Pharmadanmark: Ph.d.-graden skal give kompetencer til arbejdsmarkedet

Af Nicolaj Strøyer Christophersen
Medlem af Pharmadanmarks hovedbestyrelse

Pharmadanmarks medlemmer sidder i vidensjob, hvor nytænkning og kreativitet er helt afgørende for at lykkes. Disse kompetencer er også netop blandt de konkurrenceparametre, som skal skabe værdi og stille Danmark stærkere i konkurrencen med udlandet. Mere end 700 medlemmer i Pharmadanmark har en ph.d.-grad og bidrager dermed med en arbejdsstyrke, der er en forudsætning for, at nye forsknings- og udviklingsresultater kan udnyttes i Danmark.

Siden folketinget med globaliseringspuljen skruede op for ph.d.-indsatsen, har det dog været relevant at reflektere over ph.d.-uddannelsens kvalitet og samfundsmæssige merværdi, når eksempelvis hver fjerde universitetskandidat på naturvidenskab og sundhedsvidenskab optages på ph.d.-studiet.
Det er de dygtigste med et særligt drive og talent for at forske, der skal rekrutteres. Samtidig udgør de ph.d.-studerende en stor investering, og spørgsmålet er, om de studerende og samfundet får det optimale ud af uddannelsesforløbene? Med andre ord, hvilke tillærte kompetencer giver mest valuta for pengene? En ph.d.-grad skal give de nødvendige kompetencer til de typer af jobs på arbejdsmarkedet, der kræver en ph.d.

Velkvalificeret arbejdsstyrke i høj kurs
Med den baggrund lavede Pharmadanmark en spørgeskemaundersøgelse blandt vores medlemmer med en ph.d. om den oplevede kvalitet af ph.d.-uddannelsen, herunder karrieremuligheder efter endt ph.d.-uddannelse. Spørgeskemaet blev sendt til 723 medlemmer, hvoraf halvdelen har svaret.

Vores undersøgelse viser, at ca. 60 procent af de ph.d.-uddannede arbejder i et forskerjob og gør dermed brug af deres forskeruddannelse. På den anden side er to ud af fem nye ph.d.er i arbejde uden forskningsøjemed. Dermed er der risiko for, at den opnåede forskningsviden og forskningsmetodikker tillært under ph.d.-forløbet ikke udnyttes optimalt i samfundet. Pharmadanmarks undersøgelse viser dog, at den andel af de forskeruddannede, som ikke arbejder med forskning, er den samme for de yngre ph.d.er som for de ældre. Der er altså ikke blevet flere ”overflødige” forskerkompetencer, og arbejdsmarkedet har i høj grad været i stand til – for lægemiddelakademikernes vedkommende – at absorbere de mange flere forskeruddannede og gøre brug af deres forskningskompetencer. Det er vigtigt at holde fast i, inden man beslutter sig for at reducere optaget af ph.d.-studerende over en bred kam. Det er muligt, at der skal reduceres i optaget på nogle områder, men lægemiddelforskningen i Danmark har brug for mange dygtige ph.d.er.

Uddanner vi ph.d.erne rigtigt?
Vores rundspørge viser, at samarbejdsevner er et af de vigtigste parametre for succes på arbejdsmarkedet indenfor lægemidler, hvor man skal kunne tænke og kommunikere på tværs af mange forskellige discipliner, herunder også i samspil med myndigheder. Ligeledes er evnerne til at tænke systematisk og reflekterende præstationsfremmende kompetencer, som efterspørges af industrien. Derfor er disse aspekter af uddannelsen noget, man bør fokusere mere på, frem for det store publiceringspres, der af de studerende opleves som en barriere for ph.d.-kvaliteten og tvinger de studerende til indsatser, der ikke nødvendigvis er værdiskabende for de virksomheder, som aftager en stor del af de nyuddannede ph.d.er. På den anden side er peer-reviewed publikationer i ansete tidsskrifter et anerkendt kvalitetsstempel af ph.d.-graden. Fine publikationer kan endvidere bane vejen, hvis man ønsker en karriere specifikt i et forskningsmiljø i universitetsverdenen.

"Pharmadanmarks undersøgelse viser dog, at den andel af de forskeruddannede, som ikke arbejder med forskning, er den samme for de yngre ph.d.er som for de ældre. Der er altså ikke blevet flere ”overflødige” forskerkompetencer, og arbejdsmarkedet har i høj grad været i stand til at absorbere de mange flere forskeruddannede og gøre brug af deres forskningskompetencer," skriver Nicolaj Strøyer Christophersen, medlem af Pharmadanmarks hovedbestyrelse.

Nicolaj Strøyer Christophersen
Medlem af Pharmadanmarks hovedbestyrelse

Brobygning mellem teori og praksis
Et andet aspekt af medlemsundersøgelsen er, at nyuddannede ph.d.er synes at mene, at de modtager kompetent og god vejledning på universiteterne. Dette kan formentlig tilskrives ph.d.-skolerne, der har til opgave at få flest muligt ph.d.-studerende godt igennem uddannelsen og dermed forhåbentligt resultere i bedre kvalitet af det forskningsprodukt, de studerende laver. Ph.d.-skolerne kan forhåbentligt bidrage til yderligere fokus på samarbejdsevner og få sat den teoretiske viden i spil, ligesom ErhvervsPhD-ordningen med succes har bygget bro mellem den teoretiske og praktiske verden og fremmet forskningens anvendelse. Viden fra projekter skal ikke risikere at gå tabt, men gerne blive omsat til praktisk og værdiskabende viden, som bidrager til forretningsudvikling.