

Som oftest er problemet, at teknologierne ikke i praksis understøttes af patienternes adfærd; teknologien, der skal minde en ældre borger om at tage sin medicin, men som forudsætter, at den ellers raske og rørige borger hele tiden opholder sig i sit hjem, kan tjene som eksempel.

Humanister og erhvervsliv i nyt samarbejde
Et samarbejde mellem Dansk Erhverv og Københavns Universitets humanister tager nu direkte afsæt i virksomhedernes udfordringer. Hensigten er, at de humanistiske forskere bevæger sig længere ud af deres egen værdikæde og sammen med virksomheder modner den viden, de har genereret.

Vi vil gøre op med myten om verdensfjerne humanister og forestillingen om, at små og mellemstore virksomheder ikke kan være innovative.

Der er brug for humanister i virksomhederne, hvor de skal forholde sig til og levere håndgribelige løsninger på reelle problemstillinger, som de udfolder sig i en kompleks virkelighed. Og der er brug for virksomhederne, som kan spille ind i forskningen med virkelighedsnære problemstillinger og empiri.

Betydeligt potentiale for vækst
Faktum er, at det direkte og nære samarbejde mellem forskere og især de mindre virksomheder stadig er yderst begrænset. Det gælder for eksempel de tusindvis af virksomheder, der findes inden for handel, transport, mode, kommunikation, reklame, oplevelser og velfærd. Og det er problematisk, for potentialet for innovation og vækst i disse virksomheder er betydeligt.

Vores samarbejde er sådan tilrettelagt, at virksomheder uden egen in house-forskning kan drage nytte af det. Ganske enkelt ved at forskerne kommer ud i virksomhederne og her hjælper med at identificere og belyse forskningsrelevante problemstillinger, som tager direkte afsæt i virksomhedens behov.

Fleksibilitet, både hvad angår indhold og format, er afgørende, og målet er vækst og jobskabelse. Vi går foran med det gode eksempel. Så er det op til andre at følge trop.