Debat

Dagtilbudsleder: 200 millioner til småbørns-forskning skal ikke spildes på allerede tilgængelig viden

DEBAT: Hvis vi skal løfte den pædagogiske praksis i daginstitutionerne, så skal vi forske i, hvorfor nogle dagtilbud er i stand til at løfte børnenes udvikling, mens andre med samme ressourcer ikke kan, skriver Stine Kart Skytte.

<div>Vi har som samfund endnu ikke helt forstået, hvad vi skal gøre for, at alle børnemiljøer er lige kvalitetsfyldte, skriver Stine Kart Skytte. (Foto: arkivfoto/Linda Kastrup/Ritzau Scanpix)</div>
Vi har som samfund endnu ikke helt forstået, hvad vi skal gøre for, at alle børnemiljøer er lige kvalitetsfyldte, skriver Stine Kart Skytte. (Foto: arkivfoto/Linda Kastrup/Ritzau Scanpix)
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

En politisk aftale har udløst 200 millioner til forskning, der skal bidrage til at småbørn får de bedst mulige betingelser for at klare sig videre i livet. 

Forskningen skal have praksisnær forankring og bidrage til at alle børn i dagtilbud trives, lærer og udvikler sig.

Diskussionerne om hvordan midlerne bør omsættes er godt i gang, og der tegner sig et billede af en stor uenighed.

Ikke en klassisk uenighed med to modstridende argumenter, men en uenighed, der er kompleks og i flere niveauer. 

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

I første ringhjørne har vi det politiske niveau, der ønsker, at forskningen bidrager til et reelt løft af dagtilbudsområdet til gavn for alle børn. Den politiske dagsorden er derfor ikke blot at gøre os klogere gennem forskningsviden, men også at skabe en effekt i praksis.

I andet ringhjørne har vi forskningsfeltet, der med deres indbyrdes uenighed om, hvad der bør forskes i, men også en uenighed om, hvordan der overhovedet bør forskes, for at metoden ikke blot trækker viden ud, men producerer viden der kan omsættes til reel praksis. 

Når vi kan lykkes nogle steder, så burde vi allerede have svaret på, hvordan vi kan lykkes alle steder.

Stine Kart Skytte
Dagtilbudsleder

I det tredje ringhjørne har vi uddannelsesinstitutioner og interesseorganisationer, der med stærke stemmer repræsenterer den agenda, de er sat i verden for. 

Giv dagtilbuddene en stemme
Disse stemmer er mangfoldige og både væsentlige og fulde af indsigt i de behov som området har. 

I fjerde ringhjørne har vi dagtilbuddene, der i denne tid er så pressede, at de har svært ved at mobilisere luft til at ytre sig. Men dagtilbuddenes stemme er yderst relevant, og den må ikke forsvinde i repræsentation af interesseorganisationer eller topledelse i kommunerne.

Under aktørernes interesser ligger behovene. Både de selviske og de samfundsorienterede. Kampen om at få fingrene i de 200 millioner er startet for længst. Og den er startet i en tid, hvor aktørerne i det ene ringhjørne er uden luft. 

Kunne vi give dagtilbudsledere og pædagogisk personale 14 dages hjemmearbejde til at reflektere og formulere feltets forskningsbehov, så ville de færreste af dem bede om forskning i forenklede og tematiserede områder. 

For når børn i dagtilbud ikke lærer tilstrækkeligt sprog eller ikke bliver klar til skolestart, så skyldes det aldrig, at der ikke findes viden nok om sprogudvikling eller leg. 

Det skyldes heller ikke manglende adgang til viden om forældresamarbejde, motorik eller teknologi. Det skyldes at samfundsopgaven med at lave kvalitetsfyldte dagtilbud og pædagogisk praksis er mere kompliceret end hvad analyser hidtil har kunne indkapsle.

Behovsdrevet forskning
Vi skal derfor sætte foden i døren, inden de 200 millioner bliver spildt på at få mere viden om ting, vi allerede ved tilstrækkeligt om, blot fordi interessenter og forskere kan bære deres interesseområder frem i en tid, hvor dagtilbud ligger ned.

Hvis vi vil løfte pædagogisk praksis i dagtilbuddene, så skal forskningen være behovsdrevet og ikke interessedrevet, og netop behovene kan vi spotte ved at spørge os selv, om vi i Danmark stadig har dagtilbud, hvor ikke alle børn trives og udvikler sig til livsparate sociale individer fulde af gåpåmod? 

Svaret til dette er "ja, det har vi!". Skyldes det manglende viden om sprog, leg eller teknologier? Nej. 

Det skyldes, at de pågældende dagtilbud mangler evne til at gøre det samme som alle de dagtilbud med høj kvalitet i miljøerne, og hvor alle børn trives. 

Har vi også dagtilbud, hvor forældre, personale og ledelse er i modstrid med hinanden, og hvor de voksne forringer betingelserne for børn? Ja, det har vi. 

Skyldes det manglende forskningsviden om samarbejde, konflikthåndtering eller forældresamarbejde? Nej. 

Det skyldes manglende evne til at gøre det samme som de dagtilbud, hvor samspillet mellem forældre, pædagogisk personale og ledelse skaber en synergieffekt, som giver børnene vinger. 

Læs også

En uendelig stor kompleksitet
Det er nemlig vigtigt at huske, at mange danske dagtilbud har en løfteevne som er helt ekstraordinær, når vi indtænker de begrænsede ressourcer, dagtilbud får stillet til rådighed. 

Hvorfor nogle dagtilbud har denne løfteevne, som betegner den progression, de er i stand til at skabe i børnenes udvikling, bør vi interessere os for. 

Andre dagtilbud har adgang til præcis samme ressourcer og viden uden at opnå samme effekt? Er det flid? Er det snyd? Eller er det sammenhold op ad bakke, som når man ser de danske håndboldherrer trodse alle vilkår, fordi de bare ikke vil acceptere ikke at lykkes. 

Der findes desværre ikke et så enkelt svar, hverken i håndbold eller i dagtilbud. Begge dele kræver forståelse for og accept af en uendelig stor kompleksitet.

Samfundsmæssigt har vi endnu ikke helt forstået, hvad vi skal gøre for, at alle børnemiljøer er lige kvalitetsfyldte, og for at alle arbejdsmiljøer er lige motiverende for det pædagogiske personale og deres ledere. 

Men når vi kan lykkes nogle steder, så burde vi allerede have svaret på, hvordan vi kan lykkes alle steder. 

Lad os investere i forskning, der kan omfavne kompleksitet og som gennem en åben og kalejdoskopisk undersøgelsesmetode finder svar på, hvilke egenskaber og hvilken adfærd, der tegner de mønstre, der får nogle miljøer til at levere det, vi stræber efter overalt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Stine Kart Skytte

Områdeleder for dagtilbud
Pædagog (Gentofte pædagogseminarium, 2002), diplom i ledelse (UCC, 2014)

0:000:00