Ny rapport: Frie forskningspenge giver gevinst for både forskere og samfund
FRIE PENGE: En ny analyse fra fonden selv viser, at penge fra Danmarks Frie Forskningsfond er givet godt ud, både for forskerne og for samfundet. Men lav succesrate for ansøgere kan blive et problem, siger bestyrelsesformand.
Chris Lehmann
RedaktørMed lave succesrater risikerer vi, at det kommer til at ligne en lodtrækning, selv om det ikke er det.
David Dreyer Lassen
Bestyrelsesformand, Danmarks Frie Forskningsfond
Det gavner både samfundet og forskningen, når forskere får penge til at følge deres vildeste og mest banebrydende ideer.
Det er konklusionerne i en ny rapport fra Danmarks Frie Forskningsfond, der uddeler penge til netop den type forskning. Her har fonden lavet interview med forskere, der har modtaget penge af fonden.
"Rapporten viser, at vores to kernevirkemidler løser deres opgave. Pengene bliver fordelt rundt til de bedste ideer. Omkring 20 procent af forskerne siger selv, at de laver nybrud med deres forskning. Det er ikke nødvendigvis altid målet at lave nybrud, men vi er tilfredse med niveauet," siger David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond. De 20 procents nybrud er cirka samme andel, som hos forskere, der får bevillinger fra European Research Council.
Evaluering af DFF-forskningsprojekter
Rapporten undersøger Danmarks Frie Forskningsfonds største såkaldte virkemiddel. Det er uddelinger af forskningsmidler under paraplyen DFF-forskningsprojekter. Over halvdelen af de penge, fonden uddeler, er igennem DFF-forskningsprojekterne.
Som forsker kan man søge om penge til et DFF-forskningsprojekt 1(FP1) eller 2(FP2).
FP1 har til formål at fremme kvaliteten af dansk forskning. Her uddeles der op til to mio. kr. over maksimalt tre år til et afgrænset problem.
FP2 har til formål at fremme kvalitet og samarbejde i dansk forskning. Her uddeles mellem to mio. og 4,3 mio. kr. på maksimalt fire år. FP2-projekter er som udgangspunkt samarbejdsprojekter, som skal udføres af flere forskere.
Forskning
