#Hvad-vil-S: Vi skal undgå et proletariat af studenter

INTERVIEW: Regeringens besparelser på videregående uddannelser er som gift, men S vil ikke love at afskaffe dem. Unge skal søge ind på erhvervsuddannelser og STEM-fag. Og så må studerende indstille sig på at sove i køjesenge de første år i studiebyen, hvis Socialdemokratiet får regeringsmagten igen. 

Mette Reissmann, ordfører for forskning og uddannelser, forklarer, hvad Socialdemokratiet vil på området for videregående uddannelser. 
Mette Reissmann, ordfører for forskning og uddannelser, forklarer, hvad Socialdemokratiet vil på området for videregående uddannelser. Foto: Ritzau/ Mads Claus Rasmussen
Toke Gade Crone Kristiansen

Socialdemokratiets politik for videregående uddannelser har rykket sig.

Fokus på flere på lange videregående uddannelser fra partiets seneste regeringsperiode, er afløst af et nyt motto og et fokus på i stedet at matche samfundets efterspørgsel.

Partiets forsknings- og uddannelsesordfører mener, at omprioriteringsbidraget er som gift, men vil ikke love at afskaffe de årlige to-procents-besparelser for uddannelserne.

Det fortæller Mette Reissmann (S) i Altingets serie #HvadVilS, hvor Folketingets største parti udlægger sine vigtigste mærkesager på området for videregående uddannelser. 

Nye mål
Målsætningen fra S-R-SF-regeringens tid om, at flere skal have en lang videregående uddannelse, er erstattet af et fokus på tekniske og naturvidenskabelige uddannelser og ikke mindst erhvervsuddannelser.

”Vi har jo nået det mål, vi satte os dengang,” siger Reissmann om den tidligere regerings målsætning om, at flere skulle tage en lang videregående uddannelse. 

For selvom Mette Reissmann i et vist omfang holder fast i målsætningen: ”Vi skal have den bedst uddannede generation i hver generation,” så er vejen til målet en anden, end gennem stadigt flere på lange videregående uddannelser.

Den Socialdemokratiske vision er, at man skal kunne uddanne sig igennem hele livet, forklarer Mette Reissmann.  

”Det kan godt være, at du starter med en erhvervsrettet eller en teknisk uddannelse, men senere kan du bygge ovenpå med akademisk grad,” forklarer Mette Reissmann.

Men hvordan hænger det sammen med det som i folkemunde kaldes uddannelsesloftet, som begrænser muligheden for at læse en ny uddannelse?

”Med den justering af aftalen, som vi lavede efterfølgende, kan vi godt være tilfredse," siger Reissmann.

S-ordføreren fremhæver, at det eksempelvis er muligt at læse en naturvidenskabelig eller teknisk uddannelse, fordi de typisk er undtaget fra reglen. Og at personer med erhvervsuddannelser ikke er omfattet aftalen -overhovedet.

Prioritér det tekniske og naturvidenskabelige
Socialdemokratiet ser ligesom regeringen et stort behov for kompetencer inden for netop STEM-fagene i fremtiden (science, technology, engineering & mathematics). Og Reissmann opfordrer derfor til at sørge for, at flere unge bliver guidet imod det tekniske og naturvidenskabelige uddannelser.

”Det er virkelig svært at forudse fremtidens kompetencer, men vi kan nok godt forudse at kompetencer inden for STEM-fagene vil blive efterspurgt,” siger Reissmann. 

Hvilke redskaber vil I bruge til at nå derhen?

”Vi skal starte i Folkeskolen, vi skal i gang med noget efter- og videreuddannelse af vores lærere. Og vi skal i den evaluering af læreruddannelsen, som kommer om lidt, have fokus på at opprioritere kompetencer inden for de tekniske fag,” forklarer Mette Reissmann.

Det er redskaber med en meget lang tidshorisont, hvis det handler om initiativer i Folkeskolen. Har I redskaber med en kortere tidshorisont? 

”Vi er allerede startet med at tale erhvervsskolerne op. Og nu skal vi have involveret forældrene og fodboldtræneren. I det hele taget skal vi have en retorik om, at erhvervsskolerne kan være rammen om en sindssygt spændende karriere," siger Reissmann. 

Men fokus på naturvidenskabelige uddannelser betyder ikke, at Mette Reissmann er ude på at slagte de humanistiske uddannelser.  

”Nej. Der er brug for kultur og humaniora. Vi kan ikke udelukkende bygge et samfund på folk, der kan regne. Det er vigtigt at få sagt,” siger Mette Reissmann.

