Nytter målprioritering på de gymnasiale uddannelser?

FORSKNINGSFORMIDLING: Det gør en forskel, når gymnasiernes rektorer fokuserer på konkrete mål og inddrager lærerne. Udfordringen er at prioritere rigtigt, skriver ph.d.-stipendiat Camilla Denager Staniok.

Camilla Denager Staniok, ph.d.-stipendiat ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, har undersøgt, om målprioritering på de almene gymnasier nytter.
Camilla Denager Staniok, ph.d.-stipendiat ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, har undersøgt, om målprioritering på de almene gymnasier nytter.Foto: Colourbox

Af Camilla Denager Staniok
Ph.d.-stipendiat ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet

Målstyring er blevet et udbredt redskab på alle ledelsesniveauer i den offentlige sektor, og spørgsmålet om effekterne heraf skaber (fortsat) stor debat. Det gælder ikke mindst på de danske gymnasiale uddannelser, hvor de seneste politiske forhandlinger om en ny reform har sat formuleringen af mål på dagsordenen. 

Set i et demokratisk perspektiv er det interessant og nødvendigt ikke blot at fokusere snævert på den målstyring, politikerne formulerer over for de gymnasiale uddannelser, men også forvaltningen af de politiske målsætninger ude på skolerne. 

Der kan være langt fra Christiansborg til 3.A på Nørre Alkøbing Gymnasium. 

Fakta
Om forfatteren:
Camilla Denager Staniok er ph.d.-stipendiat ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Artiklen tager afsæt i pointene fra tre artikler fra hendes ph.d.-afhandling.

Afhandlingen, som har titlen "Work Commitment in Public Organizations”, forsvares 1. juli 2016 på Aarhus Universitet.  To af artiklerne er allerede publiceret: 

Lederne må prioritere
På institutionsniveau kan målstyring i sit udgangspunkt siges at have til formål at sikre, at hele skolen søger at indfri de samme organisatoriske mål. Det er dog ingenlunde så simpelt, som det kan lyde. 

Som tilfældet er i de fleste offentlige organisationer, har de gymnasiale uddannelser flere relevante mål at forfølge, og desuden kan disse mål ikke nødvendigvis alle forfølges og indfries samtidig. En central ledelsesopgave består således i at prioritere. 

Politiske ledere såvel som gymnasierektorer har en forpligtelse til at sikre, at målprioriteringen på institutionsniveau afspejler de overordnede mål for, hvad de gymnasiale uddannelser skal opnå.

Camilla Denager Staniok
Ph.d.-stipendiat ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet

Denne artikel stiller skarpt på, hvad der sker – og ikke sker – når gymnasiale ledere prioriterer et givent mål: Hvordan hænger målprioritering sammen med gymnasielærernes engagement i målsætningen og i sidste ende skolernes resultater? 

Forskningen viser, at formuleringen af specifikke, entydige og udfordrende mål kan øge arbejdsmotivationen blandt medarbejdere i private såvel som offentlige organisationer. 

Men når målene er mange og potentielt i konflikt med hinanden, hvad sker der så? 

Når mål møder virkeligheden
Med afsæt i forestillingen om, at offentlige organisationer uundgåeligt konfronteres med adskillelige og ofte konfliktende mål, har jeg undersøgt betydningen af gymnasielæreres opfattelse af målkonflikt for sammenhængen mellem rektorers prioritering af et mål og gymnasielærernes engagement i dette mål. 

Analyserne baserer sig på to parallelle spørgeskemaundersøgelser til 73 rektorer på de almene gymnasier (STX), og 1353 gymnasielærere fra de samme skoler. 

Resultaterne viser, at rektorer på de gymnasiale uddannelser, som i høj grad prioriterer målsætningen om en høj gennemførelsesprocent, har en positiv effekt på gymnasielærernes engagement i målet, men kun når gymnasielærerne ikke oplever, at der er en høj grad af konflikt imellem det at forfølge målsætningerne om en høj gennemførelsesprocent og et højt fagligt niveau.

