Institutleder: Vores styrke er samarbejde på tværs

Af Maja Horst
Institutleder på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet

I udlandet er Danmark kendt for at være god til at kombinere ny teknologi, demokrati og brugerindflydelse.

Man taler sågar om en dansk model for borgerinvolvering i teknologi-vurdering og en tradition for participatorisk design inden for IT.

Denne styrkeposition hviler på nogle særlige kulturelle træk i det danske (og de skandinaviske) samfund. Vi er gode til at tale sammen på tværs af grænser – det være sig geografiske, faglige eller organisatoriske.

Vi har også relativt høj tillid til, at vi alle sammen arbejder for at skabe et godt samfund for os alle. Det er et kulturelt træk, som vi genfinder i vores uddannelser – fra folkeskole til ph.d.

Vi har lav magtdistance og ikke så meget autoritetstro, at det gør noget. I Danmark er vi ikke bange for at stille spørgsmål til hverken chefen eller eksperten. Vi er heller ikke bange for at sige, at hun tager fejl.

For eksempel burde flere have en bachelor i starten af deres karriere og så vende tilbage til universitetet for at uddanne sig indenfor nye områder i takt med, at de gennem livet får brug for nye kompetencer.

Maja Horst
Institutleder på Københavns Universitet

Det kan være irriterende, hvis man er chef eller ekspert – eller professor – men det er også virkelig nyttigt, fordi medarbejdere, brugere, studerende og borgere tit har et andet – og relevant – input end professorer, chefer og eksperter. Teknologier, processer og beslutninger bliver ofte bedre af at blive diskuteret, før de bliver implementeret.

Nye teknologier skal være socialt acceptable

Disse kulturelle træk udgør en af Danmarks stærkeste styrkepositioner i fremtiden. Ny teknologi er ikke noget, der falder ned fra himlen fikst og færdigt. Det udvikles og formes på bestemte måder, som jævnligt giver anledning til uenighed.

Lige nu er vi for eksempel ikke enige om, hvorvidt gensplejsede fødevarer er en god idé, om HPV-vaccinen er sikker, eller om vindmøller larmer. Vi må forvente, at den slags diskussioner bliver mere udbredte.

I fremtiden vil et afgørende parameter for nye teknologier være, at de er socialt acceptable. De skal ikke bare virke teknisk, men også socialt. Det er her, den danske model udgør en fantastisk styrke. Vores kulturelle baggrund er et velegnet laboratorium til udviklingen af socialt acceptable teknologiske innovationer.

I fremtiden vil selvkørende biler ændre arbejdsmarkedet i transportsektoren. Vi vil også skulle lære bilens intelligens, at den ikke nødvendigvis skal ramme cykler og fodgængere, bare fordi disse blødere trafikanter ikke skader bilens passagerer så voldsomt som en lastbil.

Og vi vil måske ikke længere eje vores egen bil, men finde nye måder at dele på. Sådanne udfordringer er ikke kun et spørgsmål om teknik. Tværtimod har vi brug for mange forskellige slags viden for at kunne implementere de selvkørende biler på den bedst mulige måde.

Det går dårligere med tværfagligheden

Desværre er vi på flere måder ved at sætte vores relative styrkefordel over styr. Her vil jeg nøjes med at fremhæve, at tværfagligheden ikke har det så godt som tidligere. Vores uddannelsessystem er alt for stift og ufleksibelt.

For eksempel burde flere have en bachelor i starten af deres karriere og så vende tilbage til universitetet for at uddanne sig inden for nye områder i takt med, at de gennem livet får brug for nye kompetencer.

Den almene dannelse i gymnasieskolen bør prioritere humanistiske, samfunds- og naturvidenskabelige områder lige højt. Mange af vores studerende på humaniora ved for lidt om teknik, it og naturvidenskab. Det gør det svært for dem at indgå i tværfagligt samarbejde om de nye teknologier.

Og sidst, men ikke mindst: vi bør stoppe den kedelige tendens til at betegne nogle fagområder som fine, vigtige og nyttige, mens vi udskammer andre som brødløse og ubrugelige.

Humaniora-bashing er måske sjovt, hvis man ikke selv føler sig anerkendt. Det graver imidlertid grøfter og får humanister til at løbe langt væk frem for at bidrage til kampen om at udvikle fremtidens socialt accepterede teknologiske innovationer.

Vi skal passe på vores unikke evne til at samarbejde på tværs af grænser frem for at ofre den i kortsigtede kampe om ressourcer.