Debat

Konsulent til politikere: Vent med at ændre optagelsessystemet

DEBAT: Intentionen om at lade motiverede ansøgere få en ekstra håndsrækning i optagelsessystemet er sympatisk, men fører andre problemer med sig. Vi bør vente til, vi ved mere, skriver Ingemai Larsen.

Cirka en fjerdedel af de studerende på videregående uddannelser optages via kvote 2.
Cirka en fjerdedel af de studerende på videregående uddannelser optages via kvote 2.Foto: Keld Navntoft / Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ingemai Larsen
Ejer, Konsulentfirmaet IM-Consult, fhv. uddannelses- og kvalitetschef, København Syd HF & VUC

Undervisnings- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har valgt at fortsætte bestræbelsen på at ændre optagelsessystemet til de videregående uddannelser.

Det er et arbejde, som den forhenværende minister Tommy Ahlers indledte, men ikke nåede at komme i hus med.

Indledningsvis er det værd at påskønne, at en ny minister ikke blot fejer sin forgængers arbejde til side, men derimod anerkender det. Det er et godt udgangspunkt for det fortsatte virke.

Fakta
Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Mere vægt til motivation
Adgangskrav virker, i hvert fald i nogen grad, adfærdsregulerende på de potentielle ansøgere, og bag ministerens ønske om at foretage ændringer ligger blandt andet hensigten om at anspore til en anden adfærd: de unge skal i højere grad drives af motivation frem for karakterer.

På den måde vil man samtidig give en håndsrækning til unge, der begår skæverter i gymnasiet, men gerne vil ind på et af de attraktive studier, der kræver meget høje karaktergennemsnit.

Lad os derfor nøje overveje, om den ikke-målbare størrelse ’motivation’ virkelig skal anvendes som konkurrenceparameter på linje med karakterer.

Ingemai Larsen
Ejer, Konsulentfirmaet IM-Consult, fhv. uddannelses- og kvalitetschef, København Syd HF & VUC

Men spørgsmålet er, om en højere vægtning af motivation i adgangskravene faktisk er en håndsrækning - eller kan risikere at få utilsigtede negative konsekvenser.

Det kan blive tilfældet, hvis man blandt politikere og rektorer ikke er enige om, hvad en legitim motivation er, og hvordan forholdet mellem den faglighed, vi måler i karakterer, og det indhold, vi lægger i ’motivation’, er.

Med andre ord risikerer vi at føre de unge på glatis med anvendelse af så flydende et konkurrenceparameter som motivation.

Dertil skulle vi nødig underminere de unges bestræbelse på at gøre sig maksimalt umage i løbet af den ungdomsuddannelse, der fører videre mod videregående uddannelse. Og vi skal heller ikke give indtryk af, at en højere vægtning af motivation er en universalløsning. 

Med mindre antallet af studiepladser øges, vil det samme antal unge som nu få afslag; det er blot nogle andre end før. Den udmelding skal minister og rektorer have mod til at levere til de unge.

Motivation er svært at måle
Problemet med at indføre et ikke-målbart parameter - motivation - ved siden af det traditionelle og helt igennem målbare parameter - karakter - er de meget forskellige opfattelser af, hvad en god motivation er, herunder en delvist ideologisk præget uenighed om, hvorvidt elever med meget høje karakterer samtidig kan være ægte motiverede.

Og i samme boldgade: om en motivation, der knytter an til status og god løn, er legitim.

Eller er det OK at være motiveret til at tage en ingeniøruddannelse, selvom man egentlig interesserer sig mere for at reparere biler, men gerne vil gøre sine forældre stolte? Står man bedre, hvis man er motiveret for at tage en uddannelse med høj beskæftigelse end en med lav?

Det er ikke svært at se, hvordan ansøgernes retfærdighedsfølelse kan blive udfordret, hvis der ikke er opstillet klare indikatorer for, hvad en god og legitim motivation er.

Denne udfordring har vi også med de aktuelle adgangskrav, men her er den parkeret i kvote 2. Vi har således lavet en klar forventningsafstemning med ansøgerne: søger man i kvote 1, ved man, at alle behandles objektivt og på lige fod, for det er alene karaktergennemsnittet, der tæller.

Ligeledes ved man, at for kvote 2 forholder det sig anderledes. Her er der lige præcis plads til skøn og vurderinger, og den enkelte uddannelsesinstitution indretter sig, som den finder det bedst i forhold til egne værdier og prioriteringer.

Rykker vi motivations-parameteret over i kvote 1 – eller udvikler vi et nyt system med kun én kvote – så rokker vi ved forventningsafstemningen og systemets gennemsigtighed.

Vi mangler viden
Lad os derfor nøje overveje, om den ikke-målbare størrelse ’motivation’ virkelig skal anvendes som konkurrenceparameter på linje med karakterer, og lad os i den øvelse inddrage og gerne udvide den forskningsbaserede viden om sammenhængen mellem optagelsessystem, karakterer, gennemførsel og motivation.

Ved vi nok om, hvordan unge opfatter kravet om motivation? - Såvel før de optages, som undervejs i studiet? Næppe.

Indtil det er på plads, foreslår jeg, at vi lader institutionerne udnytte den frihed, de allerede har til i kvote 2 at opstille adgangskrav, der passer til deres værdigrundlag og specifikke uddannelsesportefølje.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ingemai Larsen

Chefkonsulent, Lolland Kommune, ejer, IM-Consult
cand.mag i Portugisisk og Engelsk, ph.d. i portugisisksproget historie

0:000:00