Debat

Landbrug & Fødevarer: Der er behov for et gennemsyn af systemet

DEBAT: Den danske model for det forskningsbaserede myndighedsberedskab skal kigges efter i sømmene, og der er behov for konkrete og markante ændringer. Det skriver Morten Andersen Linnet, forskningspolitisk chef i Landbrug & Fødevarer.

Vi har
desværre meget alvorlige eksempler på, at faglig rådgivning er blevet
hemmeligholdt, indtil der er lavet politiske forpligtelser, som har været til
stor skade for erhvervet. Det skriver Morten Andersen Linnet, forskningspolitisk chef i Landbrug & Fødevarer
Vi har desværre meget alvorlige eksempler på, at faglig rådgivning er blevet hemmeligholdt, indtil der er lavet politiske forpligtelser, som har været til stor skade for erhvervet. Det skriver Morten Andersen Linnet, forskningspolitisk chef i Landbrug & FødevarerFoto: presse
Jens Claudi
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Morten Andersen Linnet

Forskningspolitisk chef, Landbrug & Fødevarer

Debatten i Altinget om samarbejdet mellem forskere og ministerier illustrerer med al tydelighed, at vi skal have kigget på den unikke danske model for det forskningsbaserede myndighedsberedskab.
Med sektorforskningens indfusionering i universiteterne opstod en række udfordringer omkring bl.a. manglende transparens, faldende kvalitet, politisering, faldende bevillinger kombineret med højere udgifter og manglende prestige i at arbejde med myndighedsopgaver. Debatten om fødevare- og landbrugspakken er blot et eksempel på, at vi skal have justeret rammerne for samarbejde. Landbrug & Fødevarers udgangspunkt er behovet for kvalitet i rådgivningen og transparens omkring bestillinger og resultater.

Rådgivningsopgaver bliver ikke som ”normale” forskningsresultater kvalitetssikret via fagfællebedømmelse og publikationer. Universiteterne har derfor hver især udviklet kvalitetssikringssystemer for den del af det forskningsbaserede myndighedsberedskab, som afleveres i form af konkret rådgivning. Rådgivningen har ofte meget stor betydning for samfund og erhverv. Dette stiller krav om, at kvalitetssikringssystemerne er så gode som muligt. Vi oplever desværre et stigende antal tilfælde af fejlregulering baseret på det forskningsbaserede myndighedsberedskab. Fejlene kan opstå mange steder i systemet – det kan skyldes den måde, man fra myndighedernes side stiller spørgsmålene på eller skyldes behandlingen af svarerne fra forskerne. Det kan være fejl eller mangler i den videnskabelige rådgivning. Eller det kan være kombinationer af fejlkilder, hvilket kalder på et gennemsyn af hele systemet og på en bedre kvalitetssikring.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Send opgaverne i udbud
I udgangspunktet ønsker vi et system, som sikrer, at det er det bedste forskningsmiljø på et givent område, som varetager rådgivningsopgaven. Det sikrer det nuværende system ikke. En del af løsningen på dette er, at nogle af de konkrete rådgivnings- og overvågningsopgaver sendes i åbent udbud. Der skal være bedre mulighed for, at flere forskellige forskningsinstitutioner, forskningsmiljøer og enkeltforskere kan byde ind, hvor de har nogle relevante vinkler. En mere udbredt anvendelse af tværinstitutionelle forskergrupper kan også være en del af løsningen. Mere inspiration ved øget inddragelse af udenlandske forskningsmiljøer hører bestemt også med.

Vi ønsker også størst mulig åbenhed omkring opgaverne (bestillingerne), og om den rådgivning som videregives til myndighederne. Hvis bestillinger og resultater offentliggøres, giver det mulighed for, at andre relevante vidensmiljøer og interessenter kan vurdere og kommentere denne, inden den bliver til politiske initiativer. Vi har desværre meget alvorlige eksempler på, at faglig rådgivning er blevet hemmeligholdt, indtil der er lavet politiske forpligtelser, som har været til stor skade for erhvervet.

Det er ødelæggende for systemet, hvis forskere og den forskningsbaserede rådgivning misbruges politisk, ligesom det er ødelæggende, hvis forskere politiserer, måske endda sideløbende med at de udøver rådgivning til myndighederne. 

Morten Andersen Linnet
Forskningspolitisk chef, Landbrug & Fødevarer

Fra erhvervets side stiller vi ikke spørgsmålstegn ved armslængdeprincippet og forskningsfriheden. Både erhverv og universiteter har pligt til at værne om, at armslængdeprincippet overholdes, at universitetets forskere har forskningsfrihed, og at god videnskabelig praksis aldrig er til forhandling, da forskerne i givet fald mister deres legitimitet og uafhængighed. 

Armslængdeprincippet er helt centralt

Når det gælder forskningsbaseret myndighedsbetjening forstår vi med armslængde: Tydelig adskillelse af den forskningsfaglige vurdering fra den senere beslutning og håndtering fra politikeres og myndigheders side. Denne adskillelse er central. Det er ødelæggende for systemet, hvis forskere og den forskningsbaserede rådgivning misbruges politisk, ligesom det er ødelæggende hvis forskere politiserer, måske endda sideløbende med at de udøver rådgivning til myndighederne.  

Armslængde i offentlig-privat forskningsmæssig sammenhæng betyder også, at det er fuldt acceptabelt at diskutere og også at være fagligt uenige om både forskningens metoder og fortolkningen af resultater.

Den daværende uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen holdt i december 2015 en konference om det forskningsbaserede myndighedsberedskab, hvor de mange udfordringer ved den danske model kom frem i lyset. Det er vigtigt, at dette følges op af konkrete og markante ændringer i det nuværende system. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00