KU: Tenure track er nødvendigt i kampen om de største talenter

Debat: En sikring af karrieren med tenure track, hvor ansatte overgår til en lektorstilling, tiltrækker talenter fra udlandet. Men der bør udarbejdes en fælles model for tenure track i hele Danmark, skriver Lisbeth Møller fra KU.

Af Lisbeth Møller
Vicedirektør for Fælles HR, Københavns Universitet

Københavns Universitet indførte som det første universitet i Danmark i 2014 tenure track fra adjunkt- til lektorniveau.

For blot få år siden var det ganske kontroversielt, men formålet var at skabe et internationalt genkendeligt forløb for forskere med fokus på synlige karriereperspektiver. Den ansatte skal efter maksimalt seks år overgå til en stilling som lektor efter at være bedømt fagligt kvalificeret.

I den internationale kappestrid om de bedste hjerner er det en nødvendighed for at gøre København til en attraktiv destination for de mest talentfulde forskere. Det er vigtigt også for Danmarks konkurrenceevne og rolle som vidensnation.

Udenlandsk arbejdskraft tiltrækkes
KU’s foreløbige tal viser, at tenure track-programmer med kontinuerlig faglig kompetenceudvikling og større jobsikkerhed tiltrækker flere ansøgere. Der er i gennemsnit 20 ansøgere per tenure track-adjunktstilling, mens det tilsvarende tal for (almindelige) adjunktstillinger er seks ansøgere per stilling.

Særligt de internationale kandidater tiltrækkes af muligheden for forfremmelse fra adjunkt til lektor. Således kom 89 procent af ansøgningerne til tenure-track-stillinger i 1. og 2. kvartal 2018 fra internationale ansøgere.

Københavns Universitet har et stærkt ønske om at udvide tenure-track-ordningen til også at omfatte forfremmelse fra lektor til professorniveau uden opslag.

Arbejdet skal understøtte KU’s  fokus på tiltrækning, fastholdelse og udvikling af de største talenter. 40 procent af forskerne ved KU kommer i dag fra udlandet.

Øget sikkerhed og mulighed for langtidsplanlægning i ansættelsen er også noget, der optager universiteterne i de lande, som vi typisk sammenligner os med. Tenure-track er oprindeligt kendt fra USA, men har de seneste år bredt sig til europæiske universiteter.

Lav en fælles model i Danmark
Helt i tråd hermed anbefaler DFiR i sin rapport fra januar 2019, at stillingsstrukturen revideres, og at der indføres tenure-track-programmer i stillingsstrukturen, således at stillingsstukturen både giver mulighed for forfremmelse fra adjunkt- til lektorniveau (et juniorspor) og fra lektor- til professorniveau (et seniorspor) uden åbent opslag.

DFiR understreger, at tenure-track skal anvendes som særlige attraktive programmer til tiltrækning af eksterne kandidater, og at der bør udarbejdes fælles principper for tenure-track-programmer i Danmark, frem for at hvert universitet opfinder hvert sit program.

Det kan KU kun støtte. Etableringen af en fælles model, som er tilpasset forholdene på de danske universiteter, og som kan tiltrække de allerstørste nationale og internationale talenter, er helt aktuel.

Sammen med de andre danske universiteter indgår KU i et arbejde i samarbejde med Styrelsen for Institutioner og Uddannelse, Uddannelses- og Forskningsministeriet for Forskning og Uddannelse, som netop har til opgave at drøfte en tiltrængt og nødvendig revision af stillingsstrukturen.

Det skal fremover være muligt at forfremme fra lektor til professor uden åbent opslag.

Forhåbentligt kan dette samarbejde munde ud i en ordning, så vi allerede fra næste år kan ansætte i stillinger med mulighed for forfremmelse fra lektor- til professorniveau uden åbent opslag.

Forrige artikel ATV: Vi skal have en digitaliserings­minister ligesom i Sverige ATV: Vi skal have en digitaliserings­minister ligesom i Sverige Næste artikel Prorektor: Gør kvote 2 mere enkelt Prorektor: Gør kvote 2 mere enkelt