Debat

KU-rektor: Forskningsambitionerne for landbruget skal være bredere

DEBAT: Skal vi nå de grønne mål, skal forskningsambitionerne for landbruget handle om mere end afgrøder og husdyr. Der er brug for en radikal nytænkning af landbruget, skriver Henrik C. Wegener.

Forskningsambitionerne på landbrugsområdet være både bredere og mere fremsynede, mener Henrik
C. Wegener.
Forskningsambitionerne på landbrugsområdet være både bredere og mere fremsynede, mener Henrik C. Wegener.Foto: Mikal Schlosser/Københavns Universitet
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Henrik C. Wegener
Rektor, Københavns Universitet

Regeringen har lanceret en grøn forskningsstrategi. Den sigter blandt andet på at gøre dansk landbrug og fødevareproduktion grøn og klimavenlig.

Det er fornuftigt; landbrugs- og fødevaresektoren er på mange måder vigtig for Danmark.

Den tegner sig også for en stor andel af vores samlede udledning af drivhusgasser.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Københavns Universitet er klar til at bidrage med forskningsbaserede løsninger på udfordringerne.

Der er imidlertid en tendens til at fokusere alt for snævert på landmandens afgrøder og husdyr, når politikerne ser på klima-udfordringerne i landbruget.

Der er en tendens til at fokusere alt for snævert på landmandens afgrøder og husdyr, når politikerne ser på klima-udfordringerne i landbruget.

Henrik C. Wegener
Rektor, Københavns Universitet

Der er behov for radikal nytænkning
Hvis vi skal nå de grønne mål, skal forskningsambitionerne være både bredere og mere fremsynede.

Det gælder i forhold til målet om klimaet, om at standse tabet af biodiversitet, om at forbedre vandmiljøet og om fortsat at udvikle en landbrugs-, fiskeri- og fødevaresektor, som bidrager substantielt til samfundsøkonomien.

Endelig gælder det ambitionen om, at forskningen skal knyttes tæt til uddannelsen af kandidater, der kan bringe ny viden og innovation ud i de mange danske virksomheder, der beskæftiger sig med fødevareproduktion.

Der er brug for både radikal nytænkning af landbruget og nyudvikling af fødevaresystemet - i sin helhed.

Det handler om nye produktionsformer i landbruget, bæredygtigt brug af landbrugsarealerne og vores forbrug, der udgør en væsentlig andel af vores samlede CO2-udslip.

Vi skal have styr på vores madspild. Og forskningen viser også, at vi skal ændre vores kost, og i højere grad dyrke mere mad og mindre foder på vores jorde. Vi skal også være åbne for at dyrke fødevarer uden at lægge beslag på jord.

Der eksperimenteres eksempelvis allerede med dyrkning af mikroalger i tanke. De er rige på proteiner og omega-3 fedtsyrer. Og de kan endda leve af rensevandet fra fødevareindustrien. De kan indgå som ingrediens i de fødevarer, vi kender i dag eller bruges direkte som fødevarer.

Hvis vi skal lykkes med en grøn omstilling af fødevareforbruget, skal vi understøtte forskning og innovation i nye, bæredygtige fødevarer.

Alternativer til animalsk protein skal udvikles
Vi skal have forbrugerne med i denne omstilling. Det kræver, at vi tænker på deres ønsker til kvalitet og smag i fremtidens fødevarer.

Vi skal derfor udvikle bæredygtige, sunde og velsmagende plantebaserede proteiner, som en alternativ råvare til animalsk protein. Samtidig skal forbrugerne være sikre på, at fødevarerne opfylder alle ernæringsbehov.

Læs også

Vi skal forske i, hvordan nye og velkendte planter kan forarbejdes til velsmagende og sunde fødevarer. Enten på helt nye måder, eller ved at anvende gammelkendte principper som eksempelvis fermentering på nye måder.

Vores madvaner er dybt forankrede i historien samt vores samfundsmæssige og kulturelle strukturer. Vi bør trække på både samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning for at blive klogere på, hvordan vi kan forandre vores madvaner.

Endelig skal vi forstå, at vores fødevareproduktion og -forbrug er en del af det store globale regnskab. 

Biodiversitet er mere end landbrugsarealerne
Hvis vi skal nå målene om biodiversiteten, så er det langt fra nok at fokusere på landbrugsarealerne. Vi skal inkludere skovene og de beskyttede arealer.

Vi skal forske i eksempelvis en bæredygtig forvaltning af de danske skove. Forskningsbaseret viden skal understøtte disse ambitioner både for eksisterende og nye skove.

Vi skal have den rigtige anvendelse af den samlede biomasse. Her spiller biomassen fra skovene, herhjemme og i udlandet, en stor rolle, særlig for energisektoren.

Også derfor skal forskningsindsatsen inkludere skovene. Det skal inkludere ambitionen om, at vores samlede forbrug af biomasse er bæredygtigt og om, at Danmark på sigt skal bruge biomassen mere effektivt.

Det er også vigtig, at omlægningen af landbrugsjord til naturarealer planlægges klogt, så vi undgår udledning af metan og lattergas.

Et bedre vandmiljø og et fortsat konkurrencedygtigt jordbrug kræver, at vi udvikler nye skånsomme, omkostningseffektive produktionsformer og teknologier, der kan udnytte de mange nye former for data, vi tilegner os.

Kunstig intelligens, sensorer med online dataopsamling, bioteknologi og brug af nyttige mikroorganismer er eksempler på områder, som kan bringe planteforædlingen et stort spring fremad og reducere brug af gødning og pesticider.

Det er vigtigt, at inkludere forskning og innovation i teknologier, der både reducerer miljøbelastning og forbedrer lønsomheden.

Bæredygtig udvikling forankres på uddannelserne
Hvis den grønne omstilling for alvor forankres i alle de berørte sektorer, er det nødvendigt, at ny viden og nye ideer udvikles i en tæt sammenhæng med de mange uddannelser, der er rettet mod land-, skovbrug og  fødevarevirksomheder.

Universiteterne uddanner hvert år hundredevis af nye kandidater til de naturbaserede erhverv. Det er gennem deres engagement og den forskningsbaserede uddannelse vi giver de unge, at vi for alvor forankrer en bæredygtig udvikling i fremtiden.

Der er politisk opmærksomhed på klima-udfordringerne i landbruget og dansk fødevareproduktion. Universiteterne skal bidrage til løsningerne.

Aarhus Universitet har allerede spillet positivt ud med planer om et nyt center for bæredygtigt landbrug. Københavns Universitet melder sig også i kampen med en bred og fremadrettet dagsorden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik C. Wegener

Rektor, Københavns Universitet
MPA (CBS 2007), ph.d. i mikrobiologi (Københavns Uni. 1992), cand.techn.al. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1988)

0:000:00