Magistrene: De ufaglærte skal løftes til fremtiden

DEBAT: Skal arbejdsmarkedet rykke, og skal der stadig skabes nye arbejdspladser, så skal der ske et løft af blandt andet ufaglærte, så de ikke bliver spillet ud på sidelinjen af arbejdsmarkedet. Det skriver Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening.

Af Camilla Gregersen 
Formand for Dansk Magisterforening

"Arbejdsmarkedet forandrer sig meget, så én uddannelse holder ikke hele livet." Tjek, enig!

"Der er brug for efteruddannelse til alle på arbejdsmarkedet." Tjek, helt enig – og gid alle kunne enes om det.

"Fordi en uddannelse ikke holder hele livet, skal vi ikke have femårige kandidatuddannelser." Hov, her hoppede kæden vist af!

Der kommer til at være massive forandringer på arbejdsmarkedet, og det betyder, at efteruddannelse for alle grupper bliver helt essentielt. Skal arbejdsmarkedet rykke, og skal der stadig skabes nye arbejdspladser, så skal der ske et løft af blandt andet ufaglærte, så de ikke bliver spillet ud på sidelinjen af arbejdsmarkedet.

Men det nytter ikke med forestillinger om, at det gavner ufaglærte, hvis de højtuddannede ikke får adgang til efteruddannelse. De forskellige faggrupper er ikke hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger, når det kommer til at skabe velstand, velfærd og arbejdspladser.

I de kommende trepartsforhandlinger er det derfor helt essentielt, at der bliver fokus på, hvordan vi skaber relevant efteruddannelse for alle grupper på arbejdsmarkedet.

Når én uddannelse uden opfølgende opkvalificering ikke holder hele arbejdslivet, mener nogle, at man kan undvære femårige kandidatuddannelser. Kvalitetsudvalgets gamle idé om, at man kan lave en større opdeling efter bacheloruddannelsen, så flertallet ikke skal fortsætte på kandidatuddannelsen, er blevet genoplivet ud fra den forudsætning, at det vil give et fleksibelt arbejdsmarked.

Men er det nu rigtigt? Svaret er nej.

Uddanner til et bredt arbejdsmarked
Det giver ikke et fleksibelt arbejdsmarked, hvis vi uddanner en masse bachelorer, som er rettet mod at gå ud i de private virksomheder, mens en mindre del skal fortsætte på kandidatdelen med henblik på at gå forskningsvejen.

Den store fleksibilitet kommer netop ved, at universiteterne uddanner kandidater til et bredt arbejdsmarked, og at kandidaterne både kan finde ansættelse på det private arbejdsmarked, blive undervisere på ungdoms- eller videregåendeuddannelser, sikre fødekæden til forskning på universiteterne eller blive ansat inden for det offentlige område.

Det giver et dynamisk arbejdsmarked, hvor der også kan ske sektorskift, og kandidaternes mobilitet befrugter de forskellige sektorer. Det vil være ærgerligt, hvis vi sender et signal til de mest ambitiøse om, at de kun skal rette sig mod forskningsvejen. For der er brug for dem både i forskerstillingerne, men også inden for den private sektor.

Der er en langt smartere måde at højne fleksibiliteten og dynamikken i uddannelsessystemet: Jeg vil opfordre politikerne til at fjerne de snærende bånd, der bevirker, at kun få bachelorer tør prøve arbejdsmarkedet af uden at gå direkte på deres kandidatuddannelse. Under de nuværende regler taber de studerende retten til at fuldføre deres kandidatuddannelse, hvis de ikke fortsætter på den direkte efter deres bacheloruddannelse.

Det er jo helt paradoksalt, at vi taler om behovet for et fleksibelt uddannelsessystem og et dynamisk arbejdsmarked, mens vi tvinger de studerende til at gå den slagne, lige vej. Ikke noget med selvstændige tanker, spræl, iværksætteri, et studiejob, der fylder meget, og andre selvstændige aktiviteter, nej fy da. Snuden i sporet, ellers taber du retten til at blive kandidat. Helt ærligt: Det er da håbløst gammeldags.

Visionære politikere
Lad os få nogle visionære politikere, der løsner spændetrøjen på de studerende, så de får mulighed for at prøve arbejdsmarkedet af, hvis de har lyst til det undervejs i deres studie. Helt konkret vil jeg foreslå, at man giver de studerende et retskrav på fem års varighed, hvor de kan lave afstikkere fra universitetet, og så komme berigende tilbage. 

Vi skal give de studerende fri til at prøve sig selv af uden pisk og fremdriftsreform. Det giver kandidater og bachelorer med erfaringer fra arbejdsmarkedet med i bagagen. Samtidig skal vi værne om vigtigheden af kandidatuddannelsen – den må vi ikke sætte over styr. For alle sektorer har brug for dygtige kandidater, som har den faglige dybde, der først kommer på kandidatdelen, og særligt når de studerende skriver speciale.

Så drop tankerne om at sætte stopklodser ind mellem bachelor og kandidatdel, men giv til gengæld de studerende rum til at kombinere studierne med andre aktiviteter. Så får vi i fremtiden både fleksibilitet og den mest kvalificerede arbejdsstyrke.

Forrige artikel Institutleder: Vores styrke er samarbejde på tværs Institutleder: Vores styrke er samarbejde på tværs Næste artikel Foreninger: Gør op med pædagogernes ulogiske taxametersystem Foreninger: Gør op med pædagogernes ulogiske taxametersystem
Indvandrere er ofte overuddannede til deres job

Indvandrere er ofte overuddannede til deres job

JOB: Indvandrere er i højere grad overuddannede til deres job end danskere. De mest overuddannede kommer fra Østeuropa. Det viser ny forskning fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. *Rettet kl. 08:58.