Studerende må tilpasse sig samfundets behov
For Socialdemokratiet handler det om at sikre det rigtige match imellem samfundets behov og den kommende studerendes interesser, forklarer S-ordføreren.

”Problemet er lige nu, at vi mangler arbejdsudbud, og vi bliver nødt til at få de unge til at søge derhen, hvor de bliver efterspurgt,” siger Mette Reissmann.

”Vi skal sikre, at der ikke bliver ved med at være en uanet strøm af uegnede studenter på vej ud i samfundet. Og så skal vi sørge for, at de vælger en erhvervsrettet vej i stedet,” siger Mette Reissmann.

”Hvis vi bare bliver ved med at lade de unge tage en studentereksamen, så frygter jeg, at vi får et studenterproletariat, som bliver færdige med så lavt et snit, at de ikke har muligheder for at komme ret meget videre," siger Reissmann. 

Er det en reel fare, at vi er ved at få et studenterproletariat?

”Det er en fare, som er der lige nu, fordi der er masser af de unge, som aldrig skulle have været i gymnasiet.”

Hvorfor udgør det et problem?

”Der måske nogen af dem, som går videre og tager en kandidatuddannelse og kravler igennem med et snit på to, men de har aldrig fattet en bjælde af, hvad det vil sige at gå på en videregående uddannelse.”

Det er et stort problem?

”Ja, for det er spild af deres liv, og det er et spild af samfundsressourcer.”

De studerendes eget ansvar
Socialdemokratiet opfordrer uddannelsesinstitutionerne til at bruge redskaber som tests og samtaler i højere grad i optagelsesprocessen på uddannelserne for at sikre, at det er de rigtige, de optager.

Men der ligger også et ansvar hos de studerende.

Og Mette Reissmann opfordrer de studerende til at være pragmatiske i deres valg af uddannelse.

”Livet går ikke i stykker, hvis ikke man kommer ind på sin drømmeuddannelse. Så må man vælge et alternativ,” siger Mette Reissmann.

Det dur nemlig heller ikke at optage for bredt på uddannelserne.

”Det akademiske niveau skal fortsat være højt, vi skal fastholde vores konkurrenceevne overfor udlandet,” forklarer Mette Reissmann.

Så man kan ikke gå på kompromis for at få flere ind på STEM-uddannelserne? 

”Nej, det kan jeg love dig for, at man ikke kan. Man kan ikke tage en talblind ind, hvis en uddannelse kræver matematik på A-niveau,” siger Reissmann.

Reissmann understreger dog, at Socialdemokratiet bakker op om kvote 2, fordi man også kan opnå færdigheder på andre måder end de strengt akademiske.

"Men en videregående uddannelse skal først og fremmest bæres frem af det akademiske niveau." 

Merit for at arbejde
Socialdemokratiet har et forslag i baglommen, som ligger i forlængelse af initiativet om erhvervskandidatordningen. Den nye ordning, som gør det muligt for studerende at afbryde studierne for at gå ud og arbejde efter bachelordelen. 

”Vi vil gerne foreslå, at når man er færdig med sin bachelor, så skal man kunne gå ud og arbejde, men så skal man kunne få merit for op til seks måneder på studiet," siger Reissmann, som for øvrigt mener, at der skal være et retskrav på, at man kan vende tilbage til kandidatuddannelsen.

Men er der ikke uddannelser, hvor de 6 måneder vil udgøre et uundværligt fag. Eksempelvis  på medicinstudiet eller på ingeniørstudiet?

”Jeg er jo ikke gået ned i curriculum på hvert enkelt fag,” siger Mette Reissmann og forklarer, at de finere detaljer i forslaget ikke er på plads endnu.

SU og bolig
Socialdemokratiet vil ikke acceptere en forringelse af SU’en på grund af den klassiske Socialdemokratiske værdi; at muligheden for uddannelse ikke skal afhænge af ens økonomiske formåen.

Og Socialdemokratiet vil heller ikke forringe SU’en for danske studerende på grund af de stigende omkostningerne til de udenlandske i landet, siger S-ordføreren..

”SU’en skal ikke omlægges til lån, og der skal ikke skæres i SU’en - punktum,” siger Reissmann

”De studerendes levevilkår er meget centrale for os. Det skal hænge sammen for dem at leve og læse. Studiejobs hænger ikke på træerne, og de kan ikke arbejde fuldtid for at kunne forsørge sig selv," siger Reissmann.

En af de store poster på et studenterbudget er boligen, hvor priserne er steget i de store byer i de senere år.

Her vil Socialdemokratiet også have flere betalelige studieboliger i de store byer, hvor boligmanglen er stor. Men Reissmann erkender, at der er langt til at løse efterspørgslen efter studieboliger.

”Det kan godt være, at man må bo i en meget lille delelejlighed i starten. Og det kan også være, at man må sove i køjeseng i de første år. Det er vilkårene,” siger Mette Reissmann.

Så vi kommer ikke til at se et tilskud til storby-studerende over SU’en?

”Nej,” konstaterer Mette Reissmann og peger i stedet på de løsninger, som Københavns Kommune er i gang med; ombygning af plejehjem, containerboliger og lignende. "Men det er kommunernes ansvar at løse problemet, ikke Christiansborg," slår Mette Reissmann fast.

Og i forlængelse af diskussionen om de studerendes vilkår slår Mette Reissman også fast, at partiet ikke vil acceptere brugerbetaling på uddannelserne.

”Vi mener, det er et kernevelfærdsområde, at man kan få en uddannelse, så langt ens evner rækker. Det skal ikke have nogen betydning, hvor man er født, eller hvor mange penge man har.”

Omprioriteringsbidraget
Kvaliteten af undervisningen er udfordret, mener Reissmann, der, som eksempel på problemet, nævner meget få timers undervisning på professionshøjskolernes pædagoguddannelser og fyringsrunder på uddannelserne.

Og det er regeringens omprioriteringsbidrag i form af årlige to-procents-besparelser på uddannelserne, der er den store synder, mener Socialdemokratiet.

”Omprioriteringsbidraget er den rene gift for kvaliteten. Det er gift for, at vi fremadrettet kan producere studerende på et højt niveau, fastholde kompetente lærerkræfter og tiltrække nye studerende,” siger Mette Reissmann.

Tiltrække nye studerende, men hvor skal de gå hen, omprioriteringsbidraget gælder jo alle uddannelser?

”Ja, derfor et det et kæmpe problem, at vi har det omprioriteringsbidrag, og det er det over hele linjen. Uden penge kan vi ikke fastholde vores ambitioner om, at vi vil have den bedst uddannede generation nogensinde.” 

Så lad os slå det fast. I siger nu klart, at I vil af med omprioriteringsbidraget?

”Nu bliver vi jo nødt til først at se på de tosserier, som regeringen er i gang med. Kommer der skattelettelser? Vil regeringen forringe SU’en, vil de ikke forringe SU’en?  Vi ved det ikke og venter i spænding, ” siger Mette Reissmann.

Men du vil ikke sige, at omprioriteringsbidraget skal væk? 

”Min bekymring er, at regeringen efterlader os et finanspolitisk fallitbo, når jeg skal i valgkamp om 15 måneder. Så kan det jo være, at der ikke bliver penge til at gøre noget effektivt ved det her. ” 

Men intentionen er, at det skal væk?

"Nej, det kan jeg jo ikke love på nuværende tidspunkt uden at kende den økonomiske situation."

Men hvis Folketingets partier skal mødes om en afskaffelse, hvor så I det så helst afskaffet henne?

”For os er der ikke nogen darlings, som er større end andre. Det er over hele linjen, at det skal væk. Det går jo udover både de varme hænder på sosu-uddannelserne og de kolde hjerner på DTU. Derfor er vi nødt til at tale om hele området.”

Dokumentation

Hvad vil Socialdemokratiet?

Hvis der blev valg i morgen, ville næsten hver tredje dansker stemme på Socialdemokratiet, og partiet ville stå til at kunne tage statsministerposten. Men hvilken politik vil de arbejde for?

Gruppeformand for S Henrik Sass Larsen kritiserede for nylig den danske presse for ikke at give plads til politiske synspunkter.

”Det, vi mangler, er at få lov til at fortælle, hvad vi står for. Hvad der egentlig er meningen med den politik, vi fremlægger,” sagde han i en
interview-video på Socialdemokratiets facebookside.

Altinget vil gerne høre, hvad Socialdemokratiet mener. Vi inviterer partiets ordførere til at fremlægge deres vigtigste politiske forslag på hvert deres område og bringer dem som interview over de kommende uger.

Læs mere her: Jakob Nielsen: Derfor giver vi nu Socialdemokratiet ordet


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Reissmann

MF (S), erhvervsordfører, Socialdemokratiet, formand, Marstal Navigationsskole, formand, Københavns Idrætsefterskole, bestyrelsesmedlem, Kvindeøkonomien, TV-vært, TV3
cand.merc.jur. (CBS 1989)

0:000:00