Landbruget: Klimamål kræver massiv indsats på forsømt landbrugsforskning

Af Anders M. Klöcker
Erhvervspolitisk områdedirektør, Landbrug & Fødevarer

Miljø- og fødevareministrenes annullering af konkurrenceudsættelsen af myndighedsaftalerne med universiteterne aktualiserer spørgsmålet om, hvordan vi i Danmark skal hente al den nye viden om klima, landbrug og miljø, som vi får behov for i de kommende år.

Landbrug & Fødevarer har tidligere i år været ude med en ambitiøs vision om, at vores danske fødevarer skal produceres klimaneutralt senest i 2050.

Vores beregninger viser, at vi med de nuværende teknologier og midler kan nå halvdelen af vejen. Resten af vejen kræver en massiv forsknings- og innovationsindsats, for de løsninger, vi skal bruge, er slet og ret ikke opfundet endnu.

Måske ligger løsningen i omsætningen af halm og biomasse til flybrændstof og nedmuldning af biokul (jævnfør projektet Skyclean), måske i foder og fødevarer produceret på basis af klima- og miljøvenligt dyrkede græsser (jævnfør Dansk Protein Innovation), måske i noget helt tredje. Eller fjerde.

Flere spor skal forfølges parallelt, og til det har vi stærkt brug for, at der politisk gives høj prioritet til forskning netop i vores erhverv. Vi skal ikke drive landbrug på månen, men vi skal – på en dansk skala – satse lige så hårdt, som amerikanerne gjorde, da de ville have en mand derop.

Faldet i bevillingerne er problematisk i en tid, hvor vi har så afgørende brug for forskning.

Anders M. Klöcker
Erhvervspolitisk områdedirektør, Landbrug & Fødevarer

En drøm med en deadline kræver fokus og ressourcer.

Forskning i jordbrug er blevet forsømt
Behovet for prioritering understreges af, at forskning i jordbrug og veterinære forhold er blevet forsømt de seneste 10 år. Det viser en ny rapport fra DEA og CBS med tal for de statslige forskningsbevillinger.

Og i virkeligheden dokumenterer rapporten, hvad vi godt vidste. Nemlig at jordbrugs- og veterinærforskningen halter langt bagud, hvad angår statslige bevillinger. Det er, på trods af at alle andre forskningsområder har oplevet stigende bevillinger siden 2008.

Faldet i bevillingerne er problematisk i en tid, hvor vi har så afgørende brug for forskning og rådgivning i, hvordan vi i fremtiden skal producere vores fødevarer på en grønnere og mere effektiv måde.

Genopret forskningsbaseret myndighedsbetjening
En stærk medvirkende årsag til efterslæbet er, at bevillingerne til den såkaldte forskningsbaserede myndighedsbetjening – modsat anden forskning – har været omfattet af det statslige omprioriteringsbidrag på to procent.

Staten anvender årligt mere end 700 millioner kroner på forskningsbaseret myndighedsbetjening på universiteterne. De går til tre hovedformål – strategisk forskning, forskningsbaseret rådgivning og forskningsbaseret beredskab og overvågning.

Bevillingerne ligger i fagministerierne, hvor Miljø- og Fødevareministeriet er langt den største aftalepartner med cirka 90 procent af den samlede bevilling.

Siden 2008 er bevillingerne til den forskningsbaserede myndighedsbetjening imidlertid blevet reduceret med over 20 procent, og hvis der ikke gøres noget fra politisk hold, vil bevillingerne over de kommende år fortsætte med at falde.

En besparelse på to procent årligt har selvsagt alvorlige konsekvenser for hele forskningsområdet og løsningen på nogle af de største samfundsudfordringer. Andre forskningsbevillinger er undtaget fra omprioriteringsbidraget.

I Landbrug & Fødevarer mener vi, at der bør ske en genopretning af bevillingerne, og at den ekstraordinære bevilling bør udmøntes til de mest lovende områder i en til lejligheden etableret programkomite under ledelse af Miljø- og Fødevareministeriet.

Programkomiteen bør iværksætte en visionsproces, som – på tværs af alle universiteter – samler de bedste ideer til prioritering af en ny bevilling til genopretning af området.