Lunde Larsen: Samarbejdet skal op i gear

DEBAT: Viden spreder ikke sig selv, så alle aktører skal tage ansvar og løfte i flok. Det mener uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V).

Af Esben Lunde Larsen (V)
Uddannelses- og forskningsminister

Viden er en vigtig kilde til vækst og velstand. Det har derfor høj prioritet hos regeringen, at den viden, vi producerer, kommer ud til virksomhederne i hele landet.

Der er mange aktører, der har et ansvar for at løfte opgaven med at sprede og dele viden. Det gælder både uddannelses- og forskningsinstitutionerne, GTS’erne, virksomhederne og vi politikere.

Universiteterne er en væsentlig aktør i forsknings- og innovationssystemet, da universiteterne står for langt størstedelen af den offentlige forskning og udvikling. Professionshøjskoler og erhvervsakademier spiller også en vigtig rolle, når det handler om at sikre et bedre samspil mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner, da uddannelserne er praksisnære og typisk udviklet i tæt samspil med det omkringliggende erhvervsliv.

GTS’erne spiller en vigtig rolle
Regeringen har derfor besluttet, at uddannelsesinstitutionernes udviklingskontrakter skal indeholde et nyt pligtigt mål, der rammesætter arbejdet med at øge det regionale vidensamarbejde og på den måde bidrage med viden ud til de små og mellemstore virksomheder i hele landet. På den måde får virksomhederne gavn af den overførsel af viden, der sker fra institutionerne, og institutionerne får gavn af, at de får mulighed for at afprøve deres forskning og opfindelser i praksis.

Jeg er klar over, at ikke alle var enige med mig i, at det var en god idé at revidere udviklingskontrakterne kort tid efter, de var indgået. Når vi alligevel gjorde det, skyldes det, at vidensamarbejdet er helt afgørende for at skabe vækst og udvikling i hele landet.

Også GTS’erne spiller en vigtig rolle som videnbro mellem uddannelses- og forskningsinstitutioner og virksomheder.

Parallelt med nye mål i udviklingskontrakterne vil regeringen derfor i dialog med GTS-institutterne etablere nye udviklingsmål, som understøtter, at vi får høstet det fulde potentiale af den viden, som udvikles på universiteterne. De nye udviklingsmål skal ses i sammenhæng med, at regeringen inden årsskiftet indgik resultatkontrakter med GTS-institutterne på over 900 mio. kroner over en treårig periode. Pengene er en indsprøjtning, så der kan udvikles viden og teknologi inden for en lang række områder, som danske virksomheder i hele Danmark efterfølgende kan få adgang til.

Der er en særlig udfordring med at få viden ud i landdistrikterne. Det har regeringen fokus på, og derfor vil vi give små og mellemstore virksomheder i landdistrikterne en økonomisk håndsrækning, der betyder, at de kan ansætte en højtuddannet medarbejder til at løse et konkret innovationsprojekt.

Det er nemlig afgørende, at virksomheder uden for de større byer bliver inspireret til at tiltrække højtuddannet arbejdskraft, da undersøgelser har vist, at medarbejdere med en videregående uddannelse fremmer innovation i virksomhederne og øger produktiviteten. Uddannelse er dermed en helt afgørende kilde til spredning af viden.

Vi kan stadig gøre det bedre
Den vigtigste kanal fra viden til erhvervsliv er da også de kandidater, der bliver uddannet på vores uddannelsesinstitutioner. Det gælder alle nyuddannede fra erhvervsakademierne, professionshøjskolerne og universiteterne. Det er al den viden, de bærer i deres rygsæk, der skal ud og gøre nytte i virksomhederne.

Viden spreder ikke selv sig, som Camilla Wang, rektor på UC Sjælland, også fremhæver her i debatten. Men det kan lade sig gøre at skabe et frugtbart samarbejde. For et par uger siden samlede jeg ca. 100 relevante aktører fra videninstitutioner, virksomheder og organisationer til et forsknings- og innovationsmøde. Her fortalte Søren Bech, som 80 procent af sin tid er forskningsdirektør hos B&O, mens han de resterende 20 procent er professor på Aalborg Universitet, om, hvordan hans ”dobbeltstilling” bidrager til konkret udveksling af viden – til gavn for både B&O og Aalborg Universitet.

Søren Bech er et glimrende eksempel på, hvordan virksomheder og uddannelsesinstitutioner kan arbejde tæt sammen og få gavn af hinanden. Og der er også fremgang på mange fronter. De danske forsknings- og uddannelsesinstitutioner er i de seneste 15 år blevet markant bedre til at omsætte deres forskning til idéer og opfindelser, der kan bruges af erhvervslivet. Så vi er i en rigtig god udvikling, når det handler om at skabe et godt samspil mellem den offentlige forskning og samfundet.

Men vi kan stadig gøre det bedre. Det kræver dog, at alle aktører er indstillet på at tage et ansvar og løfte i flok. Regeringen har taget en række skridt i den rigtige retning, og vi skal nu have samarbejdet op i gear. For det tjener ikke noget formål at producere viden, hvis ingen har adgang til den.

Forrige artikel R: Kvalitet kræver investeringer i uddannelse og forskning R: Kvalitet kræver investeringer i uddannelse og forskning Næste artikel Professionshøjskoler: Flyt midler fra SU til undervisning Professionshøjskoler: Flyt midler fra SU til undervisning
Seruminstituttets øverste direktør fratræder sin stilling

Seruminstituttets øverste direktør fratræder sin stilling

FRATRÆDELSE: Siden december har seruminstituttets øverste direktør, Mads Melbye, været fritaget for tjeneste grundet mistanke om uregelmæssigheder. Nu fratræder han sin stilling blot en uge efter Kammeradvokatens anbefaling mod en tjenestemandssag.