Lektor: Professionerne skal tage ejerskab over lovgivningen

Af Pernille Lykke Dalmar
Lektor på UC Syd og cand.jur.

Som underviser på professionsuddannelser støder jeg ofte på en opfattelse af, at lovgivningen tilhører juristerne. Det er en misforståelse. Lovgivningen tilhører ikke juristerne, men de professioner der skal omsætte lovgivningen til handling.  

En del af uddannelsen
UC’erne skal udvikle de studerendes evne til at skabe fornyelse og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Det står i lov om erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Altså den lov, der fastsætter rammerne for den virksomhed UC’erne skal drive – nemlig uddannelse til professioner.

Hvert UC må altså drøfte med sig selv, hvordan disse ord i lovgivningen skal omsættes til konkrete handlinger i uddannelsen af de studerende.

At være aktivt medvirkende i et demokratisk samfund som led i sin profession forudsætter, at man ved, hvordan vores demokratiske system virker. At man som færdiguddannet ved, at opgaver, der løses i og af det offentlige er vedtaget politisk – og ofte udspringer af en lovgivning vedtaget af Folketinget. At den enkelte studerende er bevidst om, at opgaven kan ændres, hvis et samlet Folketing er enige om det – og at de ændringer, Folketinget vedtager ved hjælp af lovgivning, får direkte betydning for det arbejde, der skal udføres inden for professionen.

Uden denne indsigt får vi professioner, der løber hovedløse rundt, når der skal implementeres nye arbejdsgange, nye fokus i arbejdet og så videre.

Det er altså helt nødvendigt, at professionerne har kendskab til de retlige rammer, der ligger til grund for deres opgaver, og det er, efter min opfattelse, UC’ernes ansvar at få dette element implementeret som en del af de uddannelser, der udbydes. 

Pernille Lykke Dalmar
Lektor, UC Syd og cand.jur.

UC’ernes ansvar
Spørgsmålet er så hvem der har ansvaret for, at de studerende får denne viden. Skal de have denne viden inden de starter som studerende? Skal det ligge underforstået, at studerende har kendskab til systemet og de lovgivninger, der regulerer professionernes arbejde? Er det i praksis for eksempel kommunerne, der har ansvaret for at gøre de studerende bevidste om sammenhængen? Eller skal UC’erne synliggøre det demokratiske system og den enkelte lov og drøfte indholdet med de studerende?

Vi er optaget af det tværprofessionelle samarbejde lige nu. I kommunerne her i området taler ledelserne om relationel koordinering. At professionerne skal koble deres egen opgave til andres opgaver. Hvis ikke professionerne har kendskab til de opgaver, der skal kobles, og hvilke professioner, der skal koble disse opgaver, så opstår der ”hovedløs rundrendning”.

Se for eksempel folkeskoleloven. Her er både lærere og pædagoger nævnt. Professionerne har opgaver, der skal løses sammen og opgaver, der skal løses hver for sig. Uden kendskab til disse rammer, bliver der ingen diskussion af, hvordan rammerne skal udfyldes. Der bliver heller ingen refleksion over, om rammerne er befordrende for at løse opgaverne hensigtsmæssigt over for borgerne. Og en drøftelse af hvad en profession eller den enkelte studerende kan gøre for at få rammerne ændret. Det jeg vil kalde demokratisk medvirken.

Det er altså helt nødvendigt, at professionerne har kendskab til de retlige rammer, der ligger til grund for deres opgaver, og det er, efter min opfattelse, UC’ernes ansvar at få dette element implementeret som en del af de uddannelser, der udbydes. Før det sker får vi ikke professioner, der kan agere hensigtsmæssigt i det daglige arbejde og samarbejde.