Planetariet: Tomme udmeldinger fra Forskningsministeren

Af Tina Ibsen
Formidlingschef hos Tycho Brahe Planetarium

I forbindelse med Andreas Mogensen rumfærd var Tycho Brahe Planetarium en del af et landsdækkende projekt, der havde til formål at bruge rummissionen til at engagere børn og unge i den naturvidenskabelige undervisning i skolerne. Projektet, der fik navnet Rumrejsen 2015, udarbejdede nyt skolemateriale, efteruddannede folkeskolelærere og holdt en række arrangementer både før og særligt i løbet af Andreas Mogensens mission.

Mere end 30.000 elever og lærere deltog i arrangementer, kurser og undervisningsforløb hos partnerne i Rumrejsen 2015, og i dette tal er ikke medregnet alle de skoler, der har arbejdet med skolematerialet, besøgt hjemmesiden rumrejsen.dk eller arbejdet selvstændigt med Andreas Mogensens mission på skolerne.

Astronomi og rumfart er gode emner at bruge, når man skal undervise i naturvidenskab. Begge emner indeholder nemlig en stor fascinationskraft, som man kan bruge, når man skal undervise i andre videnskabelige begreber som tyngdekraft, elektromagnetisme, lys m.m., der i sig selv kan virke lidt tunge og svært tilgængelige for mange børn.

Derfor har det også været dejligt, at jeg flere gange i løbet af Andreas Mogensens tid i rummet har haft mulighed for at høre vores statsminister udtale, at iriss-missionen byder på en unik mulighed for at engagere flere børn og unge i naturvidenskabelige emner – og endda måske en dag få dem til at vælge en naturvidenskabelig eller teknisk karriere.

Senest har man også i dette debatforum kunne læse, at vores uddannelses- og forskningsminister følger trop med statsministeren. Disse udmeldinger kan jeg som naturvidenskabskvinde og -formidler jo kun glæde mig over.

Hvem skal uddanne fremtidens rumforskere, når der skæres i midlerne til landets uddannelser?

Tina Ibsen
Formidlingschef hos Tycho Brahe Planetarium

Kvalificeret arbejdskraft kræver kvalificeret undervisning
Det klinger dog lidt hult, når selv samme regering, som de to repræsenterer, nu er kommet ud med et finanslovsudspil for 2016, der både vil spare på uddannelse og forskning. I den forbindelse kan man jo undre sig over, hvem der skal fastholde de unges interesse for naturvidenskab og teknologi på længere sigt, når vi ikke længere har en dansker i rummet? Hvem skal uddanne fremtidens rumforskere, når der skæres i midlerne til landets uddannelser?

Vi har gang på gang hørt politikere fra begge lejre tale om vigtigheden af naturvidenskab, men ved sidste skolereform var naturvidenskab atter engang ikke et af de fag, der blev prioriteret – og nu skal der så skæres yderligere på uddannelserne. Så hvordan har landets politikere tænkt sig, at næste generation skal vælge en fremtid inden for naturvidenskab, når laboratorier er nedslidte, bøgerne er forældede, og hvor der ikke er timer nok til at dykke dybt ned i emnerne?

Vi har hørt fra både universiteter og rumfartsindustrien – ja, selv uddannelses- og forskningsministeren – at der ligger et stort uforløst potentiale i rumfart. Men vi kan første udnytte det potentiale, når vi får en regering, der vil investere i en fremtid på den anden side af næste folketingsvalg.