Målkonflikt er således en reel barriere for, at rektorerne kan få deres målprioritering til at slå igennem hos gymnasielærerne og ude i klasselokalerne. Men hvis de mange mål er et grundvilkår for offentlige organisationer betyder det så, at rektorernes prioritering ikke har nogen betydning for gymnasielærernes målengagement?

Hertil er svaret nej, ikke nødvendigvis. 

Lyt til lærerne
Resultaterne fra forskning i for eksempel værdibaseret og inddragende ledelse viser, at medarbejderindflydelse ofte spiller en afgørende rolle. 

I sit udgangspunkt handler medarbejderindflydelse om, at ledere skaber rum og afsætter ressourcer til, at medarbejdere bliver hørt og involveret på deres arbejdsplads. 

Dels skaber medarbejderindflydelse en dialog og informationsudveksling mellem leder og medarbejdere, hvilket bidrager til at kvalificere og legitimere lederens beslutninger og prioriteringer. Dels kan medarbejderindflydelse bidrage til at give medarbejderne ejerskab til bestemte processer, udviklingstiltag eller arbejdsopgaver. 

Bemærk, at der i denne sammenhæng ses på medarbejderindflydelse og ikke medarbejderinddragelse. Groft sagt betyder det, at der fokuseres på, at medarbejdere ikke blot høres, men at det hørte faktisk også inddrages i beslutningsprocessen.

Ovenstående teser bygger på en antagelse om, at individet, i dette tilfælde gymnasielæreren, ikke udelukkende handler egoistisk, men derimod også har præferencer, der rækker ud over snævre egeninteresser, for eksempel et ønske om at bidrage til skolen som helhed. 

Medindflydelse giver større engagement
Fra et moderne ledelsessynspunkt er dette ukontroversielt, og de seneste ti års forskning i offentligt ansattes motivation viser også, at offentligt ansatte i høj grad er motiveret af en stræben efter at gøre en forskel for andre og samfundet, en såkaldt public service-motivation. 

En analyse af betydningen af gymnasielærernes medindflydelse for sammenhængen mellem gymnasiale rektorers prioritering af et mål og gymnasielærernes engagement i samme mål, baseret på samme datagrundlag som beskrevet ovenfor, viser, at medindflydelse også på de danske gymnasiale uddannelser spiller en central rolle. 

Ifølge resultaterne har gymnasielærernes oplevelse af medindflydelse en positiv effekt på sammenhængen mellem rektorers prioritering af målet om en høj gennemførelsesprocent og gymnasielærernes engagement i målet. 

Det betyder, at rektors målprioritering har større betydning for gymnasielærernes engagement i at opnå høj gennemførelsesprocent, når de samtidig oplever at have generel medindflydelse. Analysen viser også, at dette ikke kun gør sig gældende i de tilfælde, hvor gymnasielæreren er enig med rektor i at prioritere denne målsætning. 

Med andre ord viser resultaterne, at medindflydelse kan være med til at bane vejen for, at gymnasielærerne vælger at engagere sig i det mål, som skolens rektor har valgt at prioritere.

Set i et styringsperspektiv kan medindflydelse således siges at udgøre et potentielt værdifuldt værktøj i målstyringsprocesser på det gymnasiale område. 

Målprioritering gør en forskel
Prioriteringen af et mål har som regel det formål at øge organisationens målopfyldelsesgrad på et bestemt område. Det nærliggende spørgsmål bliver derfor også, om der på de skoler, hvor rektor prioriterer målsætningen om en høj gennemførelsesprocent, også ses en højere gennemførelsesprocent?

Gymnasiale uddannelser har forskellige vilkår for at opnå en høj gennemførelsesprocent, blandt andet fordi elevernes socioøkonomiske baggrund samt den faglige ballast, de kommer med fra folkeskolen, kan have en stor indflydelse på deres forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. 

