Lektor: Naturvidenskab skal ind med modermælken, ikke kun skolebænken

DEBAT: Allerede før børn kan tale, er de nysgerrige på verden omkring dem. Derfor skal vi give næring til den naturvidenskabelige nysgerrighed allerede i vuggestuen og ikke først i folkeskolen, som regeringen lægger op til, skriver Thorleif Frøkjær.

Af Thorleif Frøkjær
Lektor, Københavns Professionshøjskole

En national naturvidenskabsstrategi og en teknologipagt er regeringens seneste satsninger, der skal få flere børn og unge til at blive optagede af og uddanne sig inden for STEM-fagene (science, teknologi, engineering og matematik).

Der er vigtige initiativer og løft af området i både strategi og pagt, men alle indsatser knytter sig til folkeskolen og ungdomsuddannelserne, og hverken pædagogisk personale, dagtilbud eller 0-5-årige børn er nævnt med et ord.

God science-pædagogik
Interessen for naturvidenskab og teknologi bliver vakt allerede i de tidligste børneår.

Børn fødes som bekendt fem-seks år, før de starter i skole, og de har fra start en umiddelbar intention om at forstå og finde svar på mangfoldige fænomener i deres omverden, netop gennem en undrende, undersøgende og eksperimenterende tilgang til verden.

I de første år af børns liv bliver spirerne til alt, hvad der senere dukker op, i skole, uddannelse, job og i livet i øvrigt, grundlagt.

I den nye, styrkede pædagogiske læreplan for dagtilbud hedder et af de seks temaer "natur, udeliv og science" og har netop fokus på "emergent science", som er den begyndende, gryende forståelse for de store lovmæssigheder i verden.

Forskning viser, at børn synes, det er sjovt og nærværende, fordi god "science-pædagogik" bygger på børns spørgsmål, undren og nysgerrighed om den verden, der omgiver dem.

Børn stiller spørgsmål med kroppen
Små børn har en naturlig og umiddelbar glæde, nysgerrighed og undren over for naturfænomener.

De sanser, oplever, leger og udforsker sammenhænge. Små børn stiller spørgsmål med kroppen, før de har sprog og vil gerne forstå alting.

Uanset om de oplever en bænkebider på en bænk eller bliver opmærksomme på, at vandet er frosset i spanden siden i går, så er de første naturoplevelser i barndommen også en første erfaring med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder.

Det gælder, når børn i dagtilbud møder pædagoger, der er lige så nysgerrige på verden omkring dem, men som først og fremmest er nysgerrige på børnenes nysgerrighed.

I de fælles undersøgelser og eksperimenter kan børn og voksne anvende både analoge og digitale redskaber til at fastholde deres erfaringer og søge ny viden.

Og med hjælp fra voksne kan børn allerede i en meget tidlig alder begynde at forstå og arbejde eksempelvis med bæredygtighed og med samspillet mellem menneske, samfund og natur.

Børnene vil også med udgangspunkt i deres medfødte talfornemmelse udvikle en matematisk opmærksomhed, når dagtilbuddet skaber en hverdagspraksis, hvor pædagoger og børn deler denne optagethed af antal, rum og form.

Pædagoger skal gribe spørgsmålene
Et eksempel er en nordsjællandsk kommune, der efter et års pædagogisk udviklingsarbejde med fokus på "science i børnehøjde", erfarer, at science styrker fagligheden hele vejen rundt og ikke kun inden for det, der har med naturfænomener og naturvidenskab at gøre.

Pædagogernes fokus på at følge og fremme børnenes nysgerrighed, undren og forståelse af og lyst til at lære om verden omkring dem fører til, at børnene generelt synes, at det er både sjovt, spændende og udfordrende at "finde ud af ting".

"Tidlig start – senere gevinst" betyder, at det pædagogiske personale skal bringe udfordringer ind i børnenes leg, pirre deres nysgerrighed og undersøge fænomener sammen med dem.

De skal lytte, anerkende og være klar til at gribe spørgsmålene, når børn undrer sig. De skal huske, at børn stiller spørgsmål både med verbale udsagn og kropslige udtryk.

Sammen med forældrene kan det pædagogiske personale være med til at understøtte en grundlæggende naturvidenskabelig dannelse af børnene. Hvis vi altså vil.

Understøt den glubende appetit
Hvis flere børn og unge skal interessere og uddanne sig inden for STEM-fagene, så skal vi i gang med teknologi, it, naturvidenskab og matematik allerede, når børn begynder i vuggestuen.

Og ikke mindst skal fagene prioriteres i uddannelsen af det pædagogiske personale. Det handler ikke om, at børnene skal starte skole tidligt – det ville for mig at se betyde "tidlig start - senere tab".

Det handler om pædagogisk at understøtte børns glubende appetit og langsomt voksende forståelse for de store lovmæssigheder i naturen.

Vi ved fra forskningen, at børns nysgerrighed og forståelse grundlægges i de tidlige leveår. Der er alle gode grunde til politisk også at rette opmærksomheden mod den science i børnehøjde, som en del daginstitutioner allerede er i gang med at udvikle.

Det er den bedste investering – for det enkelte barn og for hele samfundet.

Forrige artikel V-borgmester: Sådan får vi akademikerne ud af jobkøen V-borgmester: Sådan får vi akademikerne ud af jobkøen Næste artikel Djøf til V-borgmester: Dagpengepisk til dimittender er ikke vejen frem Djøf til V-borgmester: Dagpengepisk til dimittender er ikke vejen frem