Lektor: Lyt til de andre uddannelser

Af Mikkel Lodahl
Lektor og projektleder, Dania

Erhvervsakademierne er det nyeste skud på stammen inden for videregående uddannelsesinstitutioner. Indtil 2008 lå uddannelserne – der er kortere videregående uddannelser på to eller to et halvt års længde, enkelte professionsbacheloruddannelser samt akademiuddannelser og diplomuddannelser – i tilknytning til erhvervsskolerne, typisk sammen med htx eller hhx. Erhvervsakademierne retter sig således primært mod den private sektor, hvor professionshøjskolerne uddanner primært til den offentlige sektor.

Historikken og sektoren er vigtig at have med, når man skal forholde sig til kvalitet i undervisningen på erhvervsakademierne. På grund af historikken lå erhvervsakademierne nemlig tidligere under undervisningsministeriet, men siden 2011 er sektoren flyttet over i Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Det betyder, at hvor undervisningen i lang tid var baseret på grundbøger og tæt praksisinddragelse – som på en erhvervsuddannelse – har der siden 2011 været et stadig mindre vagt formuleret krav om, at erhvervsakademierne skal basere sig på forskning og til en vis grad også selv forske, netop for at sikre kvalitet i uddannelserne. Jeg vil for eksemplets skyld fokusere på forskningens rolle i undervisningskvaliteten her.

Spændende problemstillinger
Hvis du er nået hertil i mit indlæg, så tillykke! Det kræver desværre lidt en tør indgang, før man kan forstå de ret spændende problemstillinger, der gør sig gældende for erhvervsakademierne på kvalitetsområdet. Her er nogle af dem:

• Hvis uddannelsen er erhvervsrettet, er det så mest relevant at basere den på forskning – der typisk er en relativt set langsomt arbejdende disciplin – eller på erhvervsinddragelse? Begge dele er relevante, men hvad skal have mest vægt?
• Skal forskning i erhvervsakademiske sammenhænge bedømmes på linje med forskning på universiteter? Det vil sige: skal det være peer-reviewed forskning, eller er det nok at man kan godtgøre, at man bevæger sig inden for Frascati-modellen?
• De studerende på erhvervsakademierne skal naturligvis inddrages i forskningen – men mange af dem kommer fra en baggrund, der netop gør, at det ikke er det teoretiske, men det praktiske arbejde, der er deres interessefelt. Hvordan kan man inddrage de teoretisk stærke uden at tabe dem, der helst bare vil løse problemer i praksis?
• Hvilket kvalitetsbegreb kan rumme undervisere, der kommer med vidt forskellige baggrunde, og som for manges vedkommende måske netop har valgt forskning fra i deres karrierevalg?
• Hvordan kan man opbygge stabile forskningsmiljøer, når finansieringen skal gå fra anden drift eller hentes ind gennem løbende ansøgninger? Der er ingen forskningsbasismidler til erhvervsakademier.
• Hvordan kan erhvervsakademierne højne samarbejdet med universiteter og professionshøjskoler for at kvalificere forskningen yderligere? Hvordan kan dette gøres internationalt, når det er en udfordring bare at forklare erhvervsakademiets plads som uddannelsesinstitution i udlandet – ikke helt et universitet, men så alligevel, og slet ikke?

Som man kan se, er der meget at diskutere omkring kvalitetsbegrebet her.

Kvalitetsbegrebet er mangefacetteret, og problematikken omkring forskning er kun én side af sagen.

Mikkel Lodahl
Lektor og projektleder, Dania

Erhvervsakademierne kommer med forskellige bud på dette. Nogle øger antallet af erhvervs-phd’er. Andre skruer op for mængden af udviklingsprojekter, ofte i samarbejde med professionshøjskoler.

Mange universiteter trækker samtidig mere i den retning, erhvervsakademiernes uddannelser klassisk har stået for – det praksisnære – under paraplybegrebet ”applied”. Specielt i EU-projekter er der gode muligheder for at organisere et samarbejde mellem universiteter og erhvervsakademier, netop for at bygge bro mellem teori og praksis. Det har vi i Dania haft gode erfaringer med, dog primært med udenlandske universiteter.

Professionshøjskolerne kan blive centrale
Endelig forsøger alle erhvervsakademierne at skabe omkostningseffektive strukturer, der kan gøre, at forskning og udvikling i højere grad kan videndeles internt i organisationerne. Igen er de på grund af historikken ofte præget af stærk særfaglighed.

Kvalitetsbegrebet er mangefacetteret, og problematikken omkring forskning er kun én side af sagen. Men både i den kontekst og i mange andre kontekster på det videregående uddannelsesområde er det vigtigt at huske, at når vi i stigende grad bevæger os i retningen af en samlet sektor for videregående uddannelser med både erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter, må vores fælles sprog og begreber indrette sig lidt efter hinanden.

Forskning skulle for eksempel helst betyde nogenlunde det samme overalt i den samlede videregående uddannelsessektor. Der ligger en lang samtale foran os i forhold til at få det og andre begreber til at spille sammen uden at sænke niveauerne forskellige steder i systemet. På samme måde som forskning i erhvervsakademisk sammenhæng ikke nødvendigvis (endnu) lever op til de peer review-publicerede adelsmærker, som universiteterne måles på, er den mængde af praksisinddragelse, som kan få universiteter til at juble måske ikke helt nok til at sikre kvalitet i en erhvervsakademisk sammenhæng. I midten af dette ligger så professionshøjskolerne, der på mange måder kan spille en central rolle i forhold til at udvikle et fælles fodslag for sektoren.

Erhvervsakademierne undersøger, udfordrer og gentænker kvalitetsbegrebet i den videregående undervisning i disse år.Fremtiden vil vise, om det er et projekt, de videregående uddannelser kan løfte i flok, eller om institutionerne også fremadrettet vil være defineret mere af deres egenart og egen historik end af deres medlemskab af en bredere sektor. Uanset hvad, bliver det spændende at være med til!