Jeg har derfor undersøgt sammenhængen mellem rektorers prioritering af målet om en høj gennemførelsesprocent – relativt set i forhold til en række øvrige centrale mål – og skolernes evne til at løfte gennemførelsesprocenten set i forhold til, hvad man skulle forvente ud fra den elevsammensætning, skolen har. 

Information om elevernes sociale baggrund, karakterer fra folkeskolen samt skolernes gennemførelsesprocenter baserer sig på tal fra Danmarks Statistik. 

Analyserne viser, at rektorers målprioritering har en positiv sammenhæng med organisatorisk målopfyldelsesgrad: Jo højere rektor prioriterer målet om en høj gennemførelsesprocent relativt set i forhold til de øvrige mål, desto bedre er skolen til at løfte gennemførelsesprocenten.

Analyserne ser også på sammenhængen mellem gymnasielærernes målengagement og skolernes evne til at løfte gennemførelsesprocenten, men her ses der mere overraskende ingen signifikant sammenhæng. 

I dette tilfælde er det således rektors ledelsesindsats, der ser ud til at have en betydning, og ikke hvorvidt gymnasielærerne engagerer sig i målet. Undersøgelsen ser udelukkende på én måldimension, og billedet kunne således sagtens være et andet, hvis der eksempelvis var tale om målet om at opnå et højt fagligt niveau eller at forbedre elevernes trivsel.   

Ledelse, der nytter og forpligter
Set i lyset af analyserne kan der især drages to konklusioner. 

For det første indikerer resultaterne, at ledelse i form af målprioritering nytter på de gymnasiale uddannelser. Der kan dog på baggrund af undersøgelsen ikke siges noget om, hvordan målprioriteringen er implementeret.

Vi ved med andre ord ikke, om målprioriteringen kommer til udtryk ved strukturelle tiltag, strategiske indsatser eller ressourceallokering. 

For det andet og i forlængelse af den første konklusion indikerer resultaterne, at der er en potentiel risiko for målforskydning, det vil sige et snævert fokus udelukkende på en delmængde af de relevante mål. 

Et centralt spørgsmål, som følger af resultaterne, er således om målet om en høj gennemførelsesprocent opnås på bekostning af at få uddannet alment dannede, studieparate, fagligt stærke elever, der kan tage en videregående uddannelse og indgå i samfundets politiske og demokratiske processer?

Målet skal afspejle vision
På baggrund af analyserne er det ikke muligt at sige noget om, hvorvidt succes med at løfte skolens gennemførelsesprocent har utilsigtede effekter for målopfyldelse for de øvrige målsætninger. 

Resultaterne viser dog, at prioriteringen af et mål har konsekvenser for, hvordan skolen klarer sig i forhold til at opnå dette mål. 

Det er således ikke kun er en væsentlig ledelsesopgave at prioritere skolens mål, men også at sikre, at målprioriteringen er i overensstemmelse med den overordnede mission for skolen. 

Samlet set peger resultaterne på, at målstyringsprocesser på de gymnasiale uddannelser med fordel kan kobles med en lydhørhed over for, hvordan gymnasielærerne oplever deres arbejdsvilkår, herunder både gymnasielærernes oplevede muligheder for medindflydelse og de potentielle målkonflikter, som kunne præge deres arbejde. 

Det kan ses som et argument for, at politiske ledere såvel som gymnasierektorer har en forpligtelse til at sikre, at målprioriteringen på institutionsniveau afspejler de overordnede mål for, hvad de gymnasiale uddannelser skal opnå.

Dokumentation

Altinget: forskningsformidling
Altinget: forskningsformidling giver forskerne mulighed for at skrive direkte til de fagmiljøer, som kan have glæde af deres forskning. Artiklerne er skrevet af forskerne selv og bygger på ny forskning, bøger eller videnskabelige artikler.

Altinget: forskningsformidling udsender et gratis nyhedsbrev hver 14. dag, hvor du kan se de seneste formidlingsartikler. Desuden udsender Altinget artiklerne til de relevante fagportaler. Nyhedsbrevet rummer forskning fra en lang rækkes samfundsvidenskabelige specialer.

